Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man fortæller spottende folgende: Ude i Gråmose, Torning sogn, tærsker man lyngen, før man giver kreaturerne den. da den ellers er for kraftig. Alle bymændene har kun én skjorte tilfælles, og når en af dem skal fra by, får han skjorten. Et forår meget tidlig lukkede en af bymændene hans kreaturer ud og sagde til dem i det samme: Ja, a kan intet græs se,...
Gadbjcerg hjordeng og Tofthøj hjordeng grændsede sammen til markskjel. De satte altid efter at slå det om søndagen, for bymændene skulde slå det for dem. Så fik de god levemåde ved hjorden den dag. Men vor hjordekjælling her i Gadbjærg, Gal-Marie hed hun, vilde drikke sig fuld. Så bagte hun pandekager og bar ud til dem, men hun var jo sluntefuld, når hun...
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
Her havde de markmænd. Han havde en kjæp, og på den havde hver mand i byen sin plads. Nar hans køer gik i en andens korn, blev der skaret en skure. Mændene samledes ved Mikkelsdagstid for at gjore boderne op. De fik brændevin ind i et fad, og det gik rundt mellem dem, og de søb det ind med en ske. Så havde de jo også ager om ager. Henne i Ah var der en...
Nogle enge, der horer til Haslum ved Randers, skal den dag i dag bjærges af bymændene inden en vis bestemt frist' Så snart dagen er udløben, slåes kreaturer lose, og alt er fælles. I forfjor, da jeg var der, klagede en mand sig over, at han måtte kjøre høet vådt hjem på agrene og ikke kunde lade det stå. Men i dag er det den sidste dag, og da skal det...
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af...
Om søndagen tog bymændene bestemmelse om, hvad de skulde udrette i den uge, når de ikke skulde til hove, og for hver uge byttede de vide, og de havde også en videpind. Når de kom ud af kirken, gav de dem til at bytte vide, og den ene havde forsyndet sig på den måde med kreaturerne, og den på en anden, og det kom tit til skjænderi der ude på gaden. Rasmus...
Oldermanden havde bytyren, og derfor havde han en eng, de kaldte tyrengen. Den gav en 1516 læs ho. Så fik de køerne sprungne gratis. Xår tyren blev for gammel, var bymændene fælles om at skaffe en ny. For hvert uringet svin skulde der gives en halv pot brændevin i bøde. Det blev drukket hos oldermanden. I hostens tid skulde enhver på marken holde op at...
Der var en stævnegård her i Gadbjærg ligesom i andre byer, og der holdt bymændene selv stævne. Så var der hvert år en videfoged, og det gik på omgang imellem mændene. Han skulde have alle bylammene en måned, mens de blev vante fra patten, for at samle gjødningen af dem, og derfor skulde han give fire,potter brændevin og to brød. Bymændene skulde så...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Ude i Hellevad er en Kro, de kalder Klør-Es Kro. En Aften sad nogle af Bymændene og spillede Kort og bandede. Så kommer der en fremmed ind og giver sig i Lag med dem, og han vandt hver Gang. Det tykte Bymændene jo ikke rigtig om. En af dem tabte et Kort og bøjede sig ned. Det var Klør Es. Så fik han at se, at den fremmede havde en Hestefod, og så blev de...
Mellom Almind Skjcl og et Ålob, der går ved Lilleballe Skjel, ligger el Stykke Land, der kaldes Foenvad og nu hører til Eltang Sogn. Lilleballe By. Der var en Gang Strid om, hvem dette Stykke Land tilhørte. Lilleballe Bymænd tog da Jord i deres Sko og stod så på den Almind Rettighed og gjorde Ed på, at de stod på deres egen Jord. På den Måde narrede de...
Oppe i Kragelund levede for mange Tider siden en Kone, de kaldte den onde Margrete Skomager. Værre Kvind kunde der ikke gå på Jorden. Hun kaldte Herredsfogden en Kjæltring og Præsten en Meneder. Så slæbte Bymændene hende ud til Revsel Sande, og her manede Præsten hende ned under en stor, bred Sten. Hver Gang, nogen stikker sin Stok ned ved Stenen, siger...
I den sydligste Gård i Brundby boede en Mand, som hed Mikkel Maler. Han var en hidsig, stærk og selvrådig Krabat. Da der en Gang var smitsom Sygdom i Ørby, skulde han hente Distriktslægen og kjøre ham til Ørby. Mikkel Maler kjørte også selv efter ham, men da han kom til Broen nord for Ørby, sagde han: »Nu skal du af.« Lægen protesterede og påstod, at...
Hvor Udbyovre Sø nu er, der var en Gang Skov. Så går Bymændene til Kirke en Højtidsdag, og da kommer de på Vejen i Træde om Skoven. Den ejedes nemlig af de Udbyovre Mænd, men det var fælles den Gang. Så skjændtes de så længe, te de kom for silde i Kirke, og de gik da til Kroeret og drak dem fulde. Om Aftenen, de gik hjem, da var Skoven søkket, og der var...
Ellehøj i Ellidshøj var forhen en Stævnehøj. Den ligger jo inde i selve Byen, og de stod da på den og råbte til Stævne, når der skulde noget forhandles i Byen, og Bymændene samledes på den og gjorde deres Regninger op. Den Gang vidste man ikke, at der var et Kammer i den, det opdagedes først ved, at der kom en Høne ud af den med en Flok Kyllinger. Forhen...
Da Åsum Kirke skulde bygges, kunde Bymændene ikke blive enige om, hvor den skulde være. De kom i stort Skjænderi på Stævnen. Da med ét ser de på den Banke, hvor Kirken nu ligger, en hvid Hest, og så forstod de, hvad Meningen var, og Kirken blev bygget der. Men den hvide Hest holder stadig til ved Kirken, og når nogen skal dø, viser den sig. Der nævnes...
En anden Nat gik en Flok af Gudbjærg By es Mænd hjem fra Drikkelag. Ved Kirkegårdsmuren stod et Lam, som det så' ud, og rystede af Kulde. De tog fat på det, for af Mærket at skjønne, hvis det var. De kunde dog ikke komme til Vished i Sagen, de mente for Mørket. Så satte de det ind i Smedien, lukkede godt for det og lod Bymændene samle næste Morgen, for...
En Gang blev Folkene omkring Nordrup Skov så forbitrede på Ellefolkene, at de stak Ild på Skoven for at udrydde Eliekongen og al hans Yngel. Da Skoven begyndte at brænde, kunde de høre en Eliekvinde, der løb ind i Skoven og råbte: »Højmand i Bøgeskov, Sliren brænder!« og inde fra Skoven svarer det: »Jeg sidder på en Stumpe og stopper mine Strømper, nu...
Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nærheden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Året, så måtte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert År til at hjælpe ham at slå Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var så næsten ingen,...
