Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
80 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: brygge
Her oppe vesten for Rav i Asp var der en Kone, der havde et Barn, som ikke vilde trives, og hun var da i Tanker om, at det måtte være en Bjærgunge. Den lo og var så godt tilpas, men blev ikke større. Hun henvendte sig da til Iver Oot i Ersted om Råd, han var jo en ren Hegsemester. Han sagde, at hun skulde brygge på en Æggeskal, så skulde hun blive...
En Kone i Flade hendes Barn var forbyt. Troldungen lå og skreg hele Tiden og vilde altid bæres og ikke lære at gå. Sådan havde de den et Års Tid. Når de så ind ad Vinduet, kunde den hoppe omkring, men når de kom ind igjen, var den lige så dårlig som før ... . Hun skulde gjøre Ovnen brændende hed og så brygge i en Æggeskal .... »Nu har jeg aldrig set...
da.etk.DSnr_01_0_00750
I Østergård i Brovst havde de en lille Dreng, der hed Peder, og det var sådan en pæn og opvakt Dreng. Men så lige med ét blev han så underlig og så grim at se til og fik sådan et stort Hoved. De kunde nok forstå, der var noget galt fat, og så henvendte hans Forældre sig til en klog Kone. Hun gav dem det Råd, at de skulde stille an med at brygge på sådan...
da.etk.DSnr_01_0_00749
Min Gammelmoder var fra Skjærbæk, og hun har fortalt mig, at der i Skjærbæk og Gasse er nogle Bjærge, som kaldes Gasse Bjærge, hvorfra man kan se Ribe Domkirke, og i dem var der en Bjærgmand. Han havde fejt meget at gjøre med Folkene i den Gård, der lå nærmest ved hans Bjærg, og lånte tit deres Boldtkjedel, når han skulde brygge. Så skulde Bondemanden...
Der er en gemen Sagn over Bornholm om én i denne Sogn, som hed Bonne-Vedde, hvilken der skulde være fød af en Havfrue, med hvilken Faderen havde Omgjængelse, den Tid han en Gang gik ved Stranden, hvilken Bonne-Vedde der var selv og det kunde se, som andre ikke, denne, den Tid Faderen var død, bekom Gården, gav sig i Ægteskab, og den Tid Hustruen blev...
da.etk.DSnr_01_0_00359
Det var så kjedeligt for en Kone i en Gård, for hver Gang hun bryggede, slap Øllet af Karret, og hun kunde ikke forstå, hvordan det gik til. En Aften siger Karlen: »Det skal a vide gode Råd til, lad mig nu ligge og passe på, og så tager I en Halmbrønge og lægger over mig.« Ligesom han ligger, tykkes han, der er noget, der pusler ved Døren. Så kommer der...
da.etk.DSnr_01_0_00242
Eu mand var syg og led meget, og så sendte de bud efter doktoren, og han fik medicin. Det lod han dog stå i vinduet og tog vel ikke uoget af det. Endelig blev der sendt bud efter eu klog kone fra Egelund i nabosognet. Hun sagde, at han var dejt vov, og nu vilde hun komme næste torsdag og så se at udrette noget. Manden blev så den dag klædt helt nogen af...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
da.etk.DS_07_0_01396
Fn mand i Gudum havde det tilfælde, at ban mistede sin besætning tid efter anden, enten lå der en hest og var død om morgenen, eller der lå én af hans køer. Han mistede på den måde næsten hele sin besætning to gange, men der var aldrig mere end ét kreatur ad gangen, der døde. Derover blev ban helt fortvivlet, og en dag, som han var i Ålborg, vilde han...
Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd...
da.etk.DS_07_0_01369
Nogle mennesker har onde øjne og kan uden at ville det gjore adskillig skade. Således var der for nogle år sideu en enke Bodil Mikkelsdatter af Brigsted, dersom hun kom et sted ind, hvor de bryggede, da dækkede de omhyggelig over karret, ti kom hun til at so i det, da kastede øllet sig. Men ingen regnede hende det til onde, hun kunde ej gjøre ved det. H....
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
Der var en gammel kone, som boede i fiskerlejet Dyrel>jærg i Horne sogn. Hun havde en pige, som skulde brygge øl om natten. Konen, der var beskyldt for hekseri, havde sagt til pigen, at huu måtte lave eu pandekage, som hun måtte tage tre æg til, men pigen tog fire. Da kom der en kat, som sagde: »Tre æg til en pandekage. < Det læste den flittig over...
da.etk.DS_07_0_00137
Der var en kjælling i Rebbild, de kaldte Åjen (o: Anden) fra Rebbild.« Eu kone i Rebbild var ved at brygge, de skulde have én ting gilde, og så gik der en broget kat og skubbede sig op ad hende. Da tog hun en slant hed vvot og slog på bagenden af den. Dagen etter sendte Anden bud efter hende og vilde tale med hende. Da hun kom, lå Anden i sengen, tog...
I en gård i Snoglæk kunde de ikke brygge, øllet blev altid slimet og langt og var slet ikke til at bruge. En dag kom eu handelsmand, og han beder dem om lidt at drikke. Konen siger, at han må godt få noget, men det var ikke til at drikke. Ja, det gjorde ikke noget, om det var surt. Ja, det var endnu værre, det var bare slim. Det kunde hun jo sagt få råd...
En pige tjente ved en møller ude i Struer-egnen. Den gamle kone dér lå syg og kunde ikke do. Så en dag pigen var ved at brygge, flyede hun hende en bog, om hun vilde ikke brænde den, og hvis hun vilde det, skulde hun ikke komme fra møllen, så længe hun levede. Pigen tog så bogen, men kunde ikke få den til at brænde. En dag kom hendes moder hen og vilde...
da.etk.DS_06_0_00228
Der var en dødning begravet østen for Klemmensgård i Bratten. Den dødning var vistnok meget hengiven til drik, for hvert år de bryggede juleøl i Klemmensgård, gik der al tid fald på det, enten gik bunden af karret eller tappen af tønden, eller båndene sprang, og øllet spildtes, og det fik dødningen skyld for. Men den er gravet op, og siden den tid har de...
da.etk.DS_05_0_00412
Ikke langt fra Horsens ligger byen Ut, og om dette navns oprindelse fortælles følgende : En mand gik en gang fra Klakring til Horsens en varm sommerdag. Undervejs blev han grumme tørstig og gik derfor ind i en gård, hvor nu Ut ligger, tor at få sig lidt at drikke. Konen sagde: "Nu skal a komme med noget ut, vi er ved at brygge i dag, og andet kan a ikke...
da.etk.DS_03_0_02133
Kjælderne ved den gamle Bendstrupgård var synlige i Ras Trelles tid. Han ejede gården i min faders ungdom. A har aldrig hørt, der var grave om gården, men kjælderne var meget store og satte op af brændte sten, som siden blev gravede op og brugte i gården. Ras's kone, Sofie, fortalte, at der var en sær uro hvert eneste år ved juletid. Når de bryggede,...
Der er en gård i Højslev, der kaldes Brudedal. Lige vesten for er et stort bjærg, som kaldes Stejlsbjærg, og der var bjærgmænd. Hullet, han gik ud af, og stien, han gik med ned til en dam ved østrekanten af bjærget tor at hente vand, er kjendt endnu, men nu er dammen opfyldt. Konen såes også tit at hente vand, og hun var en kristen brud fra Højslev....
3