Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
9 results
Danish Keywords: bruger
Når man bruger Henrik Smed i forbindelse med Cyprianus, kan man næsten udføre hvilke heksekunster man vil. J. M.
Der skal være nogle væsener, som den Onde har skabt og bruger til at friste menneskene; de liguer tusser og har altid en skilling i munden, hvor mange man så tager fra dem; de kaldes dragedukker. Der har altid været folk nok, som vilde være rige på en bekvem måde, hvorfor Fanden ikke havde vanskeligt ved at blive af med dukken, især da han ikke forlangte...
da.etk.DS_06_0_00680
Vilhelm på æ Parcel her i Øse han tror på Frisnit og bruger det, når nogen vil have ham til det. Der skal smøres Pinde med noget af Blodet, og derefter skal der smøres med Bomolie to Gange om Dagen til et bestemt Klokkeslæt. Dersom den kloge Mand så ikke er hjemme til den Tid, og det går over Klokkeslættet, så får Patienten sådan Pine og kan næsten ikke...
Kirsten i Karstoft sagde, da hun skulde til at dø, at de skulde tage den sorte hund væk, der lå nede på hendes fødder i sengen, for hun turde ikke dø for den og kunde ikke dø. Men huu døde da omsider. Ma' Stadil, der var en klog kone i Sevel, sagde: Vi, der bruger sympatikunster, vi skal gjøre ondt én gang om året, om det så er aldrig så lille et hoved....
da.etk.DS_06_0_00601
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Et femte brudstykke. Reseft for unde folk for at fåe sinør, at di ey kan forgiøre det. Så tag hvid Chammfær 2 sk. til kiernen, ligeledes til flødebøtten, kom det så i Pundendis vand, lad det det så ståe udi 24 timmer, laddet koge en stund, slå det så i bøtten og kiernen og lad stå i 24 timmer tæt tildækket, slå det så af og skøld kiernen og bøtten vel...
da.etk.DS_06_0_00212
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Mesterrod, dyvelsdræk, flyverøn og fepulver og bævergjel — det er snart det vigtigste — de fem slags skal skjæres fint og gives kreatur eller menneske ind i smørrebrød eller sukker for forgjørelse. En kan kjøbe alle fem slags på apotheket. Det er ikke andet end flyverøn, der skal koges, og det skal gjøres i en ny potte ved midnatstid under lukt låg fra...
da.etk.DS_07_0_00892
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
15