Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Heksene vil nødig dø og bruger alle deres kunster for at holde livet oppe. De sidder gjærne på en stol og vrider sig helt forskrækkelig, mens de to magter strides om hende. Mau tager da ild i en sko og sætter ind under stolen, a. e. Jakobsen.
Afteneu før Skjærtorsdag flyver alle skaderne til Bloksbjærg, hvor trold'uekseue bruger dem til drikkebæger.
da.etk.DS_07_0_00394
Imod dette bud er det voksbarn, somme bruger, når de mén, de er forgjorte, hvilket de antænder og stadig tror, at så vokset aftager, idet det brænder, så aftager og sygen hos den forgjorte. David M.
Til st. Hans aften sætter man rønnekviste over dørene i sprækker og huller for heksene. Når køerne trækkes hjem, pyntes de med rønnekviste, og trækkoen får en kjøn krands på hornene, bundeD af tjærstikker, porspil og rørjnekviste, og hvad kjønt man ellers kan føje til. Sker dette ikke, bruger heksene dem at ride på til Bloksbjærg. Når køerne er kommen...
I Bredsten sogn er en mand, der skal have Cyprianus. Hau kuude stille blod uden at komme til et menneske, ja, han må jo blive bedre, jo længere ban bruger kunsten. Når to bar hinanden kjær, kan han kaste lede imellem dem, og så kan de aldrig lide at se hinanden siden, og det er både imellem kjærester og naboer. O. Chr. B.
For ringorme bruger man med pegefingeren at beskrive kredse omkring det dårlige sted, mens man siger: Ringe, ringe avet om. Derpå lader man fingeren gå rundt til den modsatte side og siger: Avet, avet ringe om. Dette gjentages tre gange. Th. L.
Her bruger man, når man har malket koen, at slå kors enten under yveret elier over ryggen på den. Det bevarer koeu fra sygdom og fare. Chr. Knuth.
Folk bruger endnu, når de har malket en ko, at slå kors under yveret. Særslev. Th. L.
For at de gamle gjæs ikke skal blive forheksede, bruger mange at lade dem æde havre af et sold i kjøkkenet juleaften. Chr. Rasmussen.
Enkelte gamle folk bruger med kniven at tegne et kors i enden af kagen, forend de skjærer hul på den. N. Kr. Pedersen, Gr.
I Skadst ser vi blusbrænding st. Hans aften hvert år. Her i sognet bruger vi dog ikke den skik. Lærer Sørensen, V.-Nebel.
Secretum for den kolde. g. a. 1. f. u. 1. d. e. f. Disse bogstaver skal man skrive med en knivsod på et lidet stykke brød af ringen med små bogstave og give den syge det, at han synker det så helt i sig. Det skal bruges 3 gange Aliter: Tag et aflade og læg 3 peberkorn og svøb aflade til bebe og giv den syge det at æde, hvilken dag at sygen tager hanuem,...
Når man vil have en pige til at blive forelsket i sig, tager man en grøn padde, kommer den levende i en æske, gjennem hvis låg man borer småhuller, så der kan komme luft ned, giver sig hen til en myretue og putter æsken ned til de røde myrer. Man må løbe derfra alt, hvad man kan, ti skulde man høre paddens skrig, bliver man tungbør deraf. Når en tid er...
Ved Krogbæk findes en kumle lig efter en bagerovn, så som den og kaldes, om hvilken i gement snakkes, at der nissen havde hjulpet sin vært at flytte hans gods hen til en anden by, og ban nu sidst hen bar bagerovnen, vilde han gjøre krumspring med den over samme bæk, hvilket gik så latterligen af, at bonden mod forbud både lo og talede, sigendes: »Det var...
Angående Blusbrændingen har jeg søgt Oplysning hos de herværende Elever og meddeler da følgende: Vendsyssel har St. Hans Aften. Salling ligeledes. Himmerland ligeledes. Haderup. Karup ligeledes (enkelte dog Voldborg A.). Syd for Hobro (S. Onsild) Voldborg Aften, dog ikke få S. Hans. Derfra ned til Randers og videre, syd på helt til Vejle Voldborg A. Jeg...
Mens jeg tjente på Løvenholm som avlskarl, var jeg meget plaget af koldfeber. Jeg blev plejet godt og kom op at ligge på selve gården, men det var lige nær. Så var der en gammel smed på gården, som de kaldte Mads Smed, hna kjendte mig godt, og ban sagde en dag til mig: »A skal give dig et råd, der kan hjælpe, hvis du bruger det nøjagtig og har tro til...
Mesterrod, dyvelsdræk, flyverøn og fepulver og bævergjel det er snart det vigtigste de fem slags skal skjæres fint og gives kreatur eller menneske ind i smørrebrød eller sukker for forgjørelse. En kan kjøbe alle fem slags på apotheket. Det er ikke andet end flyverøn, der skal koges, og det skal gjøres i en ny potte ved midnatstid under lukt låg fra...
Min fader blev engang vaer, te en kone, der boede i et hus lige over for hans, stak noget op i taget lige over hendes dør. Så gik han der over om aftenen og vilde se, hvad det var. Da sad der fire tøjrhæle i tækket, og dem tog han hjem og lagde på skorstenen. Den ene var der skrevet så mange krydser og korser på. Som de nu lå og brændte, gav den ene...
Når man bruger Henrik Smed i forbindelse med Cyprianus, kan man næsten udføre hvilke heksekunster man vil. J. M.
da.etk.DS_06_0_00196
En troldkjælling ovre i Skåne kunde ikke tåle lyden af Højelses kirkeklokker, hvorfor hun i sit hårbånd slyngede en stor sten for at knuse dem, men stenen nåede ikke målet, den blev liggende på Jersi mark og kaldtes Kjællingstenen. Hvor hårbåndet havde trykket, kunde ses en rende omkring stenen, ligeledes var der al tid en sti imellem stenen og Højelse...
