Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man skal medgive en frugtsommelig kvinde i kisten både skjorte, trøje, ble og navlebind, synål, tråd og saks, samt endelig en flaske fyldt med vand til at to den lille i. Men man bruger ikke at give svøb og svøbeliste med, i det mindste ikke nu. En mand i Østerlinnet kom en aften ridende forbi kirkegården, hvor en kvinde sad ved diget og klagede sig...
I Himmelbjærg-egnen bruger man endnu ved jordefærd at bære den døde en gang rundt om graven, før han puttes ned, for at han ikke skal gå igjen. T. j.
Medens Niels Pedersen i sin ungdom opholdt sig på Harboøre, gik han en aften mellem 10 og 12 hjem fra den nordlige del af sognet, hvor han havde besøgt sin kjæreste. Da han om dagen var gået derhen, havde han set en strandfoged gå langs stranden samme vej som han, og da han nu om aftenen gik tilbage, så han i nogen afstand fra sig en mand gående, som han...
Bruger man det vand, man har kogt æg i, får man stensmærter. Letbæk mølle.
Sten. Man indtager tre små hvidløg-knopper i en skefuld dansk brændevin en minut eller to eller og tre, før nyet tændes, det skal holdes år ud og år ind. Det hjælper vist, og alle folk at kvalité bruger det. Af et gi. håndskr. Mous. C. A. Schoueudahl.
Byen Frejlev på Lolland ejer halvdelen af den store Frejlev skov, greven på Ålholm den anden halvdel. Om denne skov førtes en langvarig proces, under hvilken Frejlevmændene, der almindelig går under navnet Frejlev skalke, slog to godsforvaltere ihjel, og havde da alle byens folk lige til den fattige huskone ved sin rok samlet sig for at være med at lægge...
Ridder Sprechelsen, der boede på Randers slot, havde en husholderske, som hed Else. Hun var meget ondskabsfuld. Når hun fik noget imod en af sine piger, tog hun hende med op på loftet, hvor der stod en stor jærnbeslået kiste, og befalede hende at tage sig noget op af den. Men når hun så bøjede sig ned efter at have lukket kisten op, slog Else låget ned...
Byen har tilforn i ældgamle tider været kaldet Grandsted af den årsag, at her før den sorte pest skal have været Granskov, som der fortælles; og i hvorom alting er, så findes endnu ofte udi klynemoserne her i sognet store stykker træer dybt nede i jorden, som ligner fyr eller gran. Dette træ gjør bønderne splinde af og turer dem vel, da de bruger dem i...
Inde i dyrehaven ved Engelsholm er en humlehave, hvor de avler alle de humle, de bruger på gården, og inde i den igjen har stået et træ, men det er vist fældet nu, og det har ståe' midt inde i gården, mens den var på sin gamle plads. hans pedersen, rostrup.
Ligesom flere steder i landet findes her på egnen en hellig kilde, nemlig på Skjørping kirkegård. Her strømmer en mængde mennesker til dagen før st. Hans dag for at få vand af denne kilde enten til at drikke eller bade sig med. Det skal nemlig kunne helbrede for alle slags sygdomme. Troen på dette vands helbredende egenskab har tabt sig noget blandt...
Om Mærgolskjælde, som ligger i en dal lidt nord for Flade kirke, fortælles følgende: I gamle dage gik der en mand og en kone en dag fra Hanstholm til Flade kirke til alters, men den gang de kom til kilden, begyndte konen at ræppe, hvilket viste, at hun havde spist på denne dag i steden for at holde stræng faste. Herover harmedes manden og begyndte at...
Der var et kloster i Testrupgård, det har ligget osten for gården. Det var jo forhen som en bitte bakke, men a har pløjet og harvet over det. Kjælderne er blevne stående, og der er hvælvinger over det og en dør ind til det og en port også. Manden har gravet det ud og bruger del nu til hans får og svin. For nogle år siden brugtes pladsen uden for murene...
Tårnet på Tamdrup kirke har tidligere været meget højere; men der er brændt fire alen af det ved lynnedslag, og femten alen er taget af i krigstider, da fjenderne brugte det som sømærke. f. p. 1. lund. Fiskerne pá Hjarnø bruger endnu kirken som sømærke.
Om Morup kirke fortælles følgende: Ved kysten i nærheden af en by i sognet, som hedder Lyngå, ligger en bakke, som endnu kaldes Kirkebakken. Her siges det, at kirkegjængerne fra Anholt steg i land. Den daværende Morup kirke stod nede efter fyret til på kirketoften (den nuværende står omtrent en mil oppe i landet) og kaldtes den røde kirke. Indtil 1812...
En troldkjælling ovre i Skåne kunde ikke tåle lyden af Højelses kirkeklokker, hvorfor hun i sit hårbånd slyngede en stor sten for at knuse dem, men stenen nåede ikke målet, den blev liggende på Jersi mark og kaldtes Kjællingstenen. Hvor hårbåndet havde trykket, kunde ses en rende omkring stenen, ligeledes var der al tid en sti imellem stenen og Højelse...
Ved troen bliver vi salig udi Herren. Copi af et brev, skreven af Gud selv med guldbogstaver, og formedelst den hellige engel st. Michael her til os på jorden sendt og at være til i den kirke til st. Gemerieu eller Grodorria. Hvo, dette brev angribe vil, fra den flyer det, men hvo, det vil afskrive, for den lukker det sig op. En mil fra Assens hændte det...
På en herregård var konen frugtsommelig, og så kom tiden, da hun skulde føde. Da jordemoderen kom nu derind, gik manden ud og^så op efter stjærnerne. Så kommer han ind og ønsker, at hun ikke må blive forløst endnu i denne stund, går så ud igjen og ser, kommer atter ind og siger ligesom forrige gang. Tredje gang kommer han ind og beder om, at det nu måtte...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Snogen bruger ikke at ruge sine egne æg ud, men lader en tusse gjøre det for sig. Når så tussen bliver torstig, tager snogen den i munden og løber ned til vandet med den og bærer den derpå tilbage på ægene igjen. Den bringer også æde til tussen, for at den kan blive ved at ruge. Jorgen Hansen.
Amanden hedder nokken i det sydlige Vendsyssel, syd for Vildmosen, ti i de egne bruger de kjendeordet «en», men nord for Vildmosen hedder åmanden Nøkki. Der siger man nemlig «i» som kjendeord, ligesom Fynboerne. Navnet åmand er et aldeles fremmed ord i Vendsyssel. Jeg har aldrig hørt det nævne af en Vendelbo, endda jeg er kjendt og har rejst i de fleste...
