Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vilhelm på æ Parcel her i Øse han tror på Frisnit og bruger det, når nogen vil have ham til det. Der skal smøres Pinde med noget af Blodet, og derefter skal der smøres med Bomolie to Gange om Dagen til et bestemt Klokkeslæt. Dersom den kloge Mand så ikke er hjemme til den Tid, og det går over Klokkeslættet, så får Patienten sådan Pine og kan næsten ikke...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Imellem Tyrsbøl og Hokkerup er en Bro, og i Nærheden af den er et Sted, hvor det ikke er rart at færdes ved Nattetid. Lærer Schmidt i Hokkerup fortalte mig en Gang, at mens han i sine unge Dage var Privatlærer der i Byen, forberedte han sig til Lærerexamen og fik en gammel Degn i Kværs til at læse med sig og særlig at hjælpe ham i Matematikken. Så skulde...
Der ude i Misthusum ligger endnu to små Huse, som de bruger at jage Kreaturer ind i. En af de Mænd, som i sin Tid boede der ude, vilde tilegne sig noget Jord, som ikke var hans, og så skulde han ud på Marken og aflægge Ed på, at han stod på sin egen Jord. Men han tog Jord i hans Træsko hjemme fra og svor så. Siden har der været sådant Spøgeri der ude....
Et probat Husmiddel mod Stensmærter. Man tager hen imod 8 eller 10 Dage før, Nymåne indtræffer, omtrent en Håndfuld Hvideløg, som man har skåret i Tærninger, kommer dem på en Flaske og slår derpå en halv Pot ren god Kornbrændevin, lader det, uden at komme til Ilden, destillere i Solen og drikker, efter at man har rystel det lidt (som man stedse må gjøre,...
I den store Stormflod druknede alle Beboerne på Mandø så nær som seks Mænd. De rejste så om til Ogsby og fik deres Koner der, kom så tilbage til Øen og befolkede den igjen. Dette er Grunden til, at Mandøboerne i Klædedragt og i Sprog har en Del til fælles med Ogsbyerne. De bruger således Bojj som Fællesbetegnelse både for Farbroder og Morbroder, altså:...
Ude i den lille Vildmose ligger en Gård, og Forpagteren af den havde ikke godt Drikkevand til Husets Brug. Han klagede derover til Ejeren, som kom der ud, og de talte om at få gravet Brønd. Men så fandt Ejeren en gammel Kilde med noget frønnet Træværk om. Han vilde da have den renset op, men det skete ikke, da det var en almindelig Tro, at den, der drak...
Der er nogle meget gamle Gårde i Sæby, der ligger tre Mil fra Roskilde. Det er et Bevis på, at det er meget længe siden der har været Ildebrand i Byen. Uden for Byen midt på Marken findes en gammel Brønd, som ingen bruger nu, og det er nok en 80 År siden den brugtes. Gamle Folk siger, at så længe den er åben, så kan Byen ikke brænde. En Gang havde Folk...
Et Himmelbrev. Denne Mand havde talt 3 Gange med Guds Engel. Første Gang og anden Gang var han som en Mand i brune Klæder og havde en sort Hat på Hovedet. Dette fortalte Just til Præsten og hans Datter, hvilke svarede Just, at dette havde været et Spøgelse. Da kom han benævnte tredie Gang og sagde: han var en Guds Engel, og han slog sin Kjortel til Side,...
Et Christelig Brev Som er modtaget af en Mand Folderis, denne Mand hafte Talt 3 Gange med den Guds Engel, første og Anden Gange var han som en Mand i Brune Klæder og havde en sort Hue på Hovedet, dette fortælt er Just til Præsten og hans Datter, hvilken Svarede Just at dette havde været et Spøgelse. Da kom han Bevebnet 3die Gang og sagde, han var en Guds...
Man må ikke komme vilde Fugles Fjer i sit Sengetøj, for man har Tro til, at den, der bruger sådant Sengetøj, vil have ondt ved at dø. Ty. Kr. Andersen, Vandetgård. V.-Vandet.
Der siges, at denne Kjeld Runsk skulde gået og ledt efter sin Øg, og i det han ledte efter dem, kom han til en Høj og sad og hvilte sig. Som han sidder på Højen, hører han, at der begyndtes at snakke og tale inden udi Højen, og han hører, at de lægger Råd om hannem; én af dem siger at ville være en Koldesyge og fare ind i Kjeld Runsk i en Skefuld Grød og...
Der var nogle Bjærgfolk i en Høj i Øster-Brønderslev. En Mand, der boede ved Højen, gik og klagede sig, han vidste ikke, hvordan han skulde få en halv Tønde Rug, og så kommer der en bitte Karl ud med en rød Toplue på og sagde til ham, han kunde gjærne låne ham en halv Tønde Rug, men han vilde have ren Rug tilbage. Ja, det kunde han da nok få, og han får...
For ringorme bruger man med pegefingeren at beskrive kredse omkring det dårlige sted, mens man siger: Ringe, ringe avet om. Derpå lader man fingeren gå rundt til den modsatte side og siger: Avet, avet ringe om. Dette gjentages tre gange. Th. L.
Mens jeg tjente på Løvenholm som avlskarl, var jeg meget plaget af koldfeber. Jeg blev plejet godt og kom op at ligge på selve gården, men det var lige nær. Så var der en gammel smed på gården, som de kaldte Mads Smed, hna kjendte mig godt, og ban sagde en dag til mig: »A skal give dig et råd, der kan hjælpe, hvis du bruger det nøjagtig og har tro til...
Secretum for den kolde. g. a. 1. f. u. 1. d. e. f. Disse bogstaver skal man skrive med en knivsod på et lidet stykke brød af ringen med små bogstave og give den syge det, at han synker det så helt i sig. Det skal bruges 3 gange Aliter: Tag et aflade og læg 3 peberkorn og svøb aflade til bebe og giv den syge det at æde, hvilken dag at sygen tager hanuem,...
Heksene vil nødig dø og bruger alle deres kunster for at holde livet oppe. De sidder gjærne på en stol og vrider sig helt forskrækkelig, mens de to magter strides om hende. Mau tager da ild i en sko og sætter ind under stolen, a. e. Jakobsen.
Her bruger man, når man har malket koen, at slå kors enten under yveret elier over ryggen på den. Det bevarer koeu fra sygdom og fare. Chr. Knuth.
Folk bruger endnu, når de har malket en ko, at slå kors under yveret. Særslev. Th. L.
Når man vil have en pige til at blive forelsket i sig, tager man en grøn padde, kommer den levende i en æske, gjennem hvis låg man borer småhuller, så der kan komme luft ned, giver sig hen til en myretue og putter æsken ned til de røde myrer. Man må løbe derfra alt, hvad man kan, ti skulde man høre paddens skrig, bliver man tungbør deraf. Når en tid er...
