Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero, og sluttede med Jeg...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Østerild begynder Tybomålet. Hele Hannæs bruger eftorhængt kjendeord. Her siges Wendsel o: Vendsyssel. Jens Kristian Larsen, Kollerup.
da.etk.JAT_06_0_00793
Bonderne her i egnen bruger det ord så di for sandelig. Jeg vil så di have det. Hille mykker er et forundringsudråb. I stedet for at bande noget siger de: > Mykker besætte det, mykker komme i det. Det er Guds daves sand, siges, når noget skal bekræftes. Det er sandt, som Gud lever. Når de vil nægte én noget, siger de: Så du katten o: Katten får...
Mons Jæger var huslærer på Låland, var den Bojsen der som præst, der senere blev stiftsprovst i Ribe. Om ham sagde Jæger: Denne Bojsen vilde gjærne give sig ud for lidt mere, end han var. I anledning af et stykke, han skrev, *) og hvori han åbenbarede sig som Grundtvigianer, havde jeg en samtale med ham. Da han havde begyndt sit stykke således: På et af...
En ny præst, der var kommen til Endelave, gik en dag ud for at se til en syg gårdmandskone. Nå, hvordan går det, min kjære kone? siger han. A, det går ikke ret godt, hr. pastor, for det er jo dether jæjt.. Ja, siger præsten, gigt er en slem plage. Ja, der er jo to slavels, hr. pastor, siger hun igjen der henne i sengen. Er der to slags?...
Hans Plovmand i Skyum var både klog mand og urmager. En gang var han anklaget for øvrigheden for en fosterfordrivelse og blev da arresteret. De kom og undersøgte hans bopæl og fandt da en vædske. Nu var det godt, nu havde de beviser. De forhorer ham så om, hvad han bruger den til. Til at smøre vogne med, sagde han. Naja, kunde det ikke også bruges til...
Min bedstefader tog jævnlig ind til Kjøhenhavn med sæd og kartofler. Han var fra Hørups mark ved Slangerup, og det var i trediverne, han en gang nær var kommen galt fra det med nogle rovere, han var den gang tyve år. En aftenstund kom han fra Kjøhenhavn og holdt for en kro, jeg tror nok, det var Ballerup, for at få sig noget drikkelse. Der sad to karle...
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. Du har jo ikke noget at leve af, siger han, du må hellere give dig til at være klog kone. Det er umuligt, siger hun, jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
I februar og marts bruger Samsingerne endnu at gjøre vejr. Hver gårdmand har en dag i februar, og hans kone har den samme dato i marts at gjøre vejr i. Vedkommende bliver da af venner og naboer trakterede med gode sager for at kunne være i godt humor og gjøre godt vejr. Denne skik skal være fra gammel tid, da Samsingerne var fiskere og ved denne årstid...
A tjente ved en kone i Borup, der hed Stine. Hun samlede tidlig om foråret gjelspirer nede i åen, og dem kogte hun i salt vand, og så stuvede hun dem ligesom snittebønner med jævning af mælk og mel. Gjelspirer gror somme steder i grøfter og pletvis i åen. Bladene ligner pastinakker, og de tilligemed stæuglerne bruges først om sommeren. Vi bruger dem til...
Folk bruger mange inventioner, for at deres drømme skal blive visse, én binder en loppe under sit hoved, en anden lægger et lidet ben i harelåret, kaldet harespring, under hovedet. J. B.
Finder man en firklover, sætter.man den i sit hovedtøj og får da ikke hovedpine. jørg. H.
Til kirke skal der kjøres med den lille, alt hvad hestene kan strække ud, om barnet ellers skal blive et hurtigt menneske til sin gjerning, når det bliver voksent. H. J., Slag.
Man skal kjøre raskmed døbebarnet, så bliver det altid rask. Sønderjylland.
Når man stikker sin linger med synålen, så den kommer til at bløde, idet man syer et klædningsstykke, vil vedkommende gjøre lykke i denne dragt. 285 og 286. H. V. R.
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Moder plejede, når vi tik torsk, at proppe hovederne med en dejlig dej, som hun rorte sammen med mel. ae?, smør og gammel ost, urter og reven tint brod. Gaen blev naturligvis faget ud forst. Så blev de hoveder kogt og sat ind på bordet med flodedvppelse fil. Den ret kaldtes proppehoveder. 'fil gilder blev hønsene proppet eller udfyldt med noget lignende
