Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Træder en brud i sin kjole, bliver hun og hendes mand snart adskilte. H. V. E.
Når brudefolkene ofrer, må de vel observere, at de vender deres højre fod forst fra alteret, dette giver lykke, men tværtimod, vanheld. 68789. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00588
En mand fra Ville7-slev skulde hente jordemoder i Visby til hans kone. De andre koner, der var hentede, syntes, det varede for længe, inden han kom med hende, og så sendte den syge kones fader bud hen efter manden. Han traf svigersønnen på vejen, han var ved at handle om nogle sild, en mand kjorto omkring med, og de var ved at drikke et lidkjob på...
da.etk.JAT_03_0_00513
Den gamle Jakob i Lodskovad var en særling. Han var da bleven gift en gang, og dagen efter brylluppet var der nogle, der ønskede ham til lykke. Dertil svarer han: Til Fanden med lykken, nej, I skulde have set mig i går. (Han tænkte jo blot på, at han havde været i pynten). Niels Erik Jensen (Molle), Hvide mose.
Pastor Winding i Nørre-Sundby har konfirmeret mig. Han havde den gang kapellan. Så gav min fader mig 1 specie, den dag vi skulde ofre, den ene daler skulde præsten have, og den anden kapellanen, og vilde han ikke have sin, måtte jeg beholde den. Så gik det sådan, at kapellanen intet vilde have, og jeg fik da daleren. Da pastor Winding kom ned at...
Pastor Rafn på Gram i Slesvig, der døde omtrent 1870, sagde nytårsdag på prækestolen: Efter sædvane bringer jeg herved menigheden en tak på egne og hr. Orths (degnens) vegne for det rigelige offer, som blev ydet mig. Dem, som har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg. Dem derimod, som ikke har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg ikke, for dem er...
To realistiske brudetexter fra forrige århundrede brugte af præsten i Sønder-Omme. Spind tenen fuld, brugt til en pige, der var bekjendt for at være doven og lad. Man tar æ sow får æ tråw, men nær æ tråw den er øø (øde) så hår man æ sow å føø (føde) brugt til en brudevielse, hvor man antog, at brudgommen giftede sig med bruden for hendes rigdoms...
Den gamle pastor Katrup i Terndrup skulde vie et par folk. Bruden var enke, og brudgommen en gammel ungkarl, der var hestehandler og gik under navnet: Min Salighed Per Handler. Da præsten nu i oplæsningen af ritualet kommer til at læse: Vorder frugtbare og mangfoldige, hviskede brudgommen til ham: Tys tys, hun er 54. V. Sørensen.
Der var en præst i Vejlby i Sonder Herred det var Cramers formand ban havde nogle underlige udtryk i hans taler. Han skulde en gang vie en temmelig enfoldig karl og begynder da talen med de ord: Hvad vil du med den Eva? Brudgommen rykkede lidt forsigtig i præstens kjole og sagde: Hun hedder ikke Eva, hun hedder Birte Kirstine. Præsten sagde:...
Provst Cilius skulde vie et par folk i Haverslev kirke. Brudgommen hed Morten Eftermiddag, og ham var provsten gal på. Så siger han: Ja, Morten, nu har du set dig for, og du har følt dig for (bruden var nemlig frugtsommelig), og så er det endda, om du har truffet det rette. Han havde nemlig løbet og fippet og bejlet flere gange.
Der boede en mand ude i Voldby hede, der hed So>en Kirkegård, han var et uhyre menneske til at stjæle. Meget af det, han fik fingre i, gjemte han i en mergelgrav i nærheden, så det var egentlig ikke nemt at vide, hvorfor han stjal det, og da han siden blev greben og overbevist, fandtes der mange ting i den grav, som han aldrig kunde have nytte af....
Vil en karl have sin tilkommende kone at se, skal han hellig-tre-kongers nat tage tre glas, et med vin, et andet med vand og et tredie med øl og sætte dem pá bordet, så tænde tre lys og sætte et for hvert glas, samt lægge ved siden af et brød og en kniv, dernæst skal han sige: Sig mig, I hellige konger tre, sig mig, hvad i denne nat skal ske, sig mig....
da.etk.JAH_04_0_00410
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
I Monsted var et ret ejendommeligt bryllup. Bruden var frugtsommelig, og brylluppet blev ordnet i al hast, men hun gjorde barsel den samme morgen, da brylluppet skulde stå. Så vilde præsten ikke forrette vielsen i hjemmet, men rådede brudgommen til strags at ride til Viborg og koste kongebrev, hvilket han også gjorde. Han kom tidsnok hjem, og da der...
Nar en pige blev gift, skar hun altid sit hår af. Hun sagde, at hun ikke havde tid til, nar hun blev gift, at rede sit har. En eneste pige i Lyne beholdt sit har. Præsten så, at hun havde sådan et dejlig sort hår, og så bad han brudgommen om. at hun skulde fa lov til at beholde det. Ja, nar faer onsker det, skal det ske, og hun beholdt det til sin dod....
Det var hjemme i Borup præstegård sædvanligt, at pigerne blev gamle i gårde og gifte derfra. Så gjorde min fader deres bryllup. Anden dagen undveg bruden med megen snuhed fra brudestuen, og de unge piger forstak hende da så godt, det var muligt. Den ene gang forte de hende i al hemmelighed ind til nabogårdmandens, hvor fra folkene var med til gildet, og...
Ved bryllupper på Befsnæs 100 år tilbage tog faderen datterens hvide pigehue af hendes hoved med de ord: Den hvide hue har du båret for mig som en ærlig kvinde. Så kom brudgommen og satte hende den sorte hue på med de ord: Nu sætter jeg den sorte hue på dig, og den skal du bære for mig og det som en ærlig kvinde, hvorpå han kyssede hende. Nu...
