Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
Søndagen efter brylluppet (som i regelen var om søndagen) skulde de nygifte gå unge folk i kirke. I Tim var et par brudefolk, som lige efter brylluppet skulde rejse til deres hjem i Slesvig og kunde ikke vente til den næste søndag. Så, efter at de på bryllupsdagen havde ofret, gik bruden og en kone eller to ud af kirken, og da hun kom ind igjen, havde...
I Monsted var et ret ejendommeligt bryllup. Bruden var frugtsommelig, og brylluppet blev ordnet i al hast, men hun gjorde barsel den samme morgen, da brylluppet skulde stå. Så vilde præsten ikke forrette vielsen i hjemmet, men rådede brudgommen til strags at ride til Viborg og koste kongebrev, hvilket han også gjorde. Han kom tidsnok hjem, og da der...
Anden-bryllupsdagen havde bruden en fløjelslue pa med ægte guldgalloner og holstenske kniplinger om luen og underneden luen en snip af hvidt lærred med kniplinger. Det var et trekantet klæde, der var sat oven på panden, så den stak frem foran fløjelsluen. Ellen Marie Kirstine Rasmussen. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00206
Det var hjemme i Borup præstegård sædvanligt, at pigerne blev gamle i gårde og gifte derfra. Så gjorde min fader deres bryllup. Anden dagen undveg bruden med megen snuhed fra brudestuen, og de unge piger forstak hende da så godt, det var muligt. Den ene gang forte de hende i al hemmelighed ind til nabogårdmandens, hvor fra folkene var med til gildet, og...
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
Ved andendags bryllup, når det var ved den tid, de skulde have bordene ind og have dem dækkede, for det maden var færdig, skulde de dandsende jo ud på gaden. Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundenom (der ikke varede længe), dernæst en monnevet, og...
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
Her rendte de på gade andendagen ved bryllup. Ungkarisførerne (4 i tallet) skulde fjæle brudgommen, og mændene skulde finde ham. Ligeså brudepigerne og konerne med bruden. Når de var fundne, dandsedes der en gammelmandsvals (eller monnevet eller firtur) ude på agrene, og så var parret ude af de unges lag. Mads Pedersen, Gassum.
Ved bryllupper vilde konerne stjæle sig til at sætte koneluen på bruden, og mændene at sætte en natlue på brudgommen. Når han mærkede, hvad der var i gjære,. satte han til marks, og de gifte satte efter. De kunde da løbe over marker og byer efter hinanden. Kunde han så komme hjem igjen og få dandst en dands med bruden, inden de andre kom hjem, så havde...
Her var bryllupsgilde i tre dage: fredag, løverdag og søndag. Den mellemste dag dandsede de bruden af laget. Bruden dandsede forst med brudepigerne, så med de andre piger, med hver levende sjæl. Nu dannede de kreds om hende, og så brød konerne ind og vilde have fat i hende. Så skulde hun dandse med hver kone. Én må nok sige: Den arme brud! Brudgommen...
Her i Ry havde de forhen trolovelser. De skulde begge to stå for ved et stort spejl og give hinanden hånden, og så fik de som et lille gilde oven på. Når der så blev bryllup, og folkene kom fra bordet, da skulde musikanterne rende ud af huset, og hele forsamlingen fulgte efter og havde i hinandens lommetørklæder. Den gang lå alle husene i Ry i én række,...
I Sønderup dandser en af brudesvendene bruden ind, og forst derefter dandser brudgommen med hende. Snedsted.
Inden man rejser sig fra bryllupsbordet, går der en tallerken om for musikken og dernæst en for de fattige. Derefter begynder dandsen. Det har før været brug, at brudens fader forst dandsede en menuet med hende, og når den var til ende, overgav hende til brudgommen, som ligeledes dandsede en menuet med hende. Så kom turen til de øvrige slægtninge, og...
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
Når brudefolk kommer fra kirken i bryllupsgården, skal brudgommen tre gange omride gården, forend han står af hesten, og bruden selv afspænde saddelgjorden på den hest, som hun red på, om det er om sommeren. Men om vinteren kjører brudgommen i lige måde sin slæde tre gange om på gården, forend han står af, og selv tager bruden den ene skagle fra den...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Ved offer-bryllupper her har brudgommen altid én og tit to ungkarleforere og én eller to brudepiger, ligesom og bruden har sit tilsvarende antal. De gar parvis med hinanden op i kirken lige bag efter brudgom og brud. Bag efter folger en fører og en brudekone for brudgommen og så en forer og brudekone for bruden. Disse er gifte folk, hvorimod hine er...
Det var ikke alene bruden, der havde horiskage med sig, men også de andre koner og kvindfolk. Børnene stod ved siden af vejen og greb efter det, når det blev smidt ind pa agrene. De smed det jo så godt de kunde, på de steder, hvor der var noget græs eller lyng, for at det ikke skulde blive alt for sandet. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
