Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms...
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Det nuværende alterbillede i Hrjnsvig kirke er malet af Brakker smeden, sådan kaldtes en mand i Brakker ved Kolding, hans rigtige navn var ellers Nikolaj Kjær. Han gav sig af med mange ting og var både digter og tegner. Sådan lavede han en mængde brude- og gravvers. Lærer Jensen, Hejnsvig.
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
Om morgenen efter brylluppet kommer der én ind ad en bagdør eller af et vindue, som er blevet lukket op om aftenen, og bar et fad og en stor ske, som ban tvinger brudeparret til at spise med. Marie Schmidt, Lebøl, Als. Til 7. Barsel m. m.
Nu går en mandsperson med hvert fruentimmer, før gik alle fruentimmer forst, og mandfolkene fulgtes ad. Forgangspiger er de, som går foran brudeparret, nu efter 2 brudepiger, som går efter brud og brudgom. Derefter brugtes de til at bære mad ind. Lødderup. K. J. Lyngbys samling.
da.etk.JAT_04_0_00368
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Det må ikke forbigåes her, at når der holdtes bryllup, og brudgommen vilde gå til sengs, tog han krandsen af brudens hoved, og satte i stedet for krandsen et hårnet eller en lille fruentimmerhue på brudens hoved for derved at tilkjendegive, at hun var manden underdanig. Resen III 328.
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Ved et bryllup i Darum, hvor brud og brudgom hver kom fra sin gård og skuldo modes ved kirken, der skulde min fader spille for bruden, og en anden spillemand spille for brudgommen. Min fader, som jo også var spillemand, skuldo kjorc med brudepigerne, men de havde ingen sædefjæl, og så kjorte de hen til tørveklådden og fik nogle torv lagt i vognen, han...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Kjære nar! På en beskeden lille plet, stod i haven uskyldig net en lille blomst, en vårens^brud, bag sneen tittede den ud. Jeg véd, De blomsten tit begjærte, modtag den med et venligt hjærte, den sendes skal til Deres bjem, og den, der sender blomsten, er nu og altid Deres ven. Min adresse er: Serine Lavrine Peusen, klokkedreng i slottet Varnis. Mit navn...
Nikolaj Bech i Hjemsted giftede sig meget sent. Hans kone stammede fra en nabogård. Brylluppet stod 1836. Bruden bar krands, men intet slør, da dette ikke brugtes. Brudgommen gav sin fæstemo i brudegave et hovedvandsæg af sølv, en guldring, en salmebog med sølvspænde, og en sort fløjelshue med guldpynt og brede kniplinger til en pris af en specie pr....
