Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lollandsk,- udtryk. Tykkørende: tunghør; savskraw: savbuk: en brond er hankjøn; de æ så pjæsket: snavset; de æ så fumse: om tøj, der ikke vil passe; en trappes sidestykke hedder vange, trappevange ; mellemleddet mellem vangen og stangen kaldes mæjler; at lave en gåselap : sætte fingrene op over hinanden.
Når der i Nordby pa Samso gravedes bronde, indtil i ard 1880, mødte de unge karle fra hele byen til dette arbejde, og der gravedes da et stort firkantet hul, ca. ti alen i kvadrat, og i reglen til en dybde af ca. tyve alen. Ojonnem sandlagene måtte der spærres med tommer, og siden sattes bronden op med rullesten, rund som sædvanlig. Ved sådan en...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
En god fjerdingvej vest for Galten ligger på den venstre side af den gamle ÅrhusSilkeborg landevej en temmelig stor dal lige neden for en noget skred bakke. Under denne til venstre er en brond, der tidligere har været et vældhul. Den bærer endnu navnet Taterhullet. Grunden til navnet siges at være den, at nogle Tatere en gang der ved nattetid skal have...
A tjente her i Nim Præstegård. Så var det ved Kjormistide, vi sad og spiste vor Meldmad, da kommer Præsten ned til os og siger, a skulde kjøre over til Hvirring Præstegård. Så kjorte vi. Ja, a skulde spænde fra, sagde han, og så vente til Kl. 12. Da vi så kom på Hjemturen omsider og var ved Højen uden for Hvirring, siger Præsten: »Kan Hestene ikke løbe...
Balder opholdt sig oppe i Baldersbrønde, og et Sted, hvor hans Hest skrabede, sprang der en Kilde frem, som nu bliver brugt til Skolebrønd. Et lille Stykke derfra blev Hesten rørt (o: travet), og på det Sted er endnu et stort Gadekjær. Balder og hans Hest ligger bokravet i to Høje, som findes ude på Marken nord for Byen. Fra ham og fra den Brond har Byen...
Den hellige Kilde i Kipping findes 50 Alen vest for Kirkens Tårn, men er nu helt tilgroet og så godt som ukjendelig, ligesom også Adgangen dertil er helt afspærret, eftersom den ligger inde i en Mark, hvis Ejer ikke vil have Færdsel derover. Den stensatte Brønd findes dog endnu nede i Jorden og kan mærkes, når man stikker ned med en Søger. Inde i Kirken...
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Min moder fortalte, at dersom én vil se samliugen af hekse ved Troms kirke st. Hans aften, så skal man tage kirkegu idsmuld på sit hoved og se ned i sin egen brond. Så kan en der se den Slemme skjænke dem af en omvendt hestefod. Men de synes selv, de drikker af en sølvstob. Jens Kristensen Brams, Sønderup.
Der brænder lys ej alene over skatte, men også ved åer, lergrave o. s. v., hvor der vil ske noget. En gammel mand har fortalt, at en nu afdod mand kom ind til ham en aftenstund og advarede ham for en brond, som han havde i sin mark, der havde han set lys brænde. «Tag både jer selv og hornene i agt,» sagde han, og den gamle havde stadig haft hans ord i...
Her i Dalby levede en gårdmand ved navn Peder Andersen, som de gamle endnu meget godt kan huske. I hans ungkarls-dage traf det sig, at her kom en fremmed mand til byes, som forstod den sjældne kunst at kunne oplede guld- og sølvpenge, hvor man så end gjemte dem, og opsøge skatte, som lå skjult i jordens skjød. Da manden havde set sig lidt omkring her,...
Et sted boede der eliefolk under deres skorsten. De kunde lette et par sten og så komme op. Konen var så forlegen med dem, for de vilde drikke hendes øl, og så klagede hun til deres karl. Han bandt sig ind i noget halm og lagde sig lige inde under siden af karret. Så kom de og vilde sætte dem på kanten af karret for at drikke, men som de kom én for én,...
