Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Fhidstrup ved Kjærteminde har der også før været en heks. Det hændte sig nu, at heksens høns og hane gik ind på naboens jord, da tog naboen fat på hanen og vred halsen om på den og kastede den ind til heksen. Så svor denne højt og dyrt, at naboen skulde få det betalt, og natten efter blev der et forskrækkeligt spektakel med hans katte oppe på loftet,...
I Søndersø på Fyen levede for mange år siden en kone, der hed Maren, men almindelig blev hun kaldt Heksen, da folk mente, hun kunde gjøre overnaturlige kunster. Når man lod hende være i fred, gjorde hun sjælden ondt, men var der nogen, der drillede hende eller ellers voldte hende fortræd, hævnede hun sig altid. Der fortælles således om en pige, hvis...
På Assentoft mark er eu høj, der kaldes Met' Masters høj. Om hende fortælles, at hun i hendes hidsighed ofte havde udstødt trusler imod nabokonen, og det havde til følge, at hun blev beskyldt for hekseri. Flere anklager kom frem imod hende, og klagerne blev taget til følge, så hun blev dømt til bålet og brændt på højen. Men i det samme sketeder tegn fra...
Når køerne fejler noget, er det godt at give dem stiltiende tre hørfrøkjærner ind på et stykke brod i tilfælde af, at de skal være forheksede. j. m.
Når man satte brod i ovnen, slog man kors med skådden i ovusmunden. C. Sørensen.
da.etk.DS_07_0_00813
At skrive forkolden. Gaba, Gada, Galion, Gada, Gaba, Galea. Disse tre ord hver for sig skal skrives på et lidet stykke brod og give den syge fastendes i 3 morgener at æde, når udydeu vil hannem antænde, dog skal læses Paternoster eller Fadervor 3 gange tilforne. 157882. BL Næstved.
At spytte, når man haver afskåret negle, ladet sit vand. Ej at lade sit vand mod solen. Ej at se i spejl ved lyvset. Salt, brod og vin holdes for hellige ting, hvoraf man svær ved salt og brød. De vulgi.
Det f.irste brod, der sættes i ovnen, skal være et korsbrod, o: der slåes et kors på det. På Langeland og Ærø slåes også kors i smør. C. M. Larsen.
Min fader tjente i én af de store gårde, der er på Yænø, det var enten Sønder- eller Osterslcov. Konen dér gav ham et stykke brod og en tør røget sild, når han var ude at passe fårene. Så gik han gjærne ind hos en gammel kone, der boede ude på marken, og spiste hans meldmad. Huu plejede da bag efter at dyppe et stykke brød i fiødebøtten og give ham. Det...
Lars Trolddreng kunde omskabe sig og tage hvilken skikkelse på sig, han vilde. Således var han en gang en fugl og fløj op i et højt træ, men da man nævnte hans navn, faldt han ned og brod sin arm. Han skal have sagt, at det var ingen kunst at tage smør fra en kone og give det til en anden, men at tage fire skp. korn af et læs, der kjørte gjennem et...
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
Da Jens Pedersen havde fået Henrik Smidt og Sehrian af provsten, begyndte han at hjælpe folk. Fortællerens moder, som boede på Time mark, kunde en sommer i hans ungdom ikke få smør af fløden, hvor meget hun så kjærnede. Der gik da bud efter Jens Pederseu. Han kom og bød dem fyre godt i kakkelovnen, lod dem tage deres plovjærn af og gjøre dem rene,...
I sådan en pæn bondegård i Mov sogn havde de ikke uden en eneste søn, og så havde de en karl. Karlen så så arm og så ussel ud, men sønnen var helt god at se til. »Det sætter mig i forundring«, siger sønnen, »sådan som du ser ud, så foiarmet og forsult, dersom a fik fode som du, så kuude a rele blive fed. Du kan bare bytte med mig og ligge i min seng i...
Der boede en kone her nede vesten for Vugdrup i Tårs sogn i et hus, de kalder Støvhuset, og hende kaldte de Støvkaren. Så kommer hun op til et hus, de kalder Stenbroen, og vil have noget mælk. Konen siger til hende: "Nej, a kan ikke i dag, for vi har en kalv, og vor fader vil ikke æde kalvekjød, uden kalven har fået mælk. Men om otte dage får vi den...
I Lille-Nustrup lå en lille gård, manden hed Per Tysker, og han havde en tjenestepige henne fra Skrydstrup- Så blev de opmærksom på, at det ikke var rigtig rele i huset, det spøgte oppe i deres overstue. Bordene de kunde blive flyttet ud om natten og dækket med tallerkener og gafler og knive, og der stod altid en tallerken midt på bordet, og der var 13...
I Tyregod eller der omkring tjente en karl i en gård, og han holdt at datteren, men måtte ikke få hendo for manden, der ikke holdt af karlen, og han var da heller ikke noget rart menneske. Til sidst jog han ham bort; men så sagde karlen: »Ja, mig kau du jage bort, men a skal nok sende dig én, du ikke kan jage bort.« Fra den dag af blev der sådan...
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger...
Mens kirken i Højslev blev bygget, boede der en trold i de såkaldte Brudedále nord for Højslev, der brod det ned om natten, som folkene i deres ansigts sved havde opfort om dagen. Der blev da sat vagt ved kirken, og da trolden den nat kom igjen for at fortsætte sit ødelæggelsesværk, spurgte man ham om grunden til hans fremfærd. Han svarede, at kirken var...
