Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Soldat kom hjem fra Tjenesten, og nu vilde han ud at tjene for Karl, men der var ingen, som vilde have ham. Han gik da ud i Skoven for at jage. En Dag skød han en Hjort. Ved Aftenstid kom han til et Hus og bad om Natteleje. Folkene sagde, at de havde ikke en Gang Plads til dem selv, for der gik hver Nat Spøgeri, og de rejste derfor bort hver Aften....
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
En Bjærgmand og en Bondemand boede ved Siden af hinanden. Bjærgmanden kom tit i Besøg hos Bonden og hørte der Tale om Kartofler. Det kunde være rart nok at have nogle af dem, tænkte han. Så gik han en Morgen op til Bonden og vilde tale med ham om det. Nu havde han hørt, at de sagde Goddag og Godaften, når der kom Fremmede til Bonden, men han kunde ikke...
I Gravlev havde de en Skifting. Fik det Råd at hede Ovnen .... Tog Drengen i én Arm og ét Ben og lod, som hun vilde smide den ind. Så kom Bjærgkonen. »Skam dig, a har været meget bedre ved din, end du ved min, der har du dit eget Barn igjen.« Somme troede, at det bragte Lykke til Gården at være god ved Skiftingerne. Et Sted fik Konen det Råd at sætte...
De Underjordiske holder meget af Børn af kristne Mennesker, og derfor søger de at ombytte dem med et af deres egne Børn. Det kan kun ske, når det kristne Barn er udøbt. Derfor skal man, indtil Barnet bliver døbt, hænge en Ble over Døren til det Værelse, hvor Barnet er. En Kone, der lå i Barselseng, havde glemt at lade en Ble hænge over Døren, og da hun...
Der boede nogle Folk i Nærheden af Himmelbjærget, som havde Tvillinger. De var, hvad man kalder Idioter og vilde slet ikke trives, og Forældrene troede da, at de var Skiftinger, som de Underjordiske i Himmelbjærget havde bragt dem i Steden for deres egne Børn. Mikkel Sørensen.
En Høj på Sønder-Bindslev Østerhede hedder Terkilds Høj efter en Byhøvre, de havde i Sønder-Bindslev, der hed Terkild. Han sad på den Høj og spiste hans Middagsmad, der blev bragt ud til ham, for han gik på Omgang. Der sad han så en Dag og hørte en sælsom Lyd, og da han nu drejede Hovedet så langt tilbage, han kunde, og ikke Kroppen, så kunde han ikke...
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
På Gårdmand Hans Pedersens Grund i Ejlskov mod Rokkelbro til er en Levning af en Høj, som kaldes Gildehøj. Den synes at have været meget stor, men er for mange År siden udgravet. Også her skal have været Bjærgfolk i gamle Dage. Dog havde disse Bjærgfolk her på Egnen især deres Bolig i det såkaldte Hjortebjærg på Hårslev Husmænds Grund, som består af to...
Lige vesten for Sønderlev Mølle i Skallerup ligger en Høj, som kaldes Stagehøj. Her kom en Mand forbi en Morgen tidlig, han var gået ud for at flytte hans Får, og da havde Bjærgfolkene alt deres Sølvtøj ude på Højen, og de var endnu ikke blevne færdige med deres Gilde, men dandsede der uden for. Da Manden kom i Nærheden, forsvandt de i stor Skynding, men...
Der til den gamle Sognefoged Hans Markussens i Store-Arden brækkede de Stenene ud af en Høj, der var sønden og østen til Byen der var tre Bøge på den og så bragte de Stenene hjem, og de fandt også en Stenkniv med Sølvskaft. Men der blev sådant et Spektakel i deres Bryggers om Natten, at de turde ikke være der, og så bragte de både Stenene og Kniven...
I den østre Side af en Jordforhøjning i Rutskirke Sogn fandt Ejeren, Kapitain Rask, 1818 en Urne som var helt fyldt med halvforbrændte Ben, små Kul og Aske. Men efter Hjembringelsen blev den bragt ud på Marken igjen og slaget i Stykker af Frygt for de Underjordiske, som nogle af Husets Folk ikke havde Fred for, den Nat Urnen stod i Huset. N. Lund.
Niels Povlsens Bedstefader i Horsens var en Dag ude at plove på Marken. Da lå der en Skåde, som var i Stykker. Han tog den hjem og gjorde den i Stand, og så bragte han den op igjen på samme Plads og lagde den. Strags efter gik han op for at se, om den var kommen væk, og det var den. Men i Stedet for lå der et Stykke Kage så hvidt og så pænt på Pladsen,...
Mens jeg tjente på Hovgård, kastede køerne deres kalve ind ad en kant, og vi hængte rævekroppe op og søgte dyrlæger, men alle råd var foigjæves. Ejeren hed Pedersen og havde været apoteker i Kjøbenhavn, men havde solgt apoteket dér og kjøbt Handbjærg-Hovgård. En aften var jeg iude i en smugkro på Hvam hede, og der sad en person, som var landløber og...
da.etk.DS_07_0_01733
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
Som soldat hørte jeg fortælle af mange troværdige folk, at et stykke uden for Helsingør boede en mand, hvis kone var ham slem, meu en gang fik han prygl af en stok, uden at der såes nogen, der førte den, og dette gjentoges, så tit han kom ind i huset, undtagen når der var andre folk hos ham. Der måtte holdes vagt hos ham, men det hjalp kun lidt, de...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
Der er hekse til, som ved deres slemme kunster kan forårsage, at en sørejse får et ulykkeligt udfald. Jeg husker således at have hørt om jagten Helgesen, der i flere dage lå sejlfærdig for at afgå til Island, men hver morgen kom der en gammel kone, der ansåes for en heks, ud af sin gadedør og så på skibet, hvilket jo var nok til at bringe ulykke over...
Ovre i Lunde var der hekseri. Den mands søster, der havde stedet, sad og vævede og havde en væv på, der faldt fra hinanden i ene brogier. Hun troede, at ormene var gået i det, og fik lavet nye sel, og de fik spundet nyt garn til det, men så såre det var bragt ind i huset og havde været der et par timer, var det lige sådan som før. Da hun slog til det,...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
