Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Sommergilde holdtes på ét sted hele sommeren. De dandsede nede i en lo og gik hjem at spise. Hver karl bragte en fjerding øl med hen til gildesgården, og gildet vedblev hver søndag, så længe der var øl, lige fra søndag før pintsedag til host. Hvis øllet endda ikke var drukket, begyndte de strags igjen efter host. Alt dette øl fik karlene der, hvor de...
Det var også skik her, at de unge sang maj i by. Det var majaften, og de sang maj visen, der begynder sådan: Nu bringer vi dig maj i by, Hør det, som vi bede, vi priser dig med sange ny. Vær os alle en nådig Gud med glæde! Når de kunde få en grøn majbøg til majaften, så tog de den og satte den ned, hvor tre veje støder sammen, og hvor der altså...
En præstegård la tæt ved kirken, og præsten havde den skik hver aften ved solens nedgang at gå op i kirken og knæle ned for alteret og bede om hans synders forladelse. Men han var en gruelig kniber overfor hans folk med hensyn til foden, hans kone derimod var ikke sådan. Alle tjenestefolkene rejste for det så nær som drengen, og der kom nye folk. De kom...
Et par folk i Skj . . . havde 12 børn, og da de nu vogsede til, og nogle af dem var helt vogsne, stod det moderen i hovedet at få dem gift, nu var hun og manden jo allerede noget til årene. Så kom en arbejdsmand, der boede i nærheden, en dag derind og tilbød sin hjælp, men han vilde have et par hundrede kroner for sin medvirkning. Der boede en enkekone...
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
Oland er en gård i Ty. Den skulde sælges med alt sit gods, og den dag auktionen skulde være, gik en tradbonde, som boede snært ind til gården, og pløjede på hans mark, og hans søn på en 18 år kjørte ploven for ham. Da kommer der så mange pæne vogne til gården, og sà siger den gamle til hans søn: "Men hvad er der ved det i dag, der kommer så mange...
Øfverste Pegror? var KiHstiansstacls kommandant, men var almindelig hadet. En juleaften bankede det pa hans dør, og to karle kom ind. De bar en stor dragkiste med tre skuffer. De skulde aflevere den her, sagde de. P. vidste ikke af nogen dragkiste at sige, men da karlene var sikre på, at de havde bragt den til det rigtige sted, bad P., om han måtte få...
Jens Sehested på Rydhave blev gift med Sofie G-yldenstjærne til Holmgård, og da hun var af højere adel, forlangte hun, at han skulde stå på hendes venstre side og vies til venstre hånd. Hendes mand døde en tid efter, og hun blev da ved at råde over alt, som før hun blev gift. Bønderne var jo fattige, og når de ikke kunde betale landgilde, så tog hun...
Der kom to stridbare bønder fra Ose sogn og *) Der gik jo stort ord af, at de bønder havde vundet sagen fra deres herremand. skulde kjøre korn ind på Nørhohn. Men de kunde ikke kjøre læs store nok for etatsråden. Han havde nys bygget en stor lade, og så læssede de et læs så stort, at de kjørte fast med begge læssene i hans port. Så sagde de, at her kunde...
Om ulvenes udryddelse her af landet har jeg hørt følgende: I en vinter, der var så stræng, at havene rundt om var tilfrosne, blev folk slemt plagede af de mange ulve. Da var der en mand, som tilbød at skaffe disse ud af landet, når man vilde betale ham en vis sum derfor. Efter at dette var lovet ham, blæste han i et horn, hvilket bragte ulvene til at...
Hvis en meget anselig stendysse på Frenkerup mark, Ud bysogn, bliver nedbrudt, vil dette bevirke odelæggende sygdom blandt egnens kvæg. Manden begyndte at tage flere af stenene til opførelsen af en staldbygning, men var ikke kommen langt med arbejdet og havde netop begyndt pa spiængningen af overliggeren, da den pludselige død af en af hans køer bragte...
Vaild (vådeild) fremkom derved, at folk i gamle dage ofto måtte låne ild, da man i den tid ikke havde tændstikker. Nar der så i et hus kom lorskjellig slags ild sammen, fremkom våilden. Det skulde stå i pagt med en ond magt, der drev kogleri, indtil våilden havde gjort sin ulykke. Våilden etterlod sig altid en sort, glindsende forkullet plet et sted i...
n ar nogen er bleven æbag med at få kornet aftærsket, og alle andre er færdige dermed, da bringes der en fluesmække, en lap eller et stykke flæskesvær, fastgjort på en pind, som det ansees for en skam at modtage. Den, som bringer en sådan, má vel vogte sig, at den págjældende ikke mærker noget, men i største stilhed liste sig lien til logabet og kaste...
Tærskearbejdet om vinteren skal være endt inden Persdag. Nar der er optærsket på en gård, bliver fluesmækken bragt hen i en nabogård, som ikke er færdig med sit tærskearbejde. Det er nødvendigt, at dette ærende bliver udført af en, som er rap til bens, ti dersom han bliver greben, kan han vente en ublid medfart. Til fluesmækken horer følgende ting: en...
Flere steder i det sydlige Jylland er det skik. nar de på en gård eller i en by har faet ophøstet, da at tage en stang, omvikle den med halm, trække nogle gamle klæder pa den og saledes klæde den ud som en mand, hvorpå den bringes omkring til naboerne. Denne mand har i lommen nogle papirer, der siger, at han går omkring og hjælper folk ved høstarbejdet,...
Den, som forst får hjemhostet, laver en stor dukke, kaldet en hostdreng, idet han binder nogle klæder om et neg, der er stivet af ved en pind eller på anden E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. I. 4 made, og sætter sa drengen over på anden mands mark ved det uhøstede korn. Den kan også opstilles ved huset eller hvor som helst, endog puttes i en seng....
Nar den gamle Peder Meldgard i Hvinningdal kjorte første gang ud om foraret med sin hjulplov med de fire heste for og skulde til at pløje, så smed han sin plovogse ud foran alle fire heste og oven over dem. Det skulde bringe held med pløjningen og plovens vedligeholdelse. En gang agtede plovdrengen det ikke, måske han aldrig havde set den skik før, og da...
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
