Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
Der er hekse til, som ved deres slemme kunster kan forårsage, at en sørejse får et ulykkeligt udfald. Jeg husker således at have hørt om jagten Helgesen, der i flere dage lå sejlfærdig for at afgå til Island, men hver morgen kom der en gammel kone, der ansåes for en heks, ud af sin gadedør og så på skibet, hvilket jo var nok til at bringe ulykke over...
Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da...
Der var en gang en pastor Andersen her i Vejen. Han havde altid et par rødblissede heste. Han kunde mane og signe. Så var der et par kvinder i Vejen, et par søstre, der havde ordfor, at de kunde hekse. Andersen kunde ikke rigtig få bugt med dem. Men deguen her i Vejon, der også skulde være en lærd mand, han mente, at han nok kunde binde dem. De havde dog...
Ovre i Lunde var der hekseri. Den mands søster, der havde stedet, sad og vævede og havde en væv på, der faldt fra hinanden i ene brogier. Hun troede, at ormene var gået i det, og fik lavet nye sel, og de fik spundet nyt garn til det, men så såre det var bragt ind i huset og havde været der et par timer, var det lige sådan som før. Da hun slog til det,...
Som soldat hørte jeg fortælle af mange troværdige folk, at et stykke uden for Helsingør boede en mand, hvis kone var ham slem, meu en gang fik han prygl af en stok, uden at der såes nogen, der førte den, og dette gjentoges, så tit han kom ind i huset, undtagen når der var andre folk hos ham. Der måtte holdes vagt hos ham, men det hjalp kun lidt, de...
I den tredje dal (?), som nu kaldes Rismarken, i gamle dage Dameris, vistnok af de buske, som findes der i overflødighed, er en høj, som kaldes Østedhøj. Ved denne høj viste sig mange spøgelser i gamle dage, og man fortæller følgende historie om en kvinde Margrete Skjeldvigs. Da hun en gang vilde gå til gården Elmehinde for at låne et kvindesraykke til...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
En heks kan få en rok til at gå rundt ved at se på den, bringe en væv til at arbejde af sig selv, få høvle til at gå, gjøre småbørn fortræd. En gang kunde en suppekjedel ikke komme i kog, fordi den var forhekset. Men når man smører grøn sæbe under gryden, kan det hjælpe. C. M. Larsen.
I Midten af forrige Århundrede levede to Mænd i Løjt Kirkeby, som hver ejede en Cyprianus og forstod deres Sager helt godt. En gammel Kone i Kirkeby, hvis Spinderok gjorde sig balstyrig, og efter hendes Mening måtte være forhegset, henvendte sig i sin Nød til den ene Mand om Hjælp. Han lovede at bringe Sagen i Orden. Han ordrede Konen til at gå hjem og...
da.etk.DSnr_06_0_00739
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Mens jeg tjente på Hovgård, kastede køerne deres kalve ind ad en kant, og vi hængte rævekroppe op og søgte dyrlæger, men alle råd var foigjæves. Ejeren hed Pedersen og havde været apoteker i Kjøbenhavn, men havde solgt apoteket dér og kjøbt Handbjærg-Hovgård. En aften var jeg iude i en smugkro på Hvam hede, og der sad en person, som var landløber og...
da.etk.DS_07_0_01733
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
Der boede en mand i Balle, som hed Grejs-Niels, han havde stjålet et sølvbæger i Sejliug. Manden, som bægeret var stjålet fra, gik da til Gjødvad til den berømte heksemester PræstJens for af ham at få at vide, hvem tyven var. Men Præst-Jens sagde: »Nej, det vil a mænd et sæj dæ, men nu kan du gå hjem, og i aften, når det begynder at blive mørkt, skal...
Mir moder har fortalt mig, at der for flere år tilbage var en degn i Navtrup, som hed Lars. Han var fra Søby iFjends herred, og kaldet i Navtrup blev ham skjænket, da han var i tjenesten, for det han var så godt lært. Han vilde gjærne have en stor dram, men var for resten dygtig nok til sin gjerning, og den gang gik det vel heller ikkesånøjetil....
Min bedstemoder var en ægte Rasmus, og hun var også en af de gamle hekse. Hun var fra Filskov og blev så gift her over til Udtoft. Man sagde, at hun bragte en hel del gamle mønter med sig her over, som skulde være fundne i en gammel høj der ovre. Men ingen vidste dog rigtig besked på, om hun havde dem med sig eller ej. En gang traf det sig, at min...
Provst H. J. Esmarch blev præst i Hovlbjærg 1756 efter Michel Lerche. Han gik med en hvid hue, som han kastede hen imellem den store borneflok (17), når denne gjorde alt for megen støj. Det barn, huen ramte, skulde da atter bringe ham dan og fik så pryglene. Han afstod embedet til Sundorff, som det jævnlig var brug, og skulde altså have pension afkaldet....
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
