Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
148 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: brev
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
da.etk.JAT_06_0_01283
En bondemand skrev til sin kjøbmand følgende brev: Ilva ka 1 gi få 2 ? Kjøbmanden forstod meget godt. hvad han mente, og svarode: 1 mark 4 sk. Han havde jo spurgt om, hvad kjøbmanden vilde give for pundet af uld. P. H. Heegård, Tåstrup,
Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dør og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene....
da.etk.JAT_06_0_00859
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Peder Kræsten på Lille-Hammer gård han brugte altid det mundheld: Æ pidde ja, og så brugte han meget at sige alting bagvendt, En gang fortalte ban om, hvordan han havde skudt en hare. “A greb æ hjælk, som æ bos plæjed å hænng, å så skod a pidde æ håår, liig te den skvat”. En dag vilde han have én til at skrive et brev for sig “Men så skal du skrive...
da.etk.JAT_06_0_00164
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, “Kau det tage en ræv?” •— “Nej, en ka ta ta en...
da.etk.JAT_06_0_00163
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
da.etk.JAT_06_0_00097
I Søndersø boede en fattig huskone, som havde en rig søster, der havde været gift med en gartner Frandsen. Huskonen fik hvert år en lille sum penge af søsteren, og hun plejede da at sende hende et takkebrev, men da hun hverken kunde læse eller skrive, henvendte hun sig til min fader for at få ham til at skrive for sig. “Hvad er din søsters adresse?”...
da.etk.JAT_06_0_00088
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. “Sig kuns frem, barn”, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
da.etk.JAT_05_0_00321
Der boede en mestertyv her ovre i Lem, de kaldte Tyve-Soren Nielsen. Han sagde altid, det var godt, han kunde komme, hvor han havde for været. En gang tog han sig for at gjøre sig til kjøbmand, og så vilde han hen og kjøbe svin. Han bildte kromanden ind, at han havde kjøbt så mange svin sammen, og ban havde ordret folk til at møde ved kroen til en vis...
da.etk.JAT_05_0_00226
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. “Hyp, brune, hyp, røde”, og...
da.etk.JAT_05_0_00195
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
da.etk.JAT_05_0_00108
Bindelsbrev. I morgen jeg op sted, jeg da i sinde fik, at vi dig vilde binde, som og må have skik. Sylvester er dit navn, i almanak det står, som lyder dig til æren og os din ærens skåle får. Hermed så vi dig binder, med hvad som skrevet står, og bunden skal du være, indtil dette så tilgår, indtil modet løven sviger, indtil haren hunden griber, indtil...
da.etk.JAT_04_0_00349
En aften jeg i sengen gik i håbet rolig at blundo, straks søvnen magt med øjet hk. jeg drømte samme stunde, at jeg sad ved et dækket bord, rundt om mig venner sade, en spillemand på gulvet stod, og vi var alle glade, jeg vågned' op og så mig om, forbi var al min glæde, og stuen over alt var tom, og ej en ven til stede, da randt det mig i tanker ind. om...
da.etk.JAT_04_0_00345
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
da.etk.JAT_04_0_00343
Kjære nar! En dag jeg i mit kammer sad, da randt det mig i sinde, at jeg i haven vilde gå for der en blomst at finde, jeg fandt den bag en hæk, dens navn er vintergjæk. Vil du vide min adresse, så boer jeg på et kvistkammer, du skal op ad trappen til højre og ind ad døren til venstre, ind i en guldsal, ind i en æggeskal. Der sidder jeg og skriver breve...
da.etk.JAT_04_0_00121
Da jeg i morges gik mig en tur ud i haven, som jog altid plejer, så gik jeg og tænkte på dig, ti jeg havde drømt om dig i nat, Du kan tænke dig min forbavselse, da jeg slog øjet op og så den lille uskyldige blomst stå og knejse for min fod. Jeg tog den op og besluttede at sende den til dig. Den ligner dig bestemt; den er så hvid, som du er blid, og grøn,...
da.etk.JAT_04_0_00119
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
da.etk.JAT_04_0_00117
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
da.etk.JAT_04_0_00116
Kjære nar! Roser og forglemmigej har på denne tid man ej, jeg en anden blomst har kåret, gjækken kommer først på året, bringer bud om fuglekvidder, blomsterduft og gode tider, vi skal modes i det grønne, men modtag da forst den skjønne vintergjæk, den kan du binde i en forårskrands, veninde. Nu er du gjækket, og sagen er klar, den gang du tog brevet, da...
da.etk.JAT_04_0_00115
3