Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til en gård i Kragelund kom for mange år siden en vinteraften i en stærk snestorm en kjæltringfamilie, bestående af mand, kone og tre børn, hvilke manden og konen bar på ryggen i noget sengeklæder. Da de kom ind i gården, bad de om tilladelse til at blive der natten over. Manden, der hed Jens Kristensen, gav dem lov til det, ug kjæltringerne bredte da de...
da.etk.JAH_05_0_00567
En kræmmer kom ind i et hus og bad om nattely. Den gamle kone gav ham også lov til at ligge på sengen, og der falder han i søvn og giver sig til at rudesove. Så tager hun hendes ildpande (o: fadet med gløder til at tænde pibe ved) og breder noget bly og hælder i hans hals. Dernæst mælder de det for folk, at han var kommen der og var død. Nogle år efter...
En hestehandler, der havde mange penge ved sig, kom til Grebsdal kro lidt sønden for Tarm. Han ligger om middagen og sover, og så vil konen op at tale til ham. Da ligger han og snorker og gaber så meget. Så går hun ned og breder noget bly i et kobberfyrfad og hælder ned i halsen på ham. Det går nu godt en 50 år, og intet blev opdaget. Da kommer præsten i...
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme;...
Hellig-tre-konger aften skal der være tre lys pá bordet og tre smørhuller i grøden. Vil en pige have sin tilkommende mand at se, stiller hun et bord foran sin seng, breder en dug på dette, sætter derpå tre glas: et glas vand, et glas vin og et glas brændevin, og anbringer et spejl således, at hun kan ligge i sengen og se ind i det, og allersidst tænder...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Det var skik på Bornholm for en del år siden at lægge julehalm. Juleaften, når de havde spist og drukket og sunget, satte de en rigtig god varme i kakkelovnen, tog noget langhalm ind i stuen og bredte ud på gulvet, og der lå så hele selskabet og sov julenat. Lærer Søe, Gudum.
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
Børnene lå på dynevår (uden fyld) nede i sengefødderne. Vårene var med blargarn til trendegarn og trævlegarn til islæt. Små børn lå på gamle stykker skjørt, der var bredt over høet i vuggen. Nogle brugte hakkelse og havreavner i dynerne. I Kvong avlede vi selv hør. Ane Jensdatter. Lyne.
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
På Alling-Skovgård boede en gang en rigtig stejl herre, som vidt og bredt blev kaldt "den gale Per Fisker". Det traf sig en dag, at Per Fisker var ude at kjøre og mødte da en gammel kone. Han holdt og spurgte, om hun kjendte den gale Per Fisker. Nej, det gjorde hun da ikke. Om hun ikke vilde op at kjøre? Jo. det vilde hun da gjærne. Nu spurgte han igjen,...
Når vi kjørte hø sammen med heste og stang, da kunde vandet skride forved stangen og forved den, der stod på stangen og holdt, for det trykkede så langt ned, at vandet kom op i høet. Ladefogden eller opsynsmanden sagde vel: "Ja, det kommer vist for vådt sammen," men det gik alligevel. Vi kunde kjøre hø ind, så vi kunde ikke gå tørskoet og læsse det. Vi...
Ulvene var så slemme på den hede, der var imellem Jebjærg og Roslev. Navnlig var der en mand i Snabe, dei var så forbitret på dem. De havde ødelagt en hoppe for ham, og føllet havde de revet ihjel. Så tog han et stort kar og gik ud i heden med og satte sig under karret og gav sig til at tude som en ulv. Så kom der snart en hel flok ulve omkring ham, og...
De havde så stræng en vinter med sne, at de kjørte over den sydøstre gård i Lerbjcerg i tre uger, så fast lå sneen. De lavede løngange ind under den for at komme til kreaturerne, og sneen fra disse gange kom de i deres grubekjedel og bredte den der, og det vand gav de så kreaturerne at drikke. Manden i den gård var en gang gået vild, og det var stærkt...
Jeg fik en Dag i Juletiden Vandedder ved en af mine Fingre (Pegefingeren på højre Hånd) ved Neglen, og det bredte sig meget hurtigt. Samme Aften var vi inde hos Jens Koldborg til Besøg, men jeg var i en slem Pine, og ud på Aftenen var hele Fingeren angreben. Vi talte da om at søge Råd hos Anders Uglkjær, men det vilde jo være for sent i Aften. De andre...
Hjemme i Bindeballe havde vi en Knægt at tjene, og han stjal Æg fra os. Pigerne kom og fortalte, at han havde kogt dem, og så blev han taget i Forhør og forklarede først, at han havde fundet dem, men måtte til sidst vedgå Tyveriet. Min Fader sagde så, at det skulde være hans Straf, at han ingen Æg skulde have til Påske. Det blev han så fornærmet over, at...
