Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Den forhenværende præstegård her var i en årrække bortfæstet. Præsten boede i Ribe, og den var en fæstegård indtil for en 30 år siden. Fæsteren havde en gang taget sig på selv at flå et dødt kreatur af. Så kom rakkeren og hug hans kniv ind i døringen. Derover blev manden så forbitret, at han snappede hans bøsse og vilde skyde ham nogle hagl i benene, men...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Mens a gik i skole i Terndrup, var der kun et par mænd, der havde murede skorstene, som gik op gjennem taget. Ellers havde de lyrer. De sad midtvejs på taget, og hvor der b e a ¦ kunde anbringes så mange, havde de tre, én til hver side og én på enden, hvis nemlig kjøkken et var tæt, ved husgavlen som i mindre huse. Ellers måtte de hjælpe dem med én...
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Ved Kyndelmisse, når karlene havde optorsken, skulde de om eftermiddagen ud med knipler og mode for kreaturerne. Karlene stod i lange kjæder, og når en af de ældre koer vilde bryde igjennem kjæden, gav de den én over hornene med knippelen. Det havde de respekt for. Koerne gik nemlig ude, om der end var en halv alen sne, og så gik de og kradsede i den og...
Når byvangen var tilsået, samledes bymændene til en bestemt dag og tid der for at afmale og afdele, hvad der ved plejningen og saningen var af skjeld bragt i uorden. Imellem agerskifterne sattes ompløjede sten, som skjellede, .igjen i deres orden ved nedgravning, og agrene indbyrdes afdeltes til lige bredde ved opmaling med et reb. Mændene havde ved...
Pastor Feilberg i Husby var overordentlig omstændelig i alt skriftligt, hvilket også kirkebøgerne noksom bærer vidnesbyrd om. Desuden raderede han så voldsomt i dem, at de mangt et sted er fulde af huller. Et par egsempler på hans bredde hidsættes: Som fadder anføres: Gårdmand i Bækby, tømmermand, snedker, rokkedrejer, fisker, strand- og klitfoged Jens...
da.etk.JAH_06_0_00848
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
De var på Refstrup at kjøre hovesåd (lyngsåd til hove). Så var ladefogden et sær godt menneske, og han vilde ikke, at bønderne skulde forpresses, men de havde en stræng husbonde. Der var nogle, der gravede, og nogle skulde kjøre hjem, og dem, der gravede, de havde fået så stort et forlag, at de kunde få et spil kort. Der lå de i en lavning og lagde et...
Segsmændene var nogle af de bedste og pæneste karle, der skulde være deres egen værge og kunne gå deres skår. De gik det første skår tværs over den store eng ved Bygholm ind til Horsens. Når de havde gået det skår, var de fri, men det skulde have en vis bredde, og så måtte der ikke være et hak i det. Siden skulde de opvarte de andre hovfolk med øl og...
Segsmændene skulde tage skar på segs alens bredde, og de skulde tage de længste skår i Bjerge lærreds made. Det var meget lange skar, ug græsset, der var slemt at slå. Lavst Madsen var segsmand i tolv ar. Når de så kom ind til Horsens efter øl, blev der gjort ud af dem, og de fik som et helt gilde, fordi de var segsmænd. Deres piger hed gasser. Hen på...
Her døde mange kreaturer af ilden. Så brugte vi følgende råd, som jeg har været med til. Vi grov en groft tværs over gaden på en alens bredde, og efter at ilden var bleven slukket i hele byen, skaffede vi ild igjen ved at slå ild i en fyrtønde, og sá gjorde vi ild i grøften og drev alle byens kreaturer derover. Sådan gik det til for en 50 år siden her i...
Da markerne her i Balle blev udskiftede, var der et stykke jord, som lå lidt særskilt, og ikke kom med i skiftet. Når nu hver mand skulde have lidt af det, kunde der blive en lille kort stump til ham på sådan omtrent en skjæppe land. Så var der en enke, som tykte, at hun var bleven forurettet ved skiftet, hun bad mændene, om hun måtte ikke få det stykke...
I Solb jærg var jorderne ikke udskiftede for i E. Kristensens minde. Byen var indhegnet, og ingen matte kjøre ind med korn. før alle kornhæssene holdt uden for leddene, og der blev lukket op af oldermanden. Agrene var omtrent en 78 favne brede og høje i midten, da den gode jord der blev sammenpløjet, for at den ikke skulde komme for nær ved de andre...
For en 3 År siden faldt der et Stykke af Vestervig Kirkes sydlige Mur ned. Det var tæt henne ved det sydvestlige Hjørne af Skibet. Da jeg kom derop og undersøgte Stedet, viste det sig, at der var et hult, firkantet Rum indenfor den ydre Skal, som nu var falden ned, på 1 Alens Bredde og 2 Alens Højde, og Rummets Sidevægge var glattede af, så det havde...
