Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Runddysse på Vester-Bisholt Mark hedder fra gammel Tid Spindekonens Høj, og her sad en Kone og spandt Guld til Nisserne, som boede i Vorsø Kalv på Nordsiden af Fjorden. Med visse Mellemrum, vistnok hver Fuldmånenat, kom de sejlende i en Båd for at hente det, hun siden sidst havde spundet. I Brønden tæt yed Højen hentede hun Vand til at dyppe hendes...
Der var en Banke imellem to Gårde i Føvling By, og der var Bjærgunger i. Manden i den ene Gård havde en Bås i Nødset, i hvad Kreatur de havde der, det kunde aldrig holdes bunden. Bindselet var altid sprungen om Morgenen, og Kreaturet gik løs der inde. Det var Bjærgungernes Skyld. Søren Brønd, Nim.
Oppe i Tisfed ved en kjøbmand bavde de et barn, der havde engelsk sgge. Det restede et fjerdingår i syv år og kunde hverken gå eller stå. Så kommer der en kone der ind og vil tigge, som det da nok kan træffe. Barnepigen var ude med barnet i butikken, og det sad på disken. Så siger konen: »Det barn er nok ikke rask.« Nej, siger kjøbmanden, det havde...
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage...
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
I Snolclelev mellem Roskilde og Kjoge var der for mange år siden en præst, som havde gået i den sorte skole og derfor kunde kurere forheksede folk og læse spøgeri væk. På samme tid boede i Vallensbæk en rig gårdmand, der hed Anders Kartun. Han havde en stifdatter, som blev dårlig i det ene bon, da hun var en 9, 10 år, og til sidst så elendig, at hun lå...
Hellig tre kongers aften gik man ud og rystede dugen over brønden, når man havde spist, så kunde man nede i vandet se den, man skulde giftes med. H. P. Nielsen, Sejling.
Vil en karl vinde en piges kjærlighed, skal han tage et æble og bære det i sin ene armhule, til han kommer til at svede. Når han så kan få pigen til at spise det, kan han være sikker på, at hun vil komme til at elske ham, ja, hun vil ikke have ro, uden når hun er hos ham. Således var der en karl oppe i Ty, som var kommen til at bolde så grusselig meget...
I Ajstrup ved Brønderslev var der en heks, der tog en mands mælk ved at malke af sine strømpebånd. Da heksen tit løb ved gården som en hare, gav Hals Præst det råd, at hun skulde skydes med en sølvknap. Så en aften blev haren skudt, så det ene ben slæbte efter, og næste dag var heksen til sengs og havde brækket et lår. Hun sagde, hun var falden ude ved...
Kommer man salt i brønden st. Hans aften, får man godt vand i den det år om. N. P. Chr.
Ved overenden af den vase, som fører fra Nørhalne til Holte, en lille bakke i Vildmosen, er et bul i skikkelse som en brønd, og det kaldes Pølsekjedlen. Dér samledes heksene st. Hansaften. Når de havde kjærnet smør, dandsede de, og Fanden spillede. Derpå trakterede han dem og gav dem at drikke af en sølvkande. Men andre folk, som så derpå, kunde nok se,...
Hans Simonsen var brøndgraver, han boede ude på Hesselholmen og kaldtes derfor Hesselholmsmanden, og han kunde vise vand med en pilegren. Så var han også her i byen og skulde vise vand, for han skulde til at grave en brønd ude i marken. Mon folk vilde ikke tro, at han kunde vise vand. Der er en brøud her nede i byen, så skulde han forestille at gjøre en...
På Hannssminde, eu stor gård i Følle, havde de kun vand af en forbiløbende bæk, og det var kun dårligt. Da viste gårdejer Knud Jensen i Rønde vand ved en pilegren på sædvanlig måde. Det var så belejlig som muligt lige uden for kjøkkendøren, og der blev gravet på dette sted. Han havde sagt, at der skulde være omtrent 10 alen til det, og brønden blev på...
Den, der kan vise vand, skal være født i Januar måned. En mand fra Vestbirk, der kaldtes Anders Notler, var brøndgraver tillige, og kunde sige, hvor mange alen der var til vaudet. Lige så mange gange pinden gik om, inden den standsede, ligeså mange alen var der til det. Han viste vand her, og brønden blev gravet efter hans anvisning. Han viste også vand...
At udfinde, hvorlangt der er til vaud til en brønd, går således til: Efter at man ved en kvist har vist vand, tager man så en salmebog og en nogle med et kors i kammen. Nøglen lægger man så over det ord Jesu3 i en eller anden salme således, at noget af ordet seos igjennem korset, og derefter lukkes bogen, men så fast, at nøglen bliver liggende på sin...
Der hjemme i Martojte havde vi en udløkke, og på den svandt vandet helt væk i de tre tørre år 1857, 58 og 59, så vi på ingen måde kuude få kreaturerne vandet der ude, alle vandiugerne var fuldstæudig tørre. Vi fik nu fat i en brøndgraver, der skulde vise vand, for vi var bleven opsat på at få en brønd kastet, hvis det kuude lade sig gjøre. Han skar en...
Sognerådsformand Søren Glerup i Havbro skulde have en brønd kastet, og da brondkasteron kom, viste han jo vand. Bag efter vilde manden selv prøve det, og kvisten vorte sig også for ham, det var han sikker på. Nørhus-Jens i Sjøstrup har betinget sig, at han må stjæle pilekviste hos Kristian Larsen i Ovstrup molle, når han skal hen og vise vand, for der...
På Lbnborg sogns kirkegård findes nogle stykker af en gammel ligsten. Under denne har Lurfanden ligget begravet, og navnet fik han således: Manden boede lidt øst for kirken, og han var så fattig, at han ikke kunde blive ved gården, men'uetop som det kneb allerværst for ham, kom Fanden og tilbød ham penge, naturligvis imod at han forskrev sin sjæl til...
