Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ane Marie Nielsen er født 1836 i Forstballe i Nør up. Hun er et uægte barn og kom ud at tjene i sit 9. år. Siden har hun været ude at tjene hvert år. Hun gik til præst fra Jens Kristensen i Sødover og var i den plads i 8 år. Det valen udmærket mand, som huu bar meget at takke. Hun har været gift 2 gange. Første mands forældre boede i Ast og siden i Grene...
To mænd, hvoraf den ene kaldtes Tros-Kristian, og den anden Gryden eller Salme-Kristian, fulgtes ad til St.Hans marked i Skjørping, den' første skulde hente vand til sin syge dattor. Tros-konen havde givet ham en fiasko at tage dot i, som han stak ind i sin langskjødede frakke. På markedet drak do imidlertid for meget og glemte, at de skulde have...
Holmboerne det er sådan nogle sære folk. De samles jo gjærne i kroen hver aften, og så kom der én ind til dem en afteu, og han sad og skultrede og klagede sig. A æ så illd tepas! siger han. Det var netop et grimme regnvejr i de dage. Så spurgte de ham om, hvad han var så ilde tilpas for. Jå, de ka jo et hjælp å sæjj ed, men han blev jo lige godt ved...
Der var en sognefoged i V......., han skal have slået hans hjordedreng ihjel med den kølle, som drengen havde til at hugge stagerne ned med. Han var nok bleven slået ihjel ude på marken, men var da bleven lagt hen bag ved hestene og lå der, og det skulde da hedde sig, han var bleven slået ihjel af dem. Så gik der nogle år med det. Men da blev han...
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
Birret Støvs fra Skjæring blev gift op til Vorre. Hun og hendes mand kom så ringe ud af det, og det var nogle sære nogle, men de var rige. A tjente der i gården, da han var en gammel mand. Han lå og skar græs om natten på hans egen mark, det var nu sådan en vænning. han havde. En nat var der tre karle komne i tanker om at forskrække ham. De trak i...
Et par piger fra Lille-Darum var i hostens tid på hovarbejde på Kjærgård. Så slap deres drikke op. og de gik da ind på gården for at få noget. Men kjokkenpigen svarede, at hun havde ikke tid til at give dem noget, de kunde gå ud til brønden, og de luskede så af med den besked. Den ene af pigerne, som lied Gjertrud, har fortalt mig det som gammel kone....
Imellem Ubberød, Tommerup. Vissenbjærg, Brylle og Brændokilde var der i midten af forrige århundrede næsten udelukkende skov med enkelte dyrkede pletter imellem. En gammel kone har sagt. at hendes forældre har talt om ulvene i den del af skoven, dor kaldes Hesfbjærg skov, og dor var også en ulvegrav i den. Den var rund ligesom en brønd og fandtes i...
I Vorbasse har de meget mangel på vand. Præsten har en god brønd, og så havde han en gang ladet bekjendtgjøre, at de kunde komme til ham og få vand, men hver spandfuld, de trak op, kostede en skilling i gamle penge. Der kommer så en karl og trækker en spand vand op og betaler den, og han havde en 4 piger med sig, der drak alle sammen af det. Men så...
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
Der var en degn, som vilde lære sine børn hoflighed. Hver gang han nos. skulde de lægge deres hænder sammen på deres bryst og sige: Gud velsigne vor nådige og vise skolelærer. Så havde han en dag lovet at gå med dem ud i skoven, og der blev de tørstige. Endelig fandt de en gammel brønd med lidt vand i. men de havde ikke noget at trække det op med. Så...
I Qiddager boede en mand på en gård, der hedder Havrvig, han var så arm, og med et blev han så rig. Da var der strandet et skib der omme, og kapitainen var kommen i land i bevidstløs tilstand, og så var denher mand kommen til ham og havde slået ham ihjel og taget hans midler, der var i et skrin. Efter den tid gik der sa meget spøgeri her på Havrvig. De...
Kjørmis dag er vandet giftigt både for folk og dyr, og det både i brønde og vandsteder. Alt det vand, der skulde bruges, blev hentet ind dagen før, men senere blev det brug at hælde den første spand vand af brønden ud i gården, for i den var alle de giftige brådde. Dette var i brug på Hjarnø, den gang jeg tjente der. Man troede, at den nævnte dag far...
Da a havde faet mit første barn, forbød min mands moder mig at trække vand op af brønden, inden a havde holdt min kirkegang, ellers gik der maddiker i vandet. A måtte nok gå til kjelden, og a måtte også bære vandet hjem, men a måtte ikke trække det op. Heller ikke måtte a gå over et skjel. Min mand sagde for løjer til sin moder: I dag har hun trukket...
Min faders moder kunde huske, at der var ulve her i landet. De skulde have hestene drevet sammen om natten og tøjrede i en rundkreds med føløgene i midten, for at ulvene skulde ikke tage føllene. De store stærke heste blev da sat uden om. Føllene er jo altid nysgjerrige, og når ulvene sa kom, vilde de kikke ud og se, hvad der var ved det. Men de andre...
I Nørre- Vissing og Veng og der omkring er der mange kildevæld også inde ved byerne. Nar man sa i skoven fandt en stor hul træstamme, savede man den af, tog et stykke af den pa en halvtredje alen eller sa, tog det hule og rådne bort inden i og stak den ned i et vandhul sådan, at den blev gravet vel en alen ned i jorden og ragede en halvanden alen eller...
Vendelbo's Kone var en Dag gået ned til en Mergelgrav for at hente Vand, for de havde ingen Brønd, og der fandt hun et Lommeklæde, der var lagt så pænt sammen. Hun tog det op, men glemte at spytte på det tre Gange, og det var slemt, for Klædet var smidt af Skarns Folk; inden Aften blev hun syg, og Vendelbo siger så til Konen: »Vi må hellere kjøre ned til...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
I Kfteråret. 1896 så jeg en Mand i Minnesota finde en Vandåro ved Hjælp af en Pilekvist. Han var Dansk, Brøndgraver af Profession, og havde ernæret sig som sådan i mange År og altid fundet Vandårer ved Pilekvistens Hjælp. Men han hævdede, at ikke alle kunde finde Vand. Farmerne, som ønskede Brønden gravet, anviste ham en Plads neden for en lille...
