Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
Kanel c : næppe; o mi trennd sii : {om lejet i sengen) på min side; siitares: tørres langsomt; go i siibælld: i langdrag; å buddi: danne lerkar til med en flad sten, inden det brændes; å flægger sæ end mæ jæn: indsmigre sig, gjøre sig lækker; stowwlenger å tremlenger: forskjellige slags potter; spændsk: storagtig. Fjends herred.
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Forhen fyrede de med halm, når de bagede, og brugte en brænd-ad-kjæp til at rage i ilden med. Når den var gloende, havde de fået dejnet et fladbrod, og det svøbte de om kjæppen og jog så ind i ilden, så var brødet bagt i et øjeblik. Dot kaldtes en skoldkage. Henne hos Niels Kjeldsens var folkene meget overtroiske, og det vidste jo troldene (og skjælmerne...
To mænd, hvoraf den ene kaldtes Tros-Kristian, og den anden Gryden eller Salme-Kristian, fulgtes ad til St.Hans marked i Skjørping, den' første skulde hente vand til sin syge dattor. Tros-konen havde givet ham en fiasko at tage dot i, som han stak ind i sin langskjødede frakke. På markedet drak do imidlertid for meget og glemte, at de skulde have...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
Ligstrå skulde brændes. Lysene, der stod og brændte for liget ved begravelsen, skulde gjemmes, for de var lægende for sår. J. M. Tind.
Dunnervoller plukkes om sommeren, dyppes i tjære og sættes hen for at bruges til næste forår. Når det så bliver Voldborg aften, tager folkene dem, tænder dem og går ud af gårdene med dem som en slags fakler. En hel del i folge går de så ud til højen, hvor der skal brændes blus. Lærer Jensen, Hornborg.
Her brænder de blus både Voldborg og st. Hans aften, og så parres de. Her brændes blus for [Per Jensens] karl og [Jens Hansen]s pige, gid de må længe leve i velstand og glæde hundrefie år og dertil flere. Den, der kan råbe højest . . . Lærer Joh. Chr. Bendix, Terndrup.
De brænder blus både Voldborg og st. Hans aften. Den sidste aften får de gadelam, og alle de unge er med. Er der for mange piger, får én to lam. Somme får gamle enkekoner. De unge lærere her i skolen får gjærne sådan én. Der råbes blot: Her brændes blus for N. N. og N. N.. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
For den, som loder sil rand under sovnen. Tag et sort havrekorn, brænd det til pulver, giv ham det, det hjælper. M. Grøntoft.
Når en brændende billing falder ud af kakkelovnen og har lighed med en fod, vil der dø én i dette hus. MadsJ.
Her brændes al lighalm ude på marken, og man ser efter, hvor rogen driver hen, for der skal den næste døde komme fra. Kristen Ebbesen, Egtved. Kirkeklokker og grave.
da.etk.JAT_03_0_01549
Helligtrekongers aften brændes kelligtrekongeiTys. Det består af et tregrenet tællelys, og tre personer bestemmer, hvilket af lysene der brænder for hver især. Den, hvis lys først brænder ud, døer først. Lars Fred.
Går det brændende lys på bordet ud af sig selv, da kommer der netop et lig forbi. Tødsø. Th. Nybo.
da.etk.JAT_03_0_01522
Den halm, som et lig har ligget på, forend det lægges i kiste, skal brændes ude på marken. Røgen vil da drage i den retning, hvor det næste lig vil komme fra. C. L. Rasmussen.
Sko på bordet spår ufred. A. Christensen, S.-Tr.
Når de bagede, hvor a tjente, måtte kjelden ikke gå i den tid, brodene var i ovn"n, for så fild de sammen. Når grovbrødet var i ovnen, måtte der ikke komme finbrød ind, ovnen skulde altid varmes bag efter til det. A sagde : Prøv det, de bar jo ordentligt brod andre steder. Men konen sagde: Det har ikke været skik i min moders tid, og det skal heller...
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
