Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Har nogen lært at hekse, er de forpligtede til atgjøre ulykker hver dag, og om ikke på andre da på dem selv. En kone i Bindslev havde således, når hun ikke kunde finde på andet, den bestilling, at hun gik og brækkede et stykke havedige ned hver dag af deres eget. Veudsys. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00003
På en kjøretur fra Grønbæk til Kristiansholt så fader et lys, der hoppede ovre på marken. Så sagde han til karlen, Jens Gammelgård: »Kan du se det lys?« »Ti stille, husbond, der hænder os noget, inden vi kommer hjem.« Da de kom til Ajt, skulde de forbi et hus, som lå tæt ved vejen, og hvor der boede en kone, de kaldte Heksen. Lige ud for hendes dør...
»Vaerjer for Stofferkjællingen fra Hyldcbjærg«, sagde folk, når hun kom herop ad, »det er en slem heks.« Hun kom en gang ind i Torup. Så sad de og grinte ad hende, men især én, de kaldte Prægtig-Mikkel, han grinte nu så forskrækkelig. Så sagde de andre: »Nu skal du tage dig i vare, for nu gjør hun nok en kunst ved dig.« Så blev han syg med det samme og...
Man må ikke bortsmide en ikke brækket rygrad af en sild, mau har spist, ti så tærer rygraden kjødet af vedkommende menneske, som har spist silden. A. Pedersen.
da.etk.DS_07_0_00457
Her har man brugt, når man spiste sild, at brække rygbenet, somme én gang og somme to gange, fordi de var bange for, når en heks skulde træffe en hel sildebenrad liggende på gulvet, at hun så skulde finde på at sætte kjød på benet igjen. Hvem der spiste en sådan sild, blev syg og kunde næsten aldrig mere komme sig. Der var kun ét råd til at drive det...
En gang skulde en mand [i Egtved?) hente fostermoder til sin kone; hun havde imidlertid bedt ham ikke at hente den, der boede nærmest Dorte hed h in ti hun havde ord for at være en heks. Det lovede manden, og så kjorte han. Men da han kom ud i skoven, kom der eu ulv og vilde overfalde både ham og hestene. Da han havde svært ved at forsvare sig, faldt...
I Shanderup, Gjern sogn, boede en gang en kone, som kunde hekse. Hun havde kun én søn, og han lærte nogle slemme kunster af sin moder. Da han kom ud at tjene for karl, havde han om aftenen stor morskab af at give sig til at pibe, ti da kom der en masse rotter op af deres huller, og de lob rundt om i stuen, så kvindfolkene forskrækkede lob ud. I marken...
En gammel kone, de kaldte Ka Pæjester, og som boede i Bøgedal nedenfor Himmelbjærget, hun havde ord for at kunne hekse og skabe sig i en hare. De sagde også, at hun var skyld i en mands død, for hun havde lagt noget for ham på vejen, som han var kommen over, og så døde han med det samme. Ingen kunde skyde den hare, og så var der en præst i Ry, som vilde...
Her ovre i Bræsten sogn brækkede de et gammelt hus ned. Da fandt de indo ved remmen, hvor en bjælke lå på deu, eu gammel gul seddel, hvorpå stod: Tabita, tabita, jeg skriver for den sorte so. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
Min fader, der var fra Skarpsalling, fortalte om en kone dér, som var en heks. Han tjente netop i gården, hvor hun var, og hun sad tit ved kakkelovnen og lod, som hun sov, men da sagde hendes mand altid, at vi ikke måtte vække hende da havde hun jo været heskjæftiget. Hun rendte og hoppede i folks haver i en hareskikkelse. Min bedstefader var god til...
Dot var for en enkekone, a var ude at lukke af og lave dør og gulv o. s. v:, a var nu ikke bange for det, men a havde ingen god tro til hende. Hun lever endnu og har fået det ene lår i stykker og kan ikke få det lægt. Hun vilde lave kaffepunser til mig, mens a var der, men a vilde ikke drikke dem. Så siger hun: »A har ikke lavet dem anderledes, end a kan...
På Hvam hede boede en mand og en kone, og hun var en heks. Madam Kruse på Korsøgård havde taget en dreng, Hans Sørensen fra Højslev mølle, til sig, for det hun havde båret ham i kirke. Men han blev forkjælet, og så fandt han på at gå på jagt, og a skulde med. Så kom vi en hare på skud. »Vil du holde på, eller n skal?« sagde a til ham. Han stod ligesom et...
Vi havde en ko hjemme til min moders, hun vilde ikke æde det, vi lagde for hende, men det strøelse, der lå under hende, vilde hun æde, og dersom vi fik noget fremmed foder henne fra byen, vilde hun også tage det. Min broder havde egentlig bestyrelsen af huset, og han sagde, den fejlede ikke noget, men a kunde jo se det. Så gik a en dag til en heksemester...
To øvede skytter gik en morgen på jagt i Funder Nørhede, og som de går aller bedst, løber der en hare uden mindste augest forbi dem. Den ene jæger skød straks på den, og ramte den også så vel, at haren slog en kuldbøtte, men rejste sig igjen ufortøvet og løb uskadt videre. Da den anden så dette, mærkede han straks, at der var noget galskab der ved, og...
Et sted her i Tirstrup kunde de ikke kjærne smør, de kjærnede og kjærnede, og endelig søgte de råd hos en klog mand. Han sagde, at de skulde tage den kjærning fløde og så varme ovnen og smide fløden der ind i, så skulde gjerningsmanden nok komme. Så så de, der kom en gammel kone vester fra fra Snorup, men hun kom ikke længere 8nd til Agerlcrog vad, der...
Anders Høgsgård vilde kjøbe en gris i Kokholra, men manden vilde ikke sælge den. Men grisen var hjemme ved Anders, inden han kom hjem, han boede den gang i Oster Trabjærg. De bar den til Kokholm igjen, men den brækkede ud og løb ad Trabjærg til. Da de flere gange havde prøvet det, måtte manden til at Sælge Anders den. Kjeld Rasmussen, Gudum.
En gård her i egnen blev flyttet ud for nogle år sideu. Da de brækkede stuehuset ned, fandt de et kokhoved, godt indpakket i papir, stukket ind ved en lægte under taget fra loftet af. De gamle folk, som havde boet i den gård, var en del overtroiske, men der vide3 ikke, i hvad hensigt det sad der. Manden, der har fortalt mig det og selv var med til at...
De gik karle og piger sammen til hove på Marselisborg, og mens min aldefader var med, var der en pige, som aldrig vilde med de andre, hun kunde aldrig blive færdig. Så løb der en hare for ved dem hele vejen frem og tilbage og løb og legte, og når de kom ned til gården, var pigen altid kommen og stod der nede/ De prøvede at skyde på den hare flere gange,...
Den Gang jeg var meget lille, boede der ved Engevej i Ål en Mand i et lille Hus, der hed Søren Hansen, og han kaldtes til daglig Søren Engevej. Hans Kone hed Sidsel, lille Sidsel kaldte vi hende. Hun var ilde lidt af Folk, for de troede, hun kunde hegse. Doktor Stilhoff sagde en Gang: »Jeg har hørt, at der er en Hegs i Ål Sogn, jeg vilde gjærne se den...
Klavs Håv, som boede ude på Veflinge skov, Skovby herred, var en meget klog mand, men han havde også mange kloge bøgei. Når han gik til alters, så nød han ikke brødet, som præsten rakte ham, han tog det ud igjen af munden og puttede det i lommen. Det skulde tjene til fremme af hans kunster. Når han bar sig sådau ad med alterbrødet, så kunde han have tre...
