Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
20 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: bonde
En fattig bonde i Skamstrup (?) havde i sin elendighed grebet til det middel, at forskrive sig den Onde i vold. Da nu tiden kom, at kontrakten var udløben, og Djævelen fordrede hans sjæl, tyede bonden i sin angst til pastor Dastrup, der var en gudelig og vel forfaren mand. Alen Djævelen satte efter synderen lige ind i præstegården og bankede på præstens...
Går du i Noer, går du til Fandens Doer, går du i Øster, går du til Fandens Søster, går du i Sønder, går du til Fandens Bønder, går du i Vejster, går du til Fandens Mejster. Astrup S., Hindsted H. Chr. Niss, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
da.etk.DSnr_06_0_00261
Manden på Sæbyholm havde gjort et Væddemål med nogle Bønder om, at han skulde have så meget Jord af deres, som han kunde omride på et nyfødt Føl i Løbet af en Time. Han havde jo sluttet Pagt med den Slemme. Så red han, og han kom også i den Time uden om de 700 Tønder Land, der fra nu af kom til at høre til Gården, og der byggede han sig en Gård, som han...
da.etk.DSnr_06_0_00176
En prokurator vilde hen til en bondemand og sige nogle penge op, som han skyldte ham. Så kommer han i følge meden, der ser lidt mistænkelig ud, og manden spørger ham ad, hvor han skulde hen. Ja, han skulde hen til en bondemand af det og det navn. Ja, der skulde han og hen, og så k inde de gjøre følgeskab. Da de kommer et stykke hen ad vejen, kommer der...
da.etk.DS_06_0_00761
En mand, der boede i Vester-Orønning og gjorde hove til Astrup, han havde forsyndet sig mod herremanden, som de kuude jo let i de tider. Så bliver han kaldt ned til gården, manden vilde tale med ham. Som han nu står og snakker med bonden, kommer der fremmede i gården i allen godlag, som han er ved at prygle ham. Han smider ham så ind i et kammer og lader...
da.etk.DS_06_0_00654
Der var en gang en bonde, som forskrev sig til Fanden på den måde, at når han ikke kunde skaffe ham mere at bestille, så skulde han høre ham til. Bonden, som havde en reven gård og en dårlig lod fuld af sten, banker og dale, moser og kjær, mente, at Fanden skulde ikke komme til at mangle arbejde. Men da det gik strygende med arbejdet, så varede det ikke...
da.etk.DS_06_0_00284
Der fortælles så tit om, hvordan en herregård i Hads herred, de kalder Tyrrestrup, har fået sin oprindelse. Der boede en gang en mand, som havde gjort alle bymændene en tjeneste, derfor forlangte han så meget jord, som han kuude indhegne, imens præsten prækede. Det gik de ind på, for de vidste ikke af, at manden havde gjort en pagt med Djævelen; ham...
Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
da.etk.DS_06_0_00148
Tvende bønder kom en aften kjørende fra Frederiksborg, da de i Grib skov pludselig så et æsel med hængende øren løbe ved siden af vognen. Den ene af dem, der var en forvoven karl, sagde til den anden: »Stop lidt, der går et af ladegårdens æsler, lad os tage det hjem med.« Han sprang af og vilde tage det, men hver gang han greb efter det, forsvandt det....
da.etk.DS_06_0_00578
I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...
Sneumgård har været beboet af adelige, som godt forstod at udpine deres bønder. Mandsstammem uddøde, og gården arvedes da af en datter, som kaldtes fruen. Det fortælles, at hun stod i forbindelse med Fanden og blev hentet af ham. En aften silde befalede hun sin kusk at spænde 4 heste for kareten, ti hun vilde gjøre en lang rejse. Karlen adlød straks, ti...
En Mand stod i hans Gård og smurte hans Vogn — det var oppe i Norge i Siden af et Fjæld eller Bjærg. Da kommer der en ung Mand løbende gjennem Gården. »Hvad løber du efter?« siger Bonden. Han havde ikke Tid til at svare andet end: »Det kommer ikke dig ved,« og han bliver ved at løbe. »Ja stands lidt,« råber Bonden, »det kunde være, jeg kunde hjælpe dig.«...
da.etk.DSnr_06_0_00245
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
De gamle Grever på Gram har altid haft Titel af Marskal og boet her, men for det meste ligget ved de danske Armeer. I Grev Skaks Tid havde han Soldater her. De har diget Markerne og Skovene ind. Når de var færdige med sådant noget, så drog de af igjen. Grevinden blev her derimod, og hun regjerede. Hun var så hård ved Bønderne og befalte dem at møde der...
da.etk.DSnr_04_0_00337
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: “Hr. pastor, vi har Vorherre rned os”. — “Jeg ser ham nok”, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
da.etk.JAT_06_0_00436
Fru Ingehorg var efter rygte så hård mod børn. Hun var også så gjerrig, at når de kjørte til kirke med beudo, sad hun og enteu band eller vand. Det er kun en kort vej, meu herskabet har næsten altid kjørt, for de gad jo ikke gå. Hun havde en kusk, hed Klavs. En dag — efter at Otto Hanner var død — ban kjørte til kirke med hende, så sagde bun : »Jeg gad...
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
da.etk.JAH_02_0_00235
56