Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her ovre i Randbøl boede sådan en pudsig mand' der hd Lavst Mikkelsen. Han var tækkemand, og så havde ha nogle drenge til at sy for sig et sted. De vilde have løjer mc(' ham og hk fat i et bræt, som de jager imod nålen, så ha11 kunde ikke få den ind, og så råbte de: Bæjer naer mæ æ noel!<( Dot blev de ved med og bildte ham så ind, te han jog imo^...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
Der ligger et bomhus ved chansseen imellem Ringenæs og Gråsten. Her var i ældre tid en bom over vejen, og alle vejfarende måtte betale for at komme videre. Hejls efterskole. Kristine Jepsen, Ringenæs.
da.etk.JAT_05_0_00431
Et mandfolk med sammengroede øjenbryn er slem efter fruentimmer.
Et vildfarende kvindfolk vender sit forklæde, et mandfolk sin hue eller sin trøje. Chr. Weiss.
En kone her i Lindkmul, de kaldte Maren Agerkrog, havde et brød, Bom hun kaldte hogens brød. Det var et lille rundt et som en surdej, og det lagde hun op på en hylde ude i kjøkkenet, sa hun kunde nemt nå op til det. Hver gang hun så sá hogen, så gik hun ind og vendte det brod og sagde i det samme: Hogens brod. Så troede hun, bogen ikke kunde tage af...
Til sidst blev det galt fat med Peder Tinding. Han var nemlig i Holstebro en dag, og der var tillige en karl fra Vejrum præstegård. Det traf sig nu, at de begge to var inde hos en kjøbmand at forrette nogle ærender, karlen var der for at betale en regning for præsten, og han skulde da med kjøbmanden ind på kontoret for at få regningen gjort op. Imedens...
Efter sagn skal Fussing vase være bygget på ene bøgestammer fra Fussing skov. Vi har betalt vaserug for at passere vasen. Hele Nørbegs pastorat betalte vaserug. Men den gang det så kom, at bropenge og brokorn skulde afløses, blev vi helt fri. Der stod nemlig ingen steder omtalt, at vasekorn skulde afløses, der var blot tale om brokorn. Det var ved at...
Der gik en gammel vej her igjennem, de kaldte den gamle Grevevej. Den var pikket med sten på moradsige steder og er kjendt somme steder endnu. Der var en bom her nede ved broen, og der skulde folk betale bompenge. De Gammel-Hinnerupper kjørte grevens mog ud for at have fri færdsel over den bro. Jens Hattemager, Hinnerup.
Der har været en hurtigløber i Nibe, han var Svensker af fødsel. Som barn blev han syg og kunde hverken stå eller gå. Så blev han opereret, og milten taget ud, og så blev han så rask og kunde løbe så hurtig. I 64, da Tyskerne var der, løb han til Ålborg to gange og til Løgstør én gang den samme dag som stafet. Han kom en dag kjørende ned ad Halkjær bakke...
Hver St.-Hans alten må der tændes vågeild, og det er et smukt syn at se disse vageilde strække sig så langt, som øjet når. Mænd. kvinder og bom lejrer sig om ilden, sorte skikkelser rager i den med lange rafter, så den gnistrer til alle sider, maleriske grupper danner sig, og man fortæller hinanden æmter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik....
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
I min Bedstefaders Gård, der ligger nede ved Bækken her i Byen og kaldes Dybdalsgård, har der været meget Spøgeri. For mange År tilbage var der en Gang Gilde i Gården, og nogle sad og spillede Kort. De blev uenige over Spillet og kom til at slås, og tre af dem blev slåede ihjel. Den ene af disse tre blev hugget i Hovedet med en Hakke. Da de nu var bleven...
Lille-Ane på Alderdomshjemmet i Nykjøbing (Falster) fortæller følgende: Det hed sig, at Anders Bom havde slået en Kniplingskræmmer ihjel, og der var da også så meget forkert på Gården, da han var død. Hverken Sønnen eller Datteren kunde være i deres Seng om Natten, og Datteren døde da også ung. Sønnen, Hans Bom, fik Gården og blev gift, men hans Børn...
Der var en Skovfoged i Lysbro, der hed Gustaves. Han var en Svensker, der var rømmet hjemme fra, og så giftede han sig her og havde også Bom. Men i Sverrig havde han også været gift, og Konen der ovre fra kom og opsogte ham her, og hun havde hendes to Dotre med sig. Så bildte han hende ind, at han havde sådan en dejlig Ejendom her inde i Sønderskoven ved...
Henved et Par Mil sydvest for Nyborg ligger Rugård, der i sin Tid har været beboet af en stor Sørøverhøvding. Nu ligger Gården vel inde i Landet, men den Gang gik der en Fjordarm op til den. En Fjerdingvej syd for ligger Glorup, som den Gang var et Munkekløster. Manden på Rugård fik i Sinde at slå Munkene ihjel og plyndre Klosteret, da de var meget rige,...
På et Skib fik en af Matroserne Ordre til en Aften at gå op i Formærs, men han erklærede, da han kom noget op i Vantet, at han ikke kunde komme længere, fordi der hængte en Ligkiste i Vejen for ham. »Gå så op til Luvart,« råbte Kapitainen. Ja, der hængte også en Ligkiste. »Hvad er det for noget Sludder,« men han blev dog fri, og de andre kunde godt...
