Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Voldborg aften blev der spigret en gren fast i majstangen foroven, og de klov derop med den. Men nu hejser de grenen op. Der bliver den siddende til pintsedag. Når der er brændt blus Voldborg aften, går de om til livert sted og synger maj visen, og det varer hele natten, inden de kommer helt rundt. Pintsedags eftermiddag går de så rundt igjen med to...
Hejj sikke dejj, sikke dejlig blus det brænder for. Nike line Katr. Axelsen, Ovtrup.
I Hvilshøj, ø.-Brønderslev, er det skik, at ingen må komme til blusset uden at have noget med at lægge på bålet, og har man ikke noget, så tager de andre hans træsko og smider dem på ilden. Andr. Th. Grønborg, Særslev.
Dunnervoller plukkes om sommeren, dyppes i tjære og sættes hen for at bruges til næste forår. Når det så bliver Voldborg aften, tager folkene dem, tænder dem og går ud af gårdene med dem som en slags fakler. En hel del i folge går de så ud til højen, hvor der skal brændes blus. Lærer Jensen, Hornborg.
Her brænder de blus både Voldborg og st. Hans aften, og så parres de. Her brændes blus for [Per Jensens] karl og [Jens Hansen]s pige, gid de må længe leve i velstand og glæde hundrefie år og dertil flere. Den, der kan råbe højest . . . Lærer Joh. Chr. Bendix, Terndrup.
De brænder blus både Voldborg og st. Hans aften. Den sidste aften får de gadelam, og alle de unge er med. Er der for mange piger, får én to lam. Somme får gamle enkekoner. De unge lærere her i skolen får gjærne sådan én. Der råbes blot: Her brændes blus for N. N. og N. N.. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
I Mariager landsogn brændte de blus Voldborg aften, norden for fjorden derimod st. Hans aften. To store drenge råbte ud, hvordan gadelammene skulde fordeles. Han skal hold' tønder og knold' header, og det skal aldrig forgå. Hvor er hun, hvor er hun?'< Så skulde de jo finde hende, for hun havde gjemt sig. Drengene så efter at få dem parret, der ikke...
Der er forskjel på sygekål og på ligkål. Sygekål står med to, tre hvide blade, og hjærtet holder sig noget grønt, men ligkål er helt hvide, både blade og hjærte, og gror så længe, til den person døer, hvorfor den står, så falder den. Til min broders havde de én med fire toppe på én stok. En pige på tretten år døde forst, og så faldt den og vendte hjærtet...
Den, der ser mange blus Voldborg aften og bar burfro pået den aften, vil avle meget hør den sommer. Tårop,
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
Min fader var skrædder, og han var jo mange steder at sy, men der var kun ét sted, ihvor mange steder han var, te han kunde ikke sove rolig om natten, og det var ved en strandfoged i æ Blåvand. Det var nok ikke fri, han satte blus op for skibene. De havde en stor bindehund, og så snart det blev aften, begyndte den at tude og gjaffe, og så begyndte det at...
Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, denher afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
Pintse-aften brændes her blus i hele egnen. Både unge folk og gamle kommer til stede og ser på blusset. Det kaldes pintseblus eller pintsevæ£el. Bag efter var der pintsegilde. I Staby østre sogn samledes bjordedrengene på et stykke fælles ejendom, hvor der var lergrave, og enhver gård og ethvert hus udstyrede sine med en god madkurv af sigtemeldmader og...
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
da.etk.JAH_04_0_00059
Første pintsedag om aftenen afbrændes en ild på højene på Ty holm, mest på de steder, som ligger nærmest Harsyssel, eller de steder, der ligger på den søndre side af Tyholm. Den ild kaldes pintsæækild. I Salling og i Harsyssel afbrændes lignende blus på højene lige overfor Tyholm. H. Bering.
St.-Hans aften brændte man blus, og når man var kjed af det, legede man enkemand eller kjørte den lange rejse, til klokken var hen ved 12. så gik man i seng. Den følgende dag holdtes hellig. Mikkelsdag holdes den store hostfest, som varer i 2 dage. Alle hostfolkene med deres koner og bøm er på det sted, hvor de har hostet. Til middag far man suppe o. s....
St.-Hans aften brændtes blus, og da delte de lam ud. Der var formænd for den uddeling. Så dandste de omkring blusset. Det blev skrevet op på et stykke papir, hvem hver skulde have. Just Tinter, Løgsted.
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
