Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
106 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: blank
Der er en gård i Højslev, der kaldes Brudedal. Lige vesten for er et stort bjærg, som kaldes Stejlsbjærg, og der var bjærgmænd. Hullet, han gik ud af, og stien, han gik med ned til en dam ved østrekanten af bjærget tor at hente vand, er kjendt endnu, men nu er dammen opfyldt. Konen såes også tit at hente vand, og hun var en kristen brud fra Højslev....
Imellem Ejby og Gjelsted kirke ligger en stor sten med aftrykket af fem fingre. Kjæmpen Ranke kastede den efter Gjelsted kirke, men kunde ikke kyle den så langt, og den faldt da omtrent midtvejs. Denne Ranke skal være den samme, som der synges om i verset i "Riberhuses indtagelse": . . . Ridder Rank . . . fru Bengjærd blank. Byen Blanke i Rorslev sogn...
da.etk.DS_03_0_00140
I Snorsang ved Bro mølle havde manden en aften, han var gået l'ra by, set en Osterbomand ploje på Hesselholdt mark, han havde blanke knapper ned ad kjolen, af dem, de kaldte Osterbo-trojer. Så sagde han til nogle andre, at han vilde vædde med dem, at den gård gik aldrig til tredje led. Det kom også til at passe, både mand og kone dode, og sonnen fik...
Der blev for et års tid siden opfort en ny bygning til kjobmandshandel ved siden af landevejen forbi Kloster molle ad Sinter lidt vesten for Norre-Skod-bjærg. En kone her i sognet fortæller, at hendes forældre, der boede i Kramshule lidt syd for, ofte talte om, at der enten med tiden vilde blive opført en bygning eller også ske en ulykke her, ti de havde...
En kone i Åsted, hvis fader var snedker, sad en aften inde i vævilden og så da et blankt skjær henne for vogohusdoren. Hendes fader dode knaphændig og kom til at ligge lig i vognhuset, Jebjærg hojskole.
da.etk.DS_02_J_00128
I Vilstrup var en mand, der hed Nis Gotfredsen, han lever endnu og er ansat ved banen. Han tjente på Vilstrupgård, men hans forældre boede i Vilstrup. Så en aften havde han da været hjemme og skulde sent af sted til hans plads igjen. Han går for nemheds skyld ad den forte, der kaldes Langrogels forte. Da han var gået et stykke, ser han et lys foran sig,...
Jeg havde en god ven, der hed Kristen Jensen, og han lod sig en gang forbyre med et skib, der var drevet i land her på stranden, og, efter at være kjobt af et rhederi her i egnen, igjen sat ud — om end med moje, ti det var så kontradi at komme af sted med, at ingen mand spåede sig noget godt af det skib. Herfra skulde det gå til bælterne og indtage en...
Kristen Jensen var ude at fare, og kom hjem ved Mikkelmus. Han var henne at besøge mig om efteråret, da han kom hjem, for vi var gode venner. Så siger æ til ham: <Du skulde blive hjemme ligesom mig.» — «Nej, æ kan ikke,» siger han, «for min kone tyk ker ikke om det, æ skal hen at fortjene noget, siger hun.» Så rejste han også og kom aldrig tilbage,...
da.etk.DS_02_H_00533
En pålidelig person har fortalt mig følgende: Jeg kom hjem fra en naboby. Bedst som jeg går, hører jeg en knirken af vogne og kikker da rundt omkring, men der var ingen vogne at se. Lyden nærmede sig helt sindig, men jeg gik ufortrøden fremad, og pludselig hører jeg så ligesom baneklokkerne klinge, og i det samme ruslsr vogn efter vogn forbi. Jeg kunde...
Vi havde en tærsker på Testrup i Kairup sogn, han kunde se noget. Han sad en aften ude på møddingen. «Jakob!» råber han i det samme ind i stalden til mig, hvor a gik og fodrede. «Hvad er det, kan du ikke blive forløst, skal a hente kniven? — «Jakob, du får fremmede.— «Ja, hvem fremmede skal a vel have ud på aftenen,» siger a, «vi skal jo i vor seng. —...
da.etk.DS_02_H_00419
Der var en død mand, der red med sin kjæreste men hun var levende og sad hos ham på hesten. Så siger han: »Månen skinner blank, og den døde mand rider rank, æ du et ræd, lille Maren!» Hun svarede: «Nej, hverken er a ræd, heller ikke har a været ræd, hvi skulde a så være ræd for dig.» Det spørgsmål gav han hende tre gange i alt, og hun kom hver gang med...
da.etk.DS_02_G_00222
En karl og en pige forlovede sig en gang. Karlen rejste imidlertid til udlandet, efter først at have lovet sin kjæreste at hente hende på en bestemt dag. Han døde inden den forløbne tid, men hun vidste intet der om. Endelig, da dagen oprandt, kom han også ridende, og hun fulgte glad med. Hun sad foran på hesten, og han bagved, og nu gik det i skarpt trav...
da.etk.DS_02_G_00221
En pige og en karl havde forsvoret sig til hinanden (o : lovet at møde hinanden, enten levende eller døde). Så døde karlen, og han kommer ridende om natten, det var måneskin, og tager pigen med sig, der går ved siden af hesten. Så siger han: tSe. månen skinner blank, dødmand rider rank, frygter du ej, mit hjærte?> (eller: Bliver du ikke bange, min...
da.etk.DS_02_G_00220
Et sted i Jylland var en gang et par forlovede, og kort for den tid, da deres bryllup var bestemt, døde karlen. Pigen gik nu og sorgede meget over ham. . Hun tjente hos en degn, som boede lidt uden for byen tæt ved kirken, og en aften hun havde været et ærende i byen og gik hjem igjen, så hun en rytter, der kom ridende imod hende, på vejen fra...
da.etk.DS_02_G_00219
Vorherre og st. Peder vandrede omkring og kom til et sted, hvor en kone var i barnsnød og kunde ikke blive forløst. Der var nu sådan en elendighed. Så siger st. Peder: «A, forløs bend', forløs hend> Nej, det kunde han ikke. «Gå ud, st. Peder, og se efter, hvad tegn der er på himlen.» Ja, der var en økse. Så kunde han ikke forløse hende endnu. Hun klager...
da.etk.DS_02_G_00031
En mand gik ovre på Mors og såede hans korn. Så hørte de en rost, te der råbte : «Tiden er kommen, men manden er ikke kommen,» og den kom fra en pyt eller et hul, de kaldte Vinds pyt. Så kyller manden sædeloben og flyver af sted hen til hullet, og der mistede han livet. Det hul var al tid blank, der var ingen bund at se og føle i det. Hans Kirk, Rodding.
da.etk.DS_02_D_00067
En gård her oppe i Bislev hedder Iylsogård, og derved er et kjær, hvor der har været en sø, som nu for resten er tilgroet. Men i min ungdom, da jeg gik og rev der ude, var det endnu en sø. Her fortælles, at der har ligget en »gård, som er sukken, og når det var blankt solskin, og de lagde dem ned ved siden af søen, sagde de, at de kunde se skorstenene...
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
da.etk.DS_02_B_00224
Folk her omkring var både bange for, at eliefolk og hyldefolk skulde komme og overse dem. Hyldefolkene var helt blanke at se til, men ellefolkeue var mere dunkle, og de var hule bagtil. Lærer K. N. Stegger, Lystrup.
da.etk.DS_02_A_00031
I Funder ved Silkeborg boede en gang en jordemoder, hvis navn var Gjertrud Ruds. En gang kom der bud til hende fra en mand, der hed Anders Borring, om hun vilde forløse hans kone. Jordemoderen gik straks, men på vejen mødte hun en stor skruptusse, der sagde, hun var en bjærgmandskone, og tillige bad hende, om hun vilde forløse hende, når tiden kom,...
3