Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
A var ovre i Ugilt sogn ved Egebjærg-skrædderen at ælte torv. Den aften a blev færdig, sagde han: Det er dejligt vejr at tåtte ål i. Ja, a har ingen tåtter, siger a. Jamnien han havde to, så vi kunde nok hver få én. Vi gjør os så færdige og går ned og tager en båd af Holmens, der lå i åen, og vi begynder at tåtte. Men ålene vilde ikke bide. Så...
Der boede en gammel ma nd oppe på Egtved mark mellem Egtved og Fuglsang, han hed Mads Jysk, og han havde en hest, han kaldte Pojek, og hans kone kaldte han Stolt-Karen Møllers. De to havde denher gamle nationaldragt at gå i. Hun havde rødt skjort og lyseblåt livstykke uden ærmer og et klæde om halsen, der var stukken ind under det for neden; han havde...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
En aften var vi unge samlet til bindestue i Isenvad hos Jens Kristian Olesen. De havde rå lervægge i stuen, og dem var det let at støde hul i. Der var som sædvanlig i den egns gårde en smal bænk langs ydervæggen, og indenfor bordet, og der sad en hel del på af dem, der havde fået deres tråd målt af. Det lå i store dynger på bordet forved dem. Men vi...
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Kr det en blank Mikkels dag, sa bliver det et langt islæg. I ar var det mørkt den dag, og så sagde en fisker til mig, at det kunde ske, fjorden blev lagt i vinter, men vi tik ikke nogen nytte af den.
Hvis Vincenti dag (22. januar) er blank, bliver vinhøsten god. Th. J.
Er del flade, tynde ben i en launnebov eller et gæsebryst blankt og gjeiawmogtigt, bliver den påfølgende vinter mild. og omvendt. 460 og 461. Thomas J.
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
I koleratiden drev to lig i land her, og de blev begravet i klitterne, den ene i Tjærbakgjæv, den anden oppe ved Klitmøller. Han var en høj, svær mand, og de puttede ham ned i en lysekasse; men da han ikke godt kunde være der, brækkede de benene af ham. Han er begravet ved Trojborg, en stor bakke sydvest for Klitmøller. Den anden ved Tjærbakke lå på...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
En anden måde at gifte på ved kartegilder, var sådan. En ældre kone begynder at fremsige: "Et skib kom sejlende fra Holland med meloner og citroner og tre unge vakre personer. Den første, jeg sidst så, han havde en rød lue på og skurede træsko, den anden, jeg sidst så, havde en grønstribet vest på, og den tredje, jeg sidst så, havde en kjole med blanke...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
Mændene og drengene gik her i hvide vadmelstrøjer og hvide lange bugser, og så gik de med røde luer på hovederne. Kvindfolkene gik med stribede skjorter og nedringede buller. Ned under det var halsklædet stoppet. Dernæst havde de røde bindærmer og træsko med kort overtag. Af dem havde hver gjærne to par, det ene til hverdags, og det andet til hove. Disse...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
