Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
Om brugen af v og iv i forlyd. Strandby, Farsø, Sjøstrup, Lille-Binderup (?) har w. Ligeså Fragtrup, Morwn, Nyrup, Grynderup. Gislum, Stidmip har v. Svingclbjærg, Svoldrup, og Vonsild er blandet. Stodtone pæ p, t, k bruges ikke i Boldrup. Stenild, Snæbum, Klejtrvp, men i Hvilsum.
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Den gamle pastor Jacobsen i Pedersted skulde kaste jord på et barn på Gårslev kirkegård. Det var sunget ud af læreren i Brøndsted, som ikke var kirkesanger og altså ikke måtte synge på kirkegården,, men ban gjorde det alligevel og sang liget hen til graven. Derover blev den gamle kirkesanger Riittel i Gårslev meget fornærmet, og han gik så og skjændtes...
Når et lig skulde begraves her på egnen, sad de folk, der skulde følge liget hen, inde ved liget om morgenen og spiste koldskål, det vil sige koldt øl med sirup i, og så rug-sigtebrød blandet i oliet, De sad rundt om ved siderne af stuen, og enhver spiste af sin lerskål raed ske, eller også var der to om en skål. Var rummet kun lille, måtte do sidde helt...
Enevolds kone i Fårup var ikke bekjendt for stor renligbed. En dag da de havde to skræddere siddende på bordet, kom tilfældigvis en fremmed ind. Så gav hun sig til at skjænke kaffe til dem og satte tre kopfulde på bordet, da hun vilde have én med. Derefter gik hun ind i overstestuen for at hente fløde i en træspiseske. Da hun kom tilbage, havde hun...
På Bækmark havde de et bord i folkestuen med lige så mange runde fordybninger, som der var folk. I disse huller fik folkene deres mad, grod, vælling o. s. v. J Bergholt, Taps.
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
Man må ikke bage den korteste dag, for så vender brodene sig i ovnen. I. K. Jensen.
Man må ikke blande rovfuglefjOT med andre fjer. fordi de forste opæder de sidste. Maren Bonde.
Om gjæs. Ryske fjerene af dem 14 dage før st. lians dag i nyet, så får de langt flere fjer. Ryske de unge om st. Laurises dag, og dersom du da vil ryske de gamle med, så kanst du. Giv dine gjæs i ormmåned malt og havre blandet med mask. Jyvleaften skalt du give dem byg. de andre aftener skalt du give de gamle sa meget, at de går fra ædet. Læg dine gjæs...
At komme hår til at vokse. De sorte snegle og så meget salt blande det vel tilsammen og lad det stå nogen stund tilsammen, så bliver det ligesum en salve, smør hesten dermed, så vokser der hår.
Gjertrud skal i de fire dage fra 17. til 21. marts blande til en grå vadmels kjole til Bent; det skal altså være ustadigt vejr med snebyger, regn, hagl og storm; jo mere, jo bedre, så får vi tidligt forår. Blander Gjertrud ikke, og det er smukt vejr de nævnte dage, så blander Bent det selv, og så bliver han ved at blande hele foråret med de nævnte slags...
De gamle tog syv kjærve efter hinanden. Forst pløjede de jorden om efteråret, og sæ kjorte de mog på om foråret, pløjede det ned og såede byg. Derefter tog de tre kjærve byg og så tre kjærve havre. Sådan var det alle stedens, hvor jorden egnede sig til det. De blandede byg i brødet, to skp. rug og seks skp. byg sammen. Niels Mølhus, Skjæve.
Provst Hovring var en gang kommen til Tirstrup for at forrette tjenesten for præsten dr. Rordam, som var syg. Han var tillige meget fattig. Da provsten nu kommer ind til ham, siger Rordam: Det er da også forbandet, der er en stor altergang i dag. Det kommer vi nok over, sagde provsten, har du ladet vin og brod komme op i kirken? Det er netop...
Der boede en rakker i Hule, som hed Ryy-Hans, og han havde det distrikt her omkring. Så gik han jo om og fejede skorstene og tog krikker af og tålte ikke, at nogen gik ind i hans næring. Men en gang kom der et par unge slegier her til Risgårde og vilde gjøre det samme som Ryy-Hans for den halve betaling. De får jo også noget at bestille, for hvem vilde...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
I Horby ved Holbæk brugte de at blande sand med hørfrø og strø det uden for døren, når en død blev baren ud af huset, for at han ikke skulde gå igjen. Når han så kom tilbage og vilde ind, skulde han pille hvert hørfro ud af sandet, og det tog jo tid. Imidlertid galede hanen, og så måtte han tilbage og kom ikke ind. I Kastrup blev det anvendt ved en...
I én af gårdene i Vedsted spiste de kartofler 21 gange om ugen. De brugte at blande vikker i rugbrød og kartofler i sigtebrød. I en gård i Fristrup kogte de grød om mandagen. Når grødgryden så stod og slodrede, inden grynene havde videt dem ud, skummede de det øverste af, og det fik folkene den dag. Resten blev så til grød, og der var så stor en portion,...
Hjemme spiste vi meget ærtemelspandekager. Ærterne blev sigtede, og pandekagerne var så gule og så pæne, men de var rigtig nok trøge at få ned. Vi brugte at blande enten halvt vikker eller halvt ærter i brødet. Så hk vi også rugmelsgrnd kogt i vand, og melet var, ligesom det kom fra mellen. Når min moder gav mig dem, inden a gik til skole, og a lod mig...
