Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
Hylken: a, det rundtræ, som sættes ned i væld for at samle vandet, dette kaldes, om jeg ej fejler, i andre egne et holk. Da har vi overgangen til b, det blad, der omgiver vippen på kornet, forend det skyder frem, under fremskridningen siges kornet at stå i holk. H. Brøchner.
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
En arbejdsmand gik over kirkegården, når han gik til og fra arbejde. En aften, han kom derover, syntes han, der stod en mand ved kirkedøren.^ Nu vilde han jo til at snakke ham til, men syntes i det samme, han rørte sig, og blev da bange og stak af. Så kom han om ved smedjedøren, og der fortalte han, hvad han havde set. Smeden spørger så, om han havde...
da.etk.JAT_06_0_00260
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Hylvand. Bind it klode om een becheu, om iche Andet ehr ved handen, leg der offven på detz species eller anden, derpå igien papir, der på atter sand, noch derpå endå et Andet bechen eller Andet deslige: hnilcket mand ligger [ij ilden. Fro [ene] skal man støde. E. E. B. 28. mau an. 1660. Indskreven i Niels Michelsens lægebog på et hvidt blad. Bedsted. Det...
A tjente ved en kone i Borup, der hed Stine. Hun samlede tidlig om foråret gjelspirer nede i åen, og dem kogte hun i salt vand, og så stuvede hun dem ligesom snittebønner med jævning af mælk og mel. Gjelspirer gror somme steder i grøfter og pletvis i åen. Bladene ligner pastinakker, og de tilligemed stæuglerne bruges først om sommeren. Vi bruger dem til...
Til kirke skal der kjøres med den lille, alt hvad hestene kan strække ud, om barnet ellers skal blive et hurtigt menneske til sin gjerning, når det bliver voksent. H. J., Slag.
Man skal kjøre raskmed døbebarnet, så bliver det altid rask. Sønderjylland.
Morten Rowe (Hoved) han boede i Vandborg, og var en dag kommen til Lemvig, hvor han havde faet nogle punse og var bleven svirende. Så på hjemvejen kommer ban ind til en niaml, som hed Lars Gade og boede i S.-Torring. Det var om aftenen, og da er Lavst gået i seng. Æ ær gån han-end te dæ Lås, æ wild ha nøj å drefr, siger han. Så svarer konen: Der står...
Min bedstefader var gartner pa Vonnæsgard, og det var i den tid, de havde skriverdrenge på godskontoret. Så kommer han en dag ned på kontoret til forvalteren, og da skulde forvalteren netop til at diktere drengen noget, han skulde skrive. Nu skriver du, hvad jeg dikterer;. Jo. Så gik han og bedstefader op og ned ad gulvet og talte både om det ene og...
Når de sorte snegle går med en klat jord på enden, får vi regn. Går de med et grønt blad, da får vi tørre. A. Clausen, Orehavegård.
Viben ligger om vinteren i dvale på bunden af moser og kjær med et grønt blad eller græsstrå i munden. En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev så lagt på ovnen. Da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når bladene i oktober sidder fast, kommer vinteren nok, men ikke i hast.
Når bladene gror helt ud i spidsen af træerne (pilene), skal vi få en god avl. Pabøl.
Jeg var mig en lille bitte dreng, jeg skulde ud at tjene, tidlig op og sildig i seng, altid bk jeg skjænd. Kai fik jeg lilad i blad. kjod tik jeg da i da. flæsk smagte jeg aldrig. Herre dog Gud nåd' mig! pigerne vil forrad' mig; to skilling gav de mig, tre tog de fra mig. Herre dog Gud nåd' mig. Svendborg amt. Seminarist P. Olsen.
