Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone vilde gjærne have en skjæppe penge, og gik da kirken tre gange rundt og blæste ind ad nøglehullet. Den Onde kom så, men da hun så ham, tog hun flugten og blev forfulgt, og lige i kirkegårdslågen greb han fat i hendes sjal og beholdt det halve. Jørg. H.
En mand havde hørt, at man kunde få Djævelen i tale ved at gå tre gange rundt om kirken, og hver gang han kom til døren så blæse ind ad nøglehullet. Så prøvedo han det en afteu og fik også Djævelen i tale. Han spurgte ham om, hvad han vilde. Ja, han vilde gjærne have selvskud. Så skulde han have en åre åbnet og skrive sit navn med sit blod på et...
I Tvedc boede en gangen smed, som en aften sad ogdrak sig fuld. En mand, som var til stede ved samme gilde som smeden, gik bag efter ham, da han ravede ud, og han så da, at han faldt ved et dige, men der kom noget sort noget, som skod sig ind under ham og bar af sted med ham. Men den, som så på det, gik da en anden vej bon til smedens hus, og der stod...
Også her på Samsø ansees det ikke for rådeligt at fløjte om aftenen, da Fanden står bagved den fløjtende og blæser ham i nakken. Ligeledes holder mange søfolk ikke af, at der fløjtes om bord, når man er på soen ; idet de påstår, at det er at kalde på stormen. Dog blæser mange søfolk hvislende mellem tænderne, når de ligger i søen for vindstille, som for...
Hvem der vilde til Frimurerne, de skulde gå 3 gange runden om kirken kl. 12 om natten og så blæse ind ad nøglehullet, hver gang de kom til døren. Men de skulde have en kat med dem. Når så Djævelen kommer, og de får gjort akkord med ham, skal deres navn skrives med deres eget blod på deres bryst. Han flyer dem så en vekseldaler, når de får navnet skrevet,...
For mange år siden boede der på Skovsbo (Fyen) en herremand, der solgte sin sjæl til Fanden. Så skulde han komme julenat og hente ham. Herremanden sendte alle sine folk til kirke i Rynkeby undtagen en eneste tjener, og han skulde gå ud en gang imellem og se, om der kom nogen. Til sidst mældte han, at der kom en vogn med 4 sorte heste for, og oppe på...
Rasmus Håning, der boede i Vindblæs, sagde til min svoger: »Det er Fanden tage mig din egen skyld, at du er fattig.« Han tykte ikke, han kunde forstå det, for han sled som et bæst og kunde ikke alligevel få det til at slå til. »Du skal gå hen og kjøbe en hvid kat, der er ingen sorte hår på, eller en sort kat, der er ingen hvide hår på, og gå avet omkring...
Der var kvægsyge på Baggesvogn, og deres stude døde. Det var jo skidt folk, der var skyld i det. Så fik fruen det råd af en klog mand, at hun skulde gå til kirken om natten. Hun forsøgte det også og fik en fattig fæstekone med sig, som just ikke var lysten i det, men hun kunde ikke godt andet, da fruen bad hende om det. Min oldemoder kjendte konen....
da.etk.DS_06_0_00168
Lille Lars Jenn i Stubberup havde Cyprianus. Alle Skytter var bange for ham, for når han fik fat i deres Bøsser og blæste på dem, så kunde de ikke skyde mere. Han kunde skyde så sikkert, og i 1814 skød han en Engelskmand, der lå og loddede. Så sendte de ham et Kanonskud, men ramte ham ikke, da han lå bag en stor Sten. Stubberup S., Bjærgs H. Peder...
Nogle Karle havde sviret i Kroen Løverdag Nat. Da de så gik hjem Søndag Morgen, kom de forbi Kirken, og da sad Fanden oppe i et af Drønhullerne på Kirketårnet og blæste et Stykke for dem i et Horseben, som vi kalder Fandens March, og som af og til spilles af Spillemændene ved Gilder. Opt. af Karen Toxværd, Sillestrup. Idestrup S., Falsters Sønder H.
Den, der vil have en vekseldaler, skal gå op til kirken eu bestemt aften og blæse ind ad nøglehullet. Han skal have en sten hos sig, som der er et trindt hul i overdelen af, og den holder ban frem, for at daleren kan falde ned i hullet. Den er nemlig gloende og vilde ellers brænde hul i hånden på ham. Jens Sørensen Torp, Åsted.
Nede i Højslev sad nogle og svirede og bandte og spilte kort, og det regnede og blæste og var ondt vejrlig. En af de villeste til at bande blev pistræugt og skulde ud at hælde hans vand fra kartoflerne. Da han nu kom ud i gården, så han en person, der stod op til en vogn. »Hvad står du her efter?« det var, som han kunde bande, ikke vejrlig at stå her...
Der var en frue på Baggesvogn, de kaldte hende den gale frue. De skulde miste en stud på gården hvert år, og så vilde hun have at vide af Fanden, hvorfor de skulde miste den. Hun henvendte sig til en gammel klog kone, det var netop moder til Grydekonen, de kaldte hende Kirsten Slotved, og hun havde hendes væsen med hende. De fik så støbt et lys, der var...
To naboer i Kjærbølling lå klods ind på hinanden. Den ene hed Iver Bentsen, og den anden Gregers Jensen. Deres marker gik sammen, og om aftenen silde satte de deres heste til nat og gik så på hrokjagt. En aften kom Iver Bentsen op på marken og satte hans heste, og da han så over til naboens agre, var hans heste sat, og han fik en skikkelse at se, der...
Hr. Soe i Solbjærg der var bondefødt, prækede om, at der var hverken Djævel eller Himmerig eller Helvede til. Han vilde dog ikke nægte, at der var en samlingsplads, hvor de gode var Jidt skilt fra de onde og havde det lidt bedre. Han sagde også, at det var et ligefremt menneske, der fristede Jesus, og en ligefrem slange, der var i Edens have. Dernæst...
Der var en en mand i Torsted, Egtved sogn, der havde med Fanden at bestille. Han var før fattig, men blev nu rig, og det gik sådan til, at han havde et hul ude i toften med grøn såd over, og der gik han ud og hentede pengene. Han var ellers gift og havde mange børn. Men man kunde ikke begribe, hvordan det kunde være, for han lå altid ene i sengen, og så...
I Oster - Brønderslev boede der en gang en præst, der havde ord for at være mere klog, end præster er i almindelighed. Nu hændte det sig en gang, at der var kommen ildløs i den store Vildmose, og da det blæste stærkt, forplantede ilden sig til de omkringliggende marker, og det så ud til, at markernes afgrøde skulde blive et rov for flammerne. Beboerne...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
