Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vil nogen være en heks, da må han løbe tre gange om kirken ved nattetid, og for hver gang blæse ind ad nøglehulletog sige: »Jeg giver mig Fanden i vold !« Tredje gang vil Fanden komme, og der kan da gjøres aftale. V.-Jølby. H. Th. Nybo.
En person fra Ajstrup havde lyst til at lære heksekunster. Så var der en heksemester i Norup, og han lovede at give ham undervisning. En aften mødtes de ved Vindblæs kirlee, og heksemesteren sagde til ham: »Du skal nu gå tregange omkring kirken og hver gang blæse ind ad noglehullet i Fandens navn. Når det er sket, kommer der én til dig og lærer dig...
En ældre kone fortæller følgende: »Da min moder gik i skole i Lunde, Sunds herred, var der én af hendes jævnaldrende skolekammerater, hvis moder vilde have, at hun skulde lære at hekse. For at opnå dette skulde huu en aftenstuud gå tre gange avet om kirken, og hver gang hun kom til døren, skulde hun blæse ind ad nøglehullet og sige; *I navnet G. F. o. s....
da.etk.DS_07_0_00502
Når man vil høre Fanden til, skal man tre torsdage i række løbe tre gange avet omkring kirken og blæse ind ad nøglehullet, og så den tredje torsdag, sidste gang man har blæst, kommer Fanden med en hel hat fuld af penge ud af kirken. Ch. Knuth.
En kone skulde lære en karl at være heks, og så gik de op til kirken. Der skulde han gå baglænds om den og blæse i nøglehullet og sige: »Nu giver a mig Fanden i vold både med legem og sjæl.« I det sted sagde han: »A giver dig, kjælling. Fanden i vold både med legem og sjæl.« Så bliver kjællingen jo gal, og hun stimest så længe med ham for at få ham til...
Når de gik til en korsvej kl. 12 tre torsdag aftener efter hinanden og dér grov en tørv, skulde der findes en skruptusse, og den skulde de tage og gjemme, til kjødet gik af. Når de så tog benet af den og blæste gjennem det ind ad nøglehullet i kirkedøren ved midnatstid, så vilde der komme én og sige: "Hvadbegjærer min herre?" De skulde da sige, hvad de...
da.etk.DS_07_0_00505
Fenne-Erik havde en broder, der hed Sofus, han boede lige sønden for Ladegård i Tisse. De sagde, at han havde forskrevet sig til Fanden, og han vilde have hans dreng til barn også. Han gik op til kirken med ham en juleaften, gik om kirken tre gange og blæste i nøglehullet. Så var der nogle, der fik i enden af det og snakkede med præsten om det. Han fik...
Der var hos præsien i Skamstrup en gammel røgter, som de kaldte Jørgen Fanden. 1 sine yngre dage havde han sammen med to andre besluttet at give sig ind til Fanden. For at gjore dei lob de tre gange avet om Kundby kirke og blæste iud ad nøglehullet på kirkedøren. Da de havde gjort det tredje gaug, hører de pludselig et stort rabalder inde i kirken oppe...
En kone gik omkring og bad om noget til jul. Så kommer hun ind til en anden kone og siger, at dersom hun vilde give hende hus i nat, så vilde huu lære hende noget, hun kunde have nytte af længe. De skulde da fulges ad og tage en tredje kone med dem. Så gik de til Skjærum kirke ved midnatstid, og der daudsede de avet om på kirkegården. Så blæste de i...
Der var en mand i Bildfrost, som havde sådan etuheld med hans kreaturer. Han gik så hen til en klog mand og vilde have råd for det, han havde den gang lige mistet en ko. Manden sagde, at de var forheksede, og han skulde tage et stykke kjød og hænge op i skorstenen og fyre dygtig under det, så skulde deu nok komme, som havde gjort det. Han skulde da give...
Der var en gammel kjælling i Iglsø i Vestervelling, de kaldte Heksekaren. Hun kunde malke mælk af en syl og deslige ting- Så var der en fattig dreng, der var født op på sognet, han sagde, at han vilde lære at hekse, for ellers blev han aldrig til noget i verden. »Når a får det lært«, sagde han, »så skal a nok lære deher storehanser at makke ret, der nu...
Den gamle Niels Horsnab, der boede her i Tværsted, han fortalte mig i min Drengetid en Historie, han kunde huske, om en gammel Hegs, der tog sig på at skaffe Ulvene ud af Egnen. Hun blæste i et Horn, og så samledes de om hende, og hun red øster ned med dem, og så blev de væk. En af dem var halt og kom humpende bag efter. De gamle Karle i vor Ungdom kunde...
Else Madsdatter af As er stærkt af den formening, at hendes gjenbo, Niels Bødker, kan stå i hans dør og blæse hende omkuld, som hun går på sit stuegulv. Da hun for flere år siden hentede en klog mand til sin længe syge datter, tog hun med flere det med den forsikring, at ene og alene noget, som var kastet for hende, kunde være skyld i en sygdom, som han...
da.etk.DS_07_0_01302
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
På en ejendomsgård, nu tilhørende husmand Niels Fisker i Kolby, stod i gamle dage en bondegård, bvis ejer var meget rig, idet ban foruden sin gård ejede flere skibe i søen og møller på bakken. Men hans stolthed var især et par dejlige beste, som ban endog gik ud og beundrede om natten. Tillige var ban meget overmodig og kunde om søndagen stå uden for...
En dreng tjente hos præsten i Vilslev, han var oppe fra Farup mark. Så havde han været utro, og da gav avlskarlen ham en revselse. Han lob da hjem til moderen og klagede, og nu sendte hun en hvirvelstorm ind over præstegården, der blæste den øsllige og en del af den sydlige længe omkuld. Hun var nemlig anset for en heks. Mærkeligt nok blæste atter et...
Der var en Mand i Vibæk i Alslev, han hed Kristen Nielsen, og han fik så frygtelig ondt i hans Tænd. Så havde han fået en Karl at tjene, der havde før været hos Thomsen på Hvisselbjærg, og han siger: »Det kan Thomsen kurere.« Men nu var Thomsen og Kristen Nielsen så Uvenner, at de kunde ikke komme sammen. »Det kan ikke hjælpe, a kommer derop,« siger han,...
Der boede en mand i Bøgeskov, Ikast sogn, der hed Ole Nielsen, og han var søgt i eu vid omkreds for hans videnskab. Hau kunde skrive sedler for tandpine og stille blod, og han havde en frisuitterpind, som han kunde kurere sår med. Den skulde skjæres af en flyveron og skjæres majaften. Når han strog hen over såret med den, kuude han kurere det. Hau...
»Hør nu!« siger Ellen Bredkjær til drengen en dag, »følg med op til kirken i morgen, så skal jeg vise dig sådant et spil, som du aldrig har set før.« Det vilde drengen da gjærne se. Så sagde hun til ham, lige inden de skulde te'n der op: »Gå hen og skjær fire rørstrå op af de bedste, du kan finde.« Det gjorde han, og da de kommer til kirken, siger hun...
