Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Karen Kirstine Pedersen er født den 19. september 1846 i Hvorslev. Faderen or Peder Andersen Bjerregård i Brandstrup. Hun har sine historier efter sin bedstemoder, Karen Kirstine Sørensdatter, der var født i Lerbjærg og var gift med en arbejdsmand Anders Bjerregård, som var født i Haslum. De boede i Vissing, og der døde han, hvorimod enken flyttede til...
En søndag var der ikke uden tre i kirke i Vindum. Da nu pastor Lassen kom på stolen, faldt de to i søvn. Så slog han et tordenskrald i prækestolen og råbte: Vågn op, Vindum menighed! Peder A. Bjerregård.
da.etk.JAH_06_0_00729
En 8, 9 fag hus væltede for en bonde i Vitten i en stærk storm. Han beklagede sig over, at det ikke var ødelagt ved ildebrand, ti så skulde greven på Frisenborg have bygget det op. Nogle af hans gode venner rådede ham til at henvende sig til præsten og degnen for at formå dem til at skrive en ansøgning om hjælp til grev Fris for at få det opbygget....
Jeg kjørte en dag med Niels Hundepenge. Så gik der et fruentimmer forved os hen ad vejen. Niels siger: Om védu hvad, Peder, da er det en kjøn pige, sikken figur og gang". Da vi kom på siden af hende, var hun koparret og grim. Så siger han: Hør, min pige, var du lige så kjøn æfor, som du er æbag, så havde a lyst til at kysse dig". Ja, synes du det,"...
Flere gjæster sad i et værtshus og nød nogle drikkevarer, og iblandt dem var der en spasmager, som gav værten det forslag, at når han kunde synge en vise, som værten kunde lide, så skulde han være fri for at betale. Det gik værten ind på. Så begynder han at synge den ene vise efter den anden, gi. bekjendte drikkeviser og andre viser. Men så snart han fik...
Den unge greve på Prisenborg var med nogle andre på jagt. Så kom de til et hus i Voldby, og der gik han ind og vilde have noget at drikke. Hunden gjøede stærkt ad ham, og så kom konen, tog i armen af ham og gav ham et snur: Stå til side, herut Ståbi! hvor er han fra? Ja, han var fra Frisenborg. Da er det vel ikke jer, de kalder den unge greve. Jo,...
I Højbjærg sogn på Klavs Nielsens mark tæt ved hans nu vist nedrevne teglværk, lå for mange år siden en ussel faldefærdig rønne, der beboedes af en gammel svagelig mand, der gik ved krykke og hed Søren Nielsen. Hans søn Niels, en lystig fyr, boede også med kone og børn i samme usle rønne. Niels kaldte imidlertid huset Messingborg slot og sin kone, min...
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. Har...
En gammel kone, der boede vesten for Vissing, hun hed Mette Marie Bakkes, skulde ved en skiftesamling skrive sit navn i en protokol. Ja, nu kan a vel ikke længere skrive oidentlig, for nu er a 82 år, men a har sku da kunnet skrive en gang." Jo, skriv hun kuns," sagde fuldmægtigen, og så skrev hun uden videre sit navn. Peder Andersen Bjerregård,...
da.etk.JAH_06_0_00080
En mand i Hvorslev, der hed Eskild, han kommer ind til præsten og vil have ham til at skrive ham et pas, for han vil rejse til Kjøbenhavn. Så siger præsten: Nå, så Eskild vil til Kjøbenhavn! Han svarer: Ja, med Guds hjælp, så vil a sæle Guj no te turen, fåer. Han havde nemlig familie der ovre og havde truet med det i mange år. Præsten siger så...
De havde en stakkelsfjæl i Lerbjcenj, og hvor den var, skulde de give de omløbende tiggere en almisse. Dernæst flyede de den til deres nabo. De skulde også huse dem om natten, der kom så silde om aftenen, at de kunde ikke gà til næste by. Dem, der ikke kunde gå, skulde også befordres til næste by. I regelen var det på vugn, men Jens Kjællinghol trillede...
Af vore forposter råbtes over til fjenderne i 1848: Wat wols du hæmm, Klåås? wols du witkoel hæmm? Der dyrkedes nemlig en masse hvidkål omkring ved Trenefloden. Peder A. Bjerregård. Brandstrup.
da.etk.JAH_05_0_00254
I 1848 sagde soldalerne: De ær nit so gut får en jæunle kåel, dat is fiel bæsser, wenn vi twe ist. Peder A. Bjerregård, Brandstnip.
da.etk.JAH_05_0_00253
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
En soldat kommer frem for kapitainen, der holdt eftersyn med sit kompagnis undermundering. Så, idet han træder frem. siger kapitainen: Men end så den skjorte, du har på kroppen, hvordan er den? Den er hovsom, hr. kapitain. Hovsom! ni tungemål har jeg lært, og syv kan jeg tale, men hovsom, det véd jeg som han kunde bande ikke hvad er. Så...
Der var en doktor i Hammel, der hed Bredenfeld, han var doktor for Frisenborg og var en meget dygtig mand. En gang sendte grevinden bud efter ham. han skulde strags komme. Hun er min siel ikke så syg, der er mange her, der trænger hårdere end hun. Så kom hun selv og skubbede de andre patienter til side og gik ind uden videre. Da tog han sagte ved armen...
I Aldrup Skovhus boede en gammel mand, der havde nogle af de gamle indfriede papirspenge liggende. Hver morgen tog han en seddel frem, holdt den op og læste: På valuta . . . vexles denne seddel mod sølvmønt. Når det var læst, føjede han arrig til: Den konge, som vi nu har, det er Fanden far i mig en generalkjæltring, det siger a rent ud, og i det...
I Nygård ved Løjstrup, Lavrbjærg sogn, boede en mand, som kunde have betalt hele hans gjæld med to blågrå bæster, om han vilde have solgt dem, for den kulør var mere sjælden den gang end nu. Men han og konen blev enige om, at de vilde ikke sælge dem, for de var så stads kjorende. Så slog tiderne om, vel kom han ikke fra gården, men var siden så forknyt...
Nu er der jo ikke nogle af deher besekræmmere, men i mine unge dage var der mange af dem. Nu skal a fortælle, hvorfor hundene var så slemme efter besekræmmerne. En kræmmer kom en aften til en kro og begjærte nattelogi. Så krævede han lammesteg ind til aftensmad. Der spiser han kjodet af, og hunden fik benene. Det var den godt tilfreds med. Men næste...
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
