Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Bissekorset. Err i'err, stek holen i vejret, a bræmsen i lejret, ku kahbel åp, sa stelles du nak. Denne renise sagde vi hyrdedrenge for at få hinandens koer til at bisse. Ved err ferr sogte vi at efterligne bræmsens surrende lyd. 1 H. P. Feilbergs Bidrag til en ordbog over jyske almaesmal anføres et Når lignende remser, som kaldes bissekorset. I...
Der var en karl i Knudstrup, som hed Svend, han var så slem til at bisse, og det var sådan en kommersbroder. Når det var varmt, og naboerne kom til ham, sagde de: Kan du bisse i dag, Svend?" Strags gav han sig til det, og det lo folk jo af. Men så træffede det en Knudstrup markeds dag, at det også var godt vejr, og da kom Svend i tanker om, at han vilde...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Et Sagn fortæller, at der langt tilbage i Tiden hverken var Klitter eller Sand på og om Amrom, men den bestod af Ager, Marsk, Hede og Skov. Da skyllede Havet Liget af en forunderlig skabt Mand i Land på Kysten. Man lagde ham i en Ligkiste og begravede ham ved de andre døde. Men nu blev det rent galt, Havet blev vildt, satte Brændinger ind over Land og...
Min Moder, der er født i Nisgård i Salten, fortalte, at mens hun der hjemme gik ude og passede Køerne, så hun en lille Dreng med en rund, spids Lue på og et Par Øjne så store som Tallerkener nede i nogle Elle ved et Kjær, og mens hun stod og så på ham, bissede Køerne. Da fik hun så travlt med dem, og så var han forsvunden. Se, det var en Elledreng. Ane...
Mine gamle Bedsteforældre boede i et Hus i Terndrup, og de fortalte, at Bjærgfolkene tit kom ind til dem og dandsede på Gulvet om Natten ved Juletider, men de gjorde dem aldrig nogen Fortræd. Bjærgfolkene kom fra en Høj, der var på deres Mark, som kaldes Kirkebjærg. Andre Folks Kreaturer bissede på Marken, når de kom, men mine Bedsteforældres løb aldrig...
da.etk.DSnr_01_0_00333
I den tid jeg var hyrdedreng, var det en sommer, at køerne var så forskrækkelig slemme til at bisse. Det var nu noget, som jeg var meget kjed af. Så var der én, der lærte mig, at jeg skulde gå hen til Bertel Jessen på Mollertip mark, han kunde bisse-korset, og når jeg fik det lært og læste det for køerne, så bissede de ikke, om det end var nok så varmt....
I Adslev sagde de ældre til os, når vi græd, fordi køerne bissede: »Du skulde se at få bissekorset lært, så kunde du få køerne til at lade være at bisse.« Dette havde altså den modsatte virkning. Mik. Sørensen.
I Tyrskind, en 4 gårde i Bræsten sogn, blev der 3 Kosakker, da de andre drog af, og de gjorde dem en hule ind i en banke, som kaldes Runkenbjærg, og de røvede og stjal og opholdt dem der en lang tid. Beboerne der omkring var så kjede af dem, som de kunde være; de vidste nok, hvor de boede, men der var ingen, der turde komme til dem, for de brugte skarpt,...
På Vejen bymark står en kjedel med en stor sum penge i, man siger 18000 rdl., men det er læderpenge med sølvnagler igjennem. Ingen har hidtil kunnet finde dem, uagtet man har haft gamle skrifter for, at den står ved Ris-eng. En gammel kone, der døde for en snes år siden, har fortalt, at da hun en gang vogtede kvæg der og rodede med "in hyrdekjæp i...
Lamborg har sit navn af, at fårene skulde derop, når de havde fået lam, og gå der med dem. Det var jo før udskiftningen, da fårene gik sammen i én stor hjord. Vadboel ligger til nordvest derfor, og der skulde hovederne ud i vadet og stilles i vandet, når de bissede, og i Kjærboel gik de i ly og skygge. ellen marie iversd., grindsted.
