Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Børn, børn, I træder bispen ned, gå nogle af jer bag til, sagde hr. Michel Lerche i Hovlbjærg, da en hob præster trykkedes om at komme til at kysse biskop Ocksen på hånden. H. Br.
Jeg sværger ved bispen uden tvivl biskop Ocksen sagde hr. Peder i Gylling. Ja, det gjør jeg også, sagde hr. Michel Lerche, men det er, som når vor smed beder den lille mand tage sig. H. Br.
Biskop Bloch i Viborg var meget fordrukken. Der har boet et par jordemoderfolk ber i Bjærggrav, og de havde tjent barn begge to. manden som tjener. Han hed Jens Ris. Det var en slemme dreng. Bispen drak om kap med barn, og der imellem sloges de. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Den dag biskop Bloch i Viborg havde bryllup, gjorde han et lille løb op i sit studerekammer, og der faldt han i nogle papirer og blev siddende, indtil tjeneren kom og skulde hilse fra bispinden, om han ikke snart kom ned. Bispinden, hvem er det? udbrød han. Ja, det var da hans brud. Det er jo sandt, jeg holder bryllup i dag. En aften havde han ledt...
I 30erne var Clausen præst i Vorde. Embedet blev ham fradømt ved en provsteret, fordi beboerne klagede til biskoppen over hans drikfældighed og det forargelige samliv, han og hustru førte. Hun skal mange gange have forfulgt ham og truet ham med slag og hug. Hun slog to tænder ud af munden på ham og truede med at gjøre det slemme ved ham. Tre mænd...
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
Pastor Tang, der var præst i Vellev, var en elskværdig mand. Han udrettede vel ikke meget som præst, da han kjedede folk i stedet for at opbygge dem; ti fik han forst begyndt at prædike, var det ham næsten umuligt at holde op igjen. Han blev ved i flere timer, og når man så troede, det var til ende, sagde han: Nu var der endnu en lille ting, jeg vilde...
Pastor Barfoed i Bjærgby havde en stående text ved brudevielse: Nu lægger I to jeres hænder sammen, og så lægger Vorherre hans hånd ovenpå. (Med de ord lagde præsten sin hånd på deres). I en prædiken sagde han: De fattige og de ringe kan så mænd lige så godt forrette deres gjerning med Vorherre som de store og mægtige, og jeg forsikrer, at den ringe...
Der var en degn Nielsen i Udbynedre (eller ovre?), han holdt ikke af, at folk sang i kirken, for han vilde selv have æren, og at folk blot skulde høre ham. Det vidste hans egne sognefolk nu godt, og de tav, men når der kom folk fra andre sogne, så sang de jo med, som de var vant til. Så var det en dag, der atter var nogle, som sang med, og det temmelig...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Lærer Harerslev i Hjermitslev skulde have bispevisitats. Nu vilde han gjore noget særdeles for at tage imod bispen på en værdig måde, og så stillede han drengene an med trægeværer langs hen ad vejen for at præsentere for bispen, når han kom, og Haverslev stod selv ved siden af dem. Da nu bispen kom kjorende og så deher anstalter, sagde han: Hvad er det...
En herskabskusk var bleven degn og havde beholdt sin røde kuskekjole. Da der nu skulde være bispevisitats i hans skole, gav han møde i den røde kjole. Det ankede bispen over, men han svarede: Jeg mener, at fordi kjolen er rød, kan hjærtet godt være sort". Lærer Vinther, Torrild.
Det var en sommer i 17 hundrede og nogle og firs, der var avlet så grumme lidt, da besluttede mændene i Funder by, at de vilde ingen omgangsskole have den vinter. Vi har avlet lidt nok til os selv,u sagde de," og kan ikke evne at give noget til en lærer". Det var Anders Villumsen meget kjed af, han var den gang ungkarl og gik og holdt omgangsskole der....
Kristen Degn var til overhøring, da han var 12 år, og han svarte bispen så godt, at han vilde have givet ham hans guldur, når han vilde have fulgt med ham og så studeret til præst. Men han svarede og sagde, at han havde nok i hans egne synder at svare til, han vilde ikke have de andre deres også. j. B. og M. H. Lille-Tåning.
I Mølgård i Tolstrup boede en mand, som kaldtes Mads Molgård. Det var en meget original personlighed, og tilmed var han meget rig. Han gik gjærne med sin tegnebog hos sig fuld af penge, og han kunde godt finde på at lægge sig til at sove med den ude på marken, men ingen vovede dog at stjæle den fra ham, da de havde sådan respekt for manden. Han var en...
Der var en bisp til visitats hos en præst. Da præsten og bispen gik hjem ad fra kirken, var de ved at tale om overhøring, og så siger præsten, at han havde en karl, som altid gav sådan nogle underlige svar, han var da ikke til at få et fornuftigt ord ud af. Ja, siger bispen, det kom så af, at han ikke blev spurgt rigtig. Da måtte han så helst selv...
På Noruplund var der en gang en herremand, som almuen kaldte den gale Per Bisp". Dette navn havde han faet, fordi han var så vanskelig at gjore tilpas. En gang havde han været kjørende i Æbeltoft. På vejen hjem kom han forbi en gammel kone, og han spurgte da, om hun vilde age med. Jo, det vilde hun da nok. Hun kom da op på vognen. Da de havde kjort lidt,...
I Karlekammeret her i Præstegården var der Uro, og en pålidelig Karl, som lå der, han fortalte mig, at der kom noget og tog ham om Livet om Natten og klemte ham. Han turde aldrig gå ud om Aftenen, uden han havde Lys med sig, og han sagde, at der kunde komme noget kjørende op for Døren. Det var vel Bispen, der gik igjen, det sagde da alle Folk. Da...
da.etk.DSnr_05_0_00353
Den samme Niels Ufødt i Sindal havde for Resten for Skik om Eftermiddagen at gå ud, og i Steden for at komme hjem til almindelig Spisetid faldt han i Grublerier og blev væk til langt ud på Natten. Konen var kjed af det og måske lidt skinsyg, men da Præsten var en myndig og lærd Mand, kunde hun ikke ret gå i Rette med ham om det. Så lagde hun Råd op med...
I Høje-Tåstrup var der i den katolske Tid en Præst, der blev ilde omtalt for sin Gjerrighed. På en af Herregårdene i Nærheden boede en adelig Frue, der havde en stor Hund, som var hende meget kjær. Da den døde, besluttede hun, at den skulde begraves på Kirkegården med Klokkeringning og Jordspåkastelse. Hun henvendte sig i den Anledning til sin Sognepræst...
