Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi havde gadelamsgilde om pintsen. Hver pige skulde give en halv fjerdingkar malt til det, og så trækkede pigerne lod om, hvem af dem der skulde brygge Øllet. De to, loddet traf på, skulde så brygge i den gård, hvor gildet skulde stå. Kilers blev de ikke beværtet med noget, for hver havde skårne meldmader med hjemme fra. Hver karl havde sit lam, og de...
Hav a tjente ved min faster i Vestervelling, skulde hun give mig det linned, a sled. A fik det også, men det var lavet af skageblår, og a kunde ikke gå i det. Når a kom ud i marken, trak a skjorten af, lagde den sammen på en sten og bankede den dygtig med tøjrkollen for at pindene skulde blive noget mindre. Min faster kunde ikke forstå, hvorfor mine...
De små piger gik også med skjæggehatte, og de små drenge med røde luer. Undertiden var de hvide, men efterhånden blev de jo lidt snaskede. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
Kvindfolkene gik til daglig i røde bindærmer og vadmelsskjørter med to rader røde bånd om forneden. Til stads havde de hvergarnskjoler med brede silkebånd om. På hovedet havde de sniptøj og hagehatte. Ry.
Tøserne havde deres hår klippet af runden om, men de gamle havde til hverdagsbrug en bitte sort puld bag på hovedet. Til stads havde de en bitte hvid snip på hovedet. og hååghatte, der stod op ved ørerne, og så havde de guldgallonsluer underneden, men de fattigere gik med de sorte luer underneden. Ja, der var også nogle med indvirket solvtråd. Så havde...
Mændene og drengene gik her i hvide vadmelstrøjer og hvide lange bugser, og så gik de med røde luer på hovederne. Kvindfolkene gik med stribede skjorter og nedringede buller. Ned under det var halsklædet stoppet. Dernæst havde de røde bindærmer og træsko med kort overtag. Af dem havde hver gjærne to par, det ene til hverdags, og det andet til hove. Disse...
Min moder kom ud fra denne her gård med 5 daler i arv efter fader og moder og 2 brødre. Hun drømte nok ikke den gang, te a igjen skulde få gården. I hendes faders tid var det så armt her, te de kunde ikke spise af én gang, for de havde ikke skeer nok. Det var fæste til Uulsend (o: Ulvsund). Det var sjælden, at en mand her havde en blå kjole. De gik i...
Ved Nyborg er der en Lystskov, der hedder Kristianslund. Lige før 1848 hørte Folk, der færdedes uden for den Skov om Aftenen, at der var sådan sær Sjoppen der inde. Det lød sjop sjop og kom fra Skoven af og gik ind på Kirkegården, som er ikke langt derfra. De Folk, der hørte den Lyd, de lo jo ikke ad det, de var tværtimod sært betaget af det. Et Sted i...
En herremand på Lundgård havde en tjenestekarl, som var noget fjottet og unem til at fatte, hvorfor han tit fik både hug og hårdere straffe. Så døde karlen. Men fra den tid holdt herremanden ikke af at færdes ene, hverken ude eller hjemme, ti det kom ham bestandig for, at den døde karl så fulgte ham, hvor han gik og stod. Folkene på gården så også tit...
Der var en kone, som havde druknet sig selv i Skals å. Siden den tid gik hun igjen, og der var mange, som havde set hendes gjenfærd. Om det så var hendes røde skjørt og røde bindærmer, kunde man se dem. Så var der en mand, som vilde snakke til hende, for at hun kunde få fred i sin grav. Men da han kom til hende og nævnede hende ved navn, sagde hun til...
En pige, der var fra en gård inde i Galten by, skulde sætte fårene til ly ude på marken, for det var sådan et strængt vejr, og så satte hun dem nede ved purrerne i ellekjæret. Men der kommer hun til nogle voslinger, og dem var hun ved til langt ud på natten. Hun sagde siden, at der var nogle, der spillede, og de andre dandste, og hun dandste med dem. Der...
På Skjoldelev mark ligger Pissehkoven, og der var ellekjællinger ude. En gang kom to søskende, som vogtede kreaturer, der ind, for kreaturerne var løbet fra dem, og da de nu kom ind mellem buskene, så de to sm å nogne gå der, de var ikke storre end born. De havde røde luer på og bindærmer og var hule bagan ligesom et bagetrug. Da bornene så kommer hjem,...
Nede ved Skjødstrup er der to steder, hvor der har været bjærgfolk. Der har også været her på bymarken. Vi gik nogle kvindfolk en aften fra Bygballe, og det var så lyst for den venstre hånd, men det var så mørkt for den højre, for der lå Bastruphøj. Da vi kom ud for den, stod der et højt kvindfolk med grønne bindærmer og rødt liv og hvidt forklæde og...
Dagen for juleaften da gik min kone til Bygballe, der havde været bud efter hende, hun skulde ned og have noget til jul, og da hun kom forbi Bastrup høj, da stod der et højt kvindfolk i et grønt skjørt og grønne bindærmer og rødt liv og hvidt forklæde, og skjorterne var meget korte. Hvordan hun gik og kom for hende, så vendte hun bestandig front mod...
