Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 results
Danish Keywords: bie
To Mænd fra Randlev, den ene var fra Angård og den anden fra Heden, de kjørte hjem fra Odder en Aften. Allerbedst som de kjørte, syntes de begge, at Vognen stod stille, og de kom ingen Steder. Den ene vilde da springe af og se, hvad der var i Vejen, men da viste det sig, at Vognen var i en rasende Fart. Flan faldt og fik den ene Hånd ind under Hjulet, så...
da.etk.DSnr_05_0_01099
Vi boede i den østre Fløj ovre på Udstrup, og så var der en Gang, som vi skulde hen ad, når vi vilde over til den vestre Fløj. Der ovre var også en lang Gang, og i den havde Pigerne deres Dragkister stående. Så en Aften vilde vor gamle Pige (hende, der fortæltes om i J. F. III, 434) gå der over efter sit Sytøj, som hun havde i sin Dragkiste, og nu vilde...
Der er noget skov på Balleskov mark, det kaldes nu blot Holm, men i gamle dage Jubelholm, min bedstefader har ejet det. Balleskov var i ældre tid en herregård, og så hørte skoven under den. På min bedstefaders tid ejedes den af Anders Dyhr, og da boede der en skytte i den skov, han hed Kristen Skytte. En aften han går hjem, da kommer han til at følges...
I den tid de fiskede her nede ved Limfjorden, kom én af fiskerne sent om aftenen gående tværs over skolelodden, hvor der var en sti. Da så han én, der stod lidt osten for skolen, og da han mente, det også var en fisker, råbte han: "Du kunde bie, vi kunde følges ad." Siden han kom så hen til ham, så han, at det var den gamle afdøde lærer Vad, og han bad...
Krogpilekatten, så kaldet efter en krog eller et knæ, som var på et gjærde, hvorpå der stod en pil, der løb fra Ry by til præstemarken i Kirkehelsinge, var en ualmindelig stor hvid kat med store røde gloende øjne, man næppe kunde tåle at se på. For denne kat, som havde sin plads ved Krogpilen, var næsten alle bange. Når man så katten sidde lallende, var...
da.etk.DS_05_0_00088
Ved Klamsbro syd for Præstegården har det været rent galt med Spøgeri. Folk har således talt om, at der gik en Præst og spogte der. I Bækken skulde der ligge en hvid Svane, som gjorde Vejfarende megen Fortræd, såsom ved at kaste Folk af Vognene, lade dem valte o. s. v. Jens Sørensen i Janderup har således væltet en Gang, han kjørte over Klamsbro,...
da.etk.DSnr_05_0_01177
Det spøgte i Uggerby Kro. I Sønderenden af Huset var en stor Stue, der brugtes til Dandsestue, og indenfor var der et Gjæstekammer, hvor ingen vel kunde opholde sig om Natten for Spøgeri. Nu var der en Lærer i Egnen, som hed Lars Kristian Pedersen, han var Lærer om Vinteren og Murer om Sommeren, som Skik og Brug var i den Tid, og han havde Akkord på at...
da.etk.DSnr_05_0_00921
Lige ind til Jul havde jeg Sypige at sy en Kjole til mig. Det var den sidste Dag hun var hos mig, hun kunde ikke bie længere og skulde et andet Sted hen. Så siger hun om Aftenen: »Ja, nu er Deres Kjole snart færdig, men jeg mangler lidt Silke at sy nogle Knaphuller med, hvor skal vi få det?« — »Ja det ved jeg ikke,« siger jeg, »det er nok ikke at få her...
da.etk.DSnr_05_0_00298
A var i Lære i Nibe ved en Farbroder, a havde der, og så var det lige en tre Dage før Juleaften, da siger a til ham, den Gang a gik af Værkstedet om Aftenen, og vi skulde gå hen og spise vor Nætter: »A troer, a vil hjem i Aften og se til mine Forældre i Sønderholm.« Nu var det sådan Ruskregnvejr, og lidt mørkt var det. »Det er ikke værd,« siger han, »for...
da.etk.DSnr_05_0_00093
Ved Stenildmosegård var en mose, de kalder Kirkemose, og den stod frossen, for det var om vinterdage. Nogle piger var ovre at karte på gården, og da der den gang ingen bro var lagt over åen, skulde de rides hjem om aftenen. Manden sad på en hest, og en pige ved ham, og en anden pige kom ene op på et andet øg, for hun var en villere rytter. Den gang de...
da.etk.DS_05_0_02083
Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
To søstre boede i samme hus i Nørbeg. Den ene var gift, og hendes mand hed Svend. Søsteren sad hos dem og kaldtes Bodil Pinds. Svend hængte sig ved en hanebjælke, og så var der ingen ting at mærke i fem år efter. Da var i den mellemtid hans enke også død, og nu sad Bodil Pinds ene i huset. Da kom der en flue at besøge hende, og den forstyrrede hendes ro...
da.etk.DS_05_0_00745
Kammerjunker Hvas, der har været på Bælum en gang, han var desuden herredsfoged. Så var der en pige, der tjente der, og hun gik i byen en aften sådan for fornøjelse, som der er mange unge, der gjør. De havde også en karl, han var så forfærdelig drikfældig. Da pigen nu gik hjem om aftenen, så kunde hun høre, der var én, der gik bag efter hende, og hun...
Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjørne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjørne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid før jul gik han hver aften op på...
Der var en skrædder, der hed Karen Rejt, hun sad til leje ved min moders stifmoder og havde aldrig været gift. Så kommer der to karle ind og vil have hende til at sy nogle klæder til dem. Så siger hun: "Lad mig først løbe ud efter en affuld (d: favnfuld) sandtorv." De sad og ventede, men så tykte de, hun biede for længe, og vilde da ud at se efter hende....
da.etk.DS_05_0_01081
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
da.etk.JAT_05_0_00444
50