Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man skuer hænder, da spørger man fa^stefolk (bryllup). L. Fr., B, II. S. Utroskab og JriigtsommeligJied.
da.etk.JAT_03_0_00669
Bruden må ikke spejle sig på bryllupsdagen. M. Møller.
Finger det for oret, kan man ved at tænke på forskjellige ofte udfinde, hvem der taler, for det holder op at ringe, når man tænker på den rigtige. C. L. Rasmussen.
1845 fedede to af de størstc gårdmænd i Torslev en gris i fællesskab og delte den så. Det var næsten et særsyn, og de var endda rige. Her fik man mange fisk. En ol sild kostede s skilling, ja undertiden kunde do endog fåes for 4. Julius Sørensen, u.-Vrangkjær.
Kjærner man under bjælken, får man intet smør. T. Kr., Marie Johansen.
Man må aldrig spise i et fattigt barns eller i en hunds nærværelse uden at give dem noget, ti ellers bløder deres hjærter. Nis Callesen.
Mads Tyklund boede i Gammel-Tyklundgård og var bekjendt for sine uhyre kræfter. Han var ellers en rar mand, der ikke brugte sine kræfter til andet, end hvad der var morskab ved. En gang kom de forbi en vildbanesten dem har der stået enkelte af her på egnen, men nu er de jo taget. Så vilde de vædde med ham om, at den kunde han ikke tage og vælte om, for...
En mand fra Tøving eller en af de byer der omkring skulde gjore hoveri til TJllerupgård. Så var det i høslætten, og han fik bud om at sende en karl og en pige, men kun karlen mødte. Så kommer jo ladefogden, og han siger til ham: Hvad skal du? der skulde jo være kommen to. Karlen svarede: A skal både rive os; slå. Skal du ikke bide også? sagde...
Der var en mand i Bække, der greb en ulv i hans fåresti. Om morgenen, han kom og vilde lukke op for fårene, da stod den lige inden døren og gabte så højt ad ham, og så jog han jo lige hans arm ned i halsen af den og fik den så langt ned, at den ikke kunde bide ham. Sådan blev han stående, til han fik folk råbt til hjælp, og siden fik han navnet Per Ulv....
I det såkaldte Tykhøjet krat i Gadbjærg sogn bar gårdmand Mikkel Pedersen for en halv snes dage siden skudt en ulv, der er så stor som en bulbider og vejer imellem 8 og l) lispund. Dens stumpede fortænder robe, at den er gammel. Alt i fjor sommer og senere i dette efterår havde bonderne lagt mærke til den. Både i Lindballe og Gadbjærg sogne havde den...
Når en hund bliver bidt af en kat i struben. Så skal hunden have fin triagelse ind i sød mælk først. Triagelse, tyk terpentin, hugorm fint stødt, lidt hønsemog og lidt krusemynte sammenmænget og om halsen bunden på en klud. P. Haosen.
Når de horer kukken fastende, og de så lober hen og bider i et træ, så skal det gå ud. Min broder ban provede det og bed i en birk, og den gik også ud. TJglbølle.
Horer man gjogen fastende, doer man, inden året er omme, medmindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så doer dette i stedet for. X. P. O.
Fugle og andre dyr gjør ingen skade, hvor de bor. Ræven bider ikke sin egen fæle. m. R.
Om foråret, når tattetiden begynder (d. e. når ellerne begynder at springe), så begynder ålene at skride og er lettest at fange. Det gjør ikke noget, om det end fryser så hårdt, at der er is på pulmestagou. Den rigtige tattetid er dog om sommeren, når havren begynder at skride igjennem (skydes). Men kommer der så en frost-ur, så bider ålene ikke den nat.
Om ræve må jeg her mælde, at anno 1763 blev disse galne og gjorde mange ulykker. Her i byen arriverede det mig, at en ræv gik bag efter mig fra Vejen kirke ind i præstegården, men da en af mine karle så dette skadelige dyr, tog han en plejl og slog den ihjel. Dog havde den tilforn bidt et svin og lænkehunden, hvilke tvende dage derefter blev galne. En...
Der er gamle sagn nm, at der har været ulve her. Tilsidst var der to ulve, og de kunde en nat bide lam ved Kajnæs Dræj og Holm Læj. Det var det mærkelige, da de to steder er så langt fra hinanden. Niels Møller, Sjéllérup.
Pæ vor toftbanke ned til ver nabos stod en kalv i tøjr, og den lod de stå ude om natten, de tænkte ikke, der var nogen fare for den, da den stod så nær ved huse. Men om morgenen, de kom op, havde ulvene alligevel taget livet af den og ædt noget af den. Sonden byen havde ulven bidt et ungnød en nat og så dræjet norden byen på Krapulbl og bidt et andet et...
Den sidste ulv, der har været her i egnen, viste sig i Borum ved en følhoppe, og den vilde tage dens fol. Den fik også held af at bide det ihjel, og da nu øget så, at ulven var efter foliet, rendte det los, for det vilde bag efter og hen og forsvare det. Så sprang ulven op på siden af øget, greb det i lysken lige for ved bagbenene, tik det sa ned til...
