Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er endnu her en gammel heks, der kan trække folks bi (o: bier) til sig, og nogle er bange fur hende. Lærer Søe, Gudum.
Bier avles ej af en død okse, som der siges, at af en død hest skulde der komme hvamse, af et dødt menueske slanger. Lige slags fødes af lige slags. De vulgi.
Min fader fortalte om en karl, der tjente ude på Eefsnæs, og så en dreng, der tjente samme sted. Der var nu så mange troldhekse i den by, og så siger drengen til ham, om han vilde se, hvor mange troldhekse der var i byen. Ja, det kunde være morsomt nok. Karlen var nu inde i loen, og så krøb drengen ud på taget. Der kaldte han alle troldheksene til sig,...
Til stankelbenene siger man: Møller, møller, mollermand! vis mæ, hwar mi kjærrest er, hellers rykker a både loer å bien a dæ. Så peger den med et ben i den retning, hvor kjæresten er. H. Th. Nybo.
I Møborg var der tro gårde, som hed Vester-, Oster- og Meld - Kvolsbæk. Der var min moder født, og hun har fortalt, at i Vester-Kvolsbæk mistede de et par kreaturer, og så troede folkene, at de var forgjort. De så en hare, der løb over marken, og troede, at det var heksen. Så var der en god skytte, der hed Per Smed, ham snakkede de til, at han skulde...
Hør, lånng Wålle Katrin! hær æ di Het, o tåw Bien, æ Bien wa begrawen i æ Jowr, dænd lelle wa enden i dænd stower, æ Het lo omkring å fløw, stap do dænd i di Røw, æ Bejn skal i di Hwål, få hæjsen blywer di brænd te Kwål. Di Pjalter kund engen fåhægs, a dæmm wa dæ manne Gang sægs, som lo ronden om å fløw, mæn Fanden mo ved, hu di bløw, i æ Haww wa...
Hr. Hans Jakobsen kom efter hr. Jens. Om ham findes dette optegnet af M. Jakob Madsen: A« 1596, d. 4. december lod velb. frue Margrete si. Haus Johansens berette for mig ved sin tjener, Anders Henriksen, skriver på Oregård, at Jørgen Ibsen, fordum foged på Ore, og hans hustru Karme havde for tingdom udlagt hr. Hans Jakobsen, sognepræst til Ore kirke, at...
A har en faster i Bredballe, hun har en plejesøn, der blev syg, og så hentede hun en klog kone. Det første hun kommer, så lægger hun kortene op. Så tykte min faster, da hun gjorde det: »Gid Fanden havde den kjælling, og hun var på døren med hendes kort.« Så vender den kloge kone sig om til hende og siger: »A tykkes, du ønsker, gid Fanden havde mig, og...
Vi havde en ko hjemme til min moders, hun vilde ikke æde det, vi lagde for hende, men det strøelse, der lå under hende, vilde hun æde, og dersom vi fik noget fremmed foder henne fra byen, vilde hun også tage det. Min broder havde egentlig bestyrelsen af huset, og han sagde, den fejlede ikke noget, men a kunde jo se det. Så gik a en dag til en heksemester...
At sætte Bylder væk. Der tages over dem tre Gange og siges hver Gang stiltiende: »A tåer dæm u å Mare å Bien å sætte dæm end i Lier å Stien.« Så skal de vel sættes ind et Sted i en Mur. Efter Karen Jeppesdatter, Brøndbjærg. Rostrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Møltrup.
Lars Mors's bi svahnede. T det samme kom der en gammel kone forbi. »Gud hjælpe jer, vil jer bi svalme?« siger hun. Så siger Lars: »Nu kan vi godt give det op at få dem i kube, for nu får vi ingen held med dem.« Det paste også, bierne fløj deres vej. Lars Mors boede her i Egå. Maren Sørensdatter, Egå.
I Tingelev levede for omtrent 80 år siden en kone, hvis bier lykkedes over al måde, mere end uogeu andens. Omsider kom man efter, at når hun gik til alters, gjemte hun brødet i sit kridthus og uddelte det til alle sine bistader. Deraf kom den sjældne lykke. A. L.
En pensioneret ridefoged fortalte min fader, at det slet ingen kunst var at gj^re levende bier. Han havde kjendt en mand, som øvede denne kunst og lavede bier til tusender. Men da han blev båren til graven, kom alle bierne i store sværme og sang i luften: »O Jesu, sødt at mindes dig!« Af den årsag lod han det være. Manden boede ved Åbenrå, hvor min fader...
Fn mand i Gudum havde det tilfælde, at ban mistede sin besætning tid efter anden, enten lå der en hest og var død om morgenen, eller der lå én af hans køer. Han mistede på den måde næsten hele sin besætning to gange, men der var aldrig mere end ét kreatur ad gangen, der døde. Derover blev ban helt fortvivlet, og en dag, som han var i Ålborg, vilde han...
Der var en her oppe i en Gård her vesten for, der kaldes Lille-Fjembo, ham kaldte de Måne-Jens, og Konen hed Kirsten. Hun manglede aldrig Penge, og der var ikke ret mange i de Tider, der havde det sådan. Men hun gjorde aldrig nogen Fortræd med hendes Kunster. Han vilde gjærne have en Dram, og den vilde hun ikke op med. Så sagde han: »Du kan vel nok...
Farreskrædderen, der boede i Illerup bakker, vilde en gang med konen i besogelse hos Per Jakobsen, Da de kommer hjem, ham og konen de havde ingen børn da turde de ikke gå ind, for der sad et stykke brød i dørklinken. Så blev konen stående ved døren, og skrædderen løb tilbage til Per Jakobsen så stærkt, som ban kunde, og fortæller ham det. »Så skal du...
Der var en kræmmer, d< r en nat logerede på et sted, hvor der var en smuk pige, som han straks fik lyst til, sådan da for en gangs skyld. Da han derfor havde vasket sig, tog han fat på hendes forklæde og tørrede sig på det, og så havde han straks magt over hende, så hun vilde bestemt det samme som han. Et øjeblik efter at han var rejst af, blev hun...
Min Bedstefader og min Bedstemoder skulde en Dag til Alters. De boede i Skjellerup Sogn. Så gik de jo hen ad Vejen i deres Højtidsdragt og med deres Lommeklæde om deres Salmebog, og de skulde lige forbi et Hus, hvor der boede en Mand af holstensk Slægt, som var meget overtroisk. Han havde beskyldt min Bedstemoder for, at hun var en Hegs, og så var det...
Ved mine bedsteforældre, der boede i en gård i Jelling by, var der sådant uheld en tid. Bierne sværmede om vinteren og lå og var døde. En ko skulde få kalv, men det gik langt over tiden, til kalven bavde fået horn inde i koen, og de måtte til at slagte den, da den ikke kunde føde. De havde også et par heste, der kom løbende hjem fra marken og døde med...
Hovfolkene var nede at slå hø på Vorgård enge. Så kom der en spillemand til dem, og de giver dem til at dandse. Da kommer ridefogden, og han kan nok se, de har bestilt for lidt. Så skjælder han dygtig ud på dom og slår omkring sig med hans ridepisk. Folkene kaldte ham Bitte/anden. Da er der én, der hedder Søren, han står og ler ad ham og siger: »A tror,...
