Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
60 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: beværte
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Gamle pastor Dresler i Flintinge vilde hilde alle folk ind, at han var klog. Han lod tit karlen kjøre ud for sig og sagde til ham, at de skulde ud at mane spogelser, og så havde ban kjole og krave på. Når folk kom til ham og sagde: Der er spogelser der og der, så sagde han: “Ja, så skal jeg komme og mane det ned”, og så kjorte han ud og gjorde det i...
da.etk.JAT_06_0_00580
En mand kjørte til Kanders og fandt på vejen et par vildele dyreskindshandsker. Han vil stikke hænderne i dem, men de er for store, og da han så kommer til Randers og ned til hans kjøbmand, kommer han i tanker om at give ham dem. “Her har a fundet et par handsker, dem vil a give ham, for a kan se, han kan passe dem*. Ja, de var jo rigtig rare og fine....
da.etk.JAT_06_0_00042
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
da.etk.JAT_05_0_00130
Anders Ure i Ikast agerede også handelsmand, og så var han en gang oppe i de nordlige sogne og kjøbte svin på leverance, så de skulde leveres en bestemt dag på et vist sted. Anders blev godt beværtet hvert sted, og det var jo det, det gik ud på. Til bestemt tid mødte bønderne også med deres svin, men det eneste, der så manglede, var kjoberen. På samme...
da.etk.JAT_05_0_00040
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
da.etk.JAT_04_0_00375
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
da.etk.JAT_04_0_00357
I Ning herred har gajelams-gilderne også været almindelige, nu er de nok omtrent ophørte. For en 10—15 år siden gik det til på følgende måde. På en vis dag samledes karlene, og ved lodtrækning eller stemmegivning blev én af dem udvalgt til formand. Han uddelte gajelammene for det følgende år. Gajelamsgildet blev holdt ved påsketid. Gajebasse kjendes ikke...
I Farup gik både mænd og karle og drenge indtil for omtrent tyve år siden omkring og skod nytår ind. De gik i to dage, og pigerne fulgte med karlene; hvert sted de kom til, blev de satte til bords og beværtede med spise og drikke, og mange steder stod bordet dækket fra morgen til aften. Når de kom til et sted, stillede de sig op i række på stenbroen...
da.etk.JAT_04_0_00285
I Edslev, Koldt sogn, gik karle og mænd omkring forste og anden nytårsdag. Karlene begyndte at gå henad kl. ni forste nytårsdag, og mændene fulgte kort efter. Hvert sted blev de beværtede med spise og drikke, og hen ad aften slog de sig gjærne fast et sted og blev siddende der hele aftenen, hvor så tiden gik med kortspil. De nåede sjældent byen rundt den...
Når børnene er i skole den sidste dag før jul, ofrer de gjærne lidt til skolelæreren. Før gav de et stykke flæsk, en and o. s. v., men nu giver de penge. Så leger de og dandser, og læreren spiller for dem, og de bliver beværtede med kage og et glas vin og kaffe. Niels Møller, Sjellerup.
da.etk.JAT_04_0_00242
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: “A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
da.etk.JAT_04_0_00188
Tak for de]gode gaver, som I har ydet os, vi eder vil indbyde til dands og lystighed, vi eder nok skal more, det kan I sikkert tro. Således synges af de ridende, efter at gaven er modtagen. De fik en skilling og blev beværtede med en dram og en æbleskive. Mændene blev så indbudt til ridegildet med deres familie. De fik puns, som betaltes af de indsamlede...
da.etk.JAT_04_0_00136
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. — Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
da.etk.JAT_04_0_00134
Til skagegilder skulde vi også pyntes og have lin på og ligge med det om natten før. Vi tik ollebrød og finker til davre, og så begyndte vi at skage og sang til arbejdet. En gang imellem kom de ud og beværtede os med vafler og goderåd. Til middag fik vi suppe, for de havde slagtet et lam til det. Lige over middag skulde vi ud at gjøre lidt kommers. Vi...
Ved kartegilder blev karlene budt med om aftenen af hver sin gode ven, som sørgede for at få dem med, og så blev de tilhobe, både karle og piger, beværtede med æblekager. En gang havde vi bagt en hel grydefuld af æblekager og sat dem ude i skorstenen. Et par karle, som ikke var blevne budt, og derover var blevne fornærmede, besluttede at hævne sig. De...
da.etk.JAT_04_0_00092
Povlsgildet holdtes på st. Povls dag. Både bønder og husmænd var med, og den mand, der havde dem, var pligtig til at give en halv tønde øl, men manden beværtede dem også her i byen med kogt flæsk, æbleskiver og varmt øl, og så dandsede de om aftenen. Den dag skulde husmændene give fire mark til bønderne af den fællesjord, de brugte, og de penge gik med...
da.etk.JAT_04_0_00074
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
da.etk.JAT_04_0_00071
Ved Bygærdsstrand havde mænd og koner sædvanlig kort efter nytår, undertiden før, et gilde, de kaldte mændgilde. De dandsede til den lyse dag, blev beværtede og fik puns, og derefter plejede de at gå fra det ene sted til det andet og blive beværtede. Det tog næsten hele den næste dag. Så vilde de jo gjærne have nogen afveksling på maden og forlangte tit,...
da.etk.JAT_04_0_00070
3