Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Østergàrd blev Bisteds efterfolger i Husby. Han stod på samnio troesgrund som Jæger i Vedersø, så de to kunde godt siiiinien. Dog kom der nogen kjolighed imellem dem på følgende made. Ostergård var af den slags, der sparode på en skilling, men godt kunde undvære en daler. Han havde derfor ord for at være gjerrig, og flere deriblandt flere præster ...
Bådbygger Eskildsen havde under den russiske flådes ophold ved Kjøbenhavn i vinteren 1788-89 ydet den betydelig tjeneste. Erkjendtlig sendte Catharina 2 ham en nådig skrivelse og en ring. Eskildsen sendte så hende snart efter en skildpadde og en neger, der forstod ret at tillave den, ti han vilde vise konen, at han heller ikke var nogen lus. H. Br.
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Af vilde dyr er her ingen uden ræve og harer, ti ulve kommer lier ingen af, uden en enkelt forjaget kan strejfe igjennem sognet, dog de fleste tider uden at gjore nogen betydelig skade. X.-Felding. Præsteindb. til Bloch. J. C. Knudsen.
Ribe har betydelig engslæt på Riber holme her syd for, og denne engslæt lejes bort ti! slættore. I den tid lever folkene godt, for de far kosten hos ejerne (O: bonderne og borgorne), som har engen. Hver fenne er inddelt i forskjellige dages slæt, og Når de har slået den. er de fri. Hver sondag er der stor fest derude med dands og karussel. Der er...
Pastor Lund i Lovens havde altid fiskerlag, og han mødte ved stranden hver morgen for at kige i piggen (enden af båden, hvor fisken gjemmes), om der var en god fangst, og mangen søndag morgen blev han stående der nede at vente på, at de kom i land, lige til han skulde i kirken. En sådan morgen spurgte han dem, hvor mange ål de havde taget i nat, og de...
I Låsby havde de fået en ny præst, der var helt ukjendt med landbolivet, men søgte alligevel at få omgang med bonderne, og de begyndte at synes godt om ham. En dag var han i besøg hos en af de største bonder i sognet, og der blev gjort megen stads af ham. Så skulde de ud at se hestene. Manden viste nu et rigtig kjønt fol frem. Præsten så det og bemærkede...
Der var en kræmmer nede fra de tyske byer, der gik og handlede med hægter her og i Mors og andre steder. Så blev han forelsket i en pige her nede og bosatte sig og kjørte omkring med ål, for den gang fiskede de med pulsvåd, og han kom til at leve i forfærdelig små kår, da han nu blot havde småhandel. De holstenske kræmmere handlede jo også med kniplinger...
Den første greve på Ledreborg holdt løber lige som de kongelige. Han skulde løbe foran herskabets vogn, når greven eller grevinden kjørte ud. En gang skulde greven belt uventet kjøre fra Kjøbenbavn. Løberen var ikke at finde, bvor han skulde være. og så kjørte de alligevel, men greven var fnysende vred. Kort efter korn løberen dog hjem og fik at vide,...
Søren Malmbak er født i Malmbak i Skygge. Hans forældre var meget fattige. Sa blev han soldat i Kjøbenhavn, og da han havde udtjent, blev han der ovre og fik tilfældigt gårdskarlearbejde hos prins Ferdinand. Da så portnerpladsen der blev ledig, søgte han den og fik den. I løn havde han 100 daler om året, men måtte underholde sig selv. Fra barn af havde...
Hav a om sommeren tjente som hjordedreng i den gård i Kolind, skulde a derhen nogle dage før jul og hjælpe dem at ryste hø og halm til kreaturerne. De havde skarpe jorder og avlede megen rug og hvede, men desuden var der en betydelig hoavl, vist et par hundrede læs, og hovederne fik da ikke andet foder end rughalm og hø sammenrystet. Så skulde a spise...
I Lyne ofredes også til barnet i kirken. Der gaves somme tider betydeligt. Når der var kirkegangskone, gik ikke en eneste kvinde ind i kirken, forend hun var bleven indløst. Der var en hel lille gudstjeneste der ude. Mændene kunde derimod godt gå ind før. Ved barnedåb var der somme tider en hel lang række, der ofrede med, uden at de var bedte til...
Min faders bedstefader, Jens Gammelgård i Hover, var anklaget for, at han pløjede ind i baronens skov. Han var fæstebonde til Vengegård. De havde jo den gang ager om ager, og når en mand var noget driftig, fristedes han let til ved enden af ageren at hugge et træ, der stod ham i vejen. På den vis kunde han lidt efter lidt forlænge sin ager ret betydelig....
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nørholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde...
Yingsted Mølle var forhen en meget betydelig Mølle, og da var der en Møller, som hed Steensen. En Aftenstund sådan i Mørkningen kom der en rejsende Kræmmer derind, og han vilde nordpå. Der sad flere i Stuen og blandt andre var der en Arbejdsmand, som sad og spiste hans Aftensmad. Steensen rådede ham nu fra at tage derop gjennem Hvolbusk i Aften, for den...
På den vestlige Side af Besser Kirketårn på Samsø findes en Marmortavle indmuret over Christian Overgård, om hvem der fortælles, at han skal have boet på Sejrø, og at han derfra med sit eget Fartøj og med Mænd, som var ham tro og behjælpelige, skal have gjort Jagt på de engelske Koffardiskibe i Sundet mellem Kyholm, Samsø og Refsnæs og gjort disse...
Gammel-Gram lå som bekjendt en lille Fjerdingvej nordvest for det nuværende Gram, og Borgpladsen er nu lige i Skovkanten, men Borgen må, da den stod, have ligget midt i Skoven. En gammel Svinerøgter, der i min Drengetid tjente på Gram Gård, og den Gang var 80 År, har fortalt mig, at han kunde huske, der havde været Skov helt ned til Engene omtrent 100...
