Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en gård i Søfiderso boede der en mand, som havde flere voksne born, både sonner og dotre. En aften havde eu af sonuerne været ude at vande heste, og ved at han nu rider hjem, så møder han et hvidt lam. Nu havde han jo nok hørt tale om kirkelammet, og så vilde han se nærmere efter, hvad det var, ja, han vilde ligefrem ride på det med hestene. Men lige...
En gammel dame nede på Gammel-Estrup havde hørt, at det var slemt at spinde lille-juleaften; men hun troede ikke, det havde noget at betyde. For nu at trodse overtroen, gjorde hun det så, men blev straffet hårdt derfor. Hun blev nemlig domt til at skulle efter hendes død gå omkring på hele det store gods og se efter, om nogen spandt den aften. På et...
Et knylle snoge betyder, at der er gravet penge ned. Kaster man sin kniv eller et andet stykke stål hen imellem dem, så bliver det igjen til penge. H. P. Nielsen, Sejling.
Der var et par folk, som a kjendte ret godt, og dem var der noget skidteri ved. Folk sagde, at manden havde ligget ved en havfrue en gang. De havde et lille sted til fire køer på Harboore land og havde også nogle får. Så var det en morgen, de kom op, da var der fem får i deres fåresti, og de havde fået ti lam alle sammen på én nat. Nu véd a ikke, om det...
Jens Tuu og Soren Præst kom sejlende i en bad fra Århus. Da de kom mellem Timo og Nordbylandet, siger Jens Tun: «Ser du, hvad der er dér forude.» Soren Præst ser da i den angivne retning og opdager en skikkelse, hvis overkrop lignede en skjon kvinde med langt hår og store bryster. Overkroppen ragede op over vandet. Underkroppen, som var i vandet, lignede...
En gang for påske vilde a gå ud at fiske og skyde vilddragiei'. Der var et par små drenge med, og de bar lysteret. Den gang vi går så sønder mellem Pors so og Tyrkjær op efter Overgård til i Hvidbjcerg, da hører vi en en sær elendig jammer og ryg. Allerførst hørte vi to kvinder, der skrannigrinnede, og så kom der en karlerost, der råbte lige så hojt, som...
Der var en tid, da eliefolkene om aftenen ved solens nedgang kunde høres råbe til hostfolkene : «Hov, hov, skynd jer og kom hjem, det bliver hojt vejr i morgen!» Det skulde betyde, at det blev ondt vejr næste dag. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
Morten Kusk havde også tjent i Østerby, hvorved han havde sluttet bekjendtskab med de i Bishøj boende bjærgfolk. Han fortalte således: Fra Torup redes hestene om efterårs-aftener undertiden over i Lunden ved Østerby for at stå der om natten, da man just havde sparet græsset der med det formål. Eu sildig efterårsaften kommer en karl ridende med dem. Ved...
En soldat, der var i tjeneste i Kjøbenhavn, blev permitteret, og så går han fra byen en eftermiddag og går lidt ud på Sjælland. Der møder han en ridende, og han spørger ham om, hvor han var fra. Ja, han var fra Mors i Nørrejylland. Så måtte han godt sidde op bag ved ham, og nu susede det og skred sådan temmelig rask, men ikke et ord havde de sammen nogen...
Sonden for Djeld er en stor høj, Salshøj, den ligger på den jævne hede osten vejen, der går til Holstebro. Der har de så tit set et lys, og mangen én var ræd for det. Så kommer en karl der forbi en aften, han var bleven lidt forvildet, og så vilde han se, hvad det var. Det blev ved at brænde, den gang ban kom til det, og så for at finde stedet om anden...
Der var en karl, som havde handlet så godt med skind og tow (uld), at han havde samlet sig mange penge, for dem kjøbte han sig en gård og fik sig så en kone. På gården var der to gamle tjenestefolk, en karl og en pige, som havde for skik til enhver højtid at slå kors på dørene, så gjorde troldtojet ikke kreaturerne noget. Men den ny mand sagde, te det...
En gammel mand på Linå mark fortæller, at i hans fodeegn ved Grenå levede en gang i en by, der hedder Laen, en lille dreng, som aldrig blev en alen høj. Folk sagde, at han var en skifting, og det var da også tænkeligt nok, for tit gik han til en høj der i nærheden, som kaldtes Espenshøj, og her kikkede han ind ad et lille hul i højen og råbte: "Kik kik,...
Det fortælles for vist, at i en gård i Ollerup havde de et barn, som var et par år, da det en dag, det gik ude, blev så fjollet, at det ikke kunde fatte noget, og det måtte da siden stadig pusles og lå i en vugge, til det var 15, 16 ar, så døde det. Da det havde været syg nogle år, var det en morgen, at der lå nogle penge under hovedpuden, og da de...
En karl, der tjente på Refsnæs, var en dag redet ud til Vildmosegård. Da han kom tilbage, var det aften, og just som han kommer til Kjcellingbjcerg, en stor bakke i Nørre-Kongerslev sogn, stod den på fire pæle, og troldfolket dandste lystig om der inde. Karlen holdt nu stille for at se, hvorledes slig en trolddands tog sig ud. Endelig bad han en af...
Der var en gård i Eskildstrup, som havde haft mange ejere i kort tid, og de var enten snart døde eller blevne forarmede og smidt ud af herremanden. Så kom der en ny mand, og den aften, da han flyttede ind i gården og kom inden for porten, sagde han: "God aften, Skalle!" - "Aften!" sagde en stemme oven over porten. Manden eller karlen, for han var ugift,...
En mand var i Århus. På vejen kommer han forbi en bakke, og da kom der en nisse ud med en rød lue på hovedet og råbte: "Sig tWAdis, at Vadis er død." Manden kom ind et sted på vejen, og da han kom i snak med folkene, sagde han, at han på vejen kom forbi en bakke, og der kom én med en rød lue på løbende ud og sagde: Sig til Adis, at Vadis er død, men han...
På markerne, der hører til Nørhalne i Biersted sogn, ligger to høje: Bjcelkehøj og Elleshøj. En aften for længe siden gik en mand mellem disse to høje. Da mødte han en hel skare af småfolk, som spærrede ham vejen: "Hvad mon det skal betyde ?" tænkte han. Da var der en af småfolkene, som trådte frem og sagde: "Jeg gifter min datter fra Elleshøj til...
Min moder og min moster gik oppe ved en forfærdelig stor høj i Hjælm hede, der kaldes Vibesohøj, de gik og passede fårene. Så gik de hen til højen og satte dem og åd deres meldmad. Da gav det sådant et stort skrald der inde. Dernæst gav det sig til at spille, og der blev den skjønneste musik. Så troede de jo, der var bryllup der inde, og blev noget rædde...
