Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der går en stor dal, de kalder Vintønden, inde i Rold skov, den går fra Sorte mose og så vester på, og det er skjellet imellem Ravnkjeld og Årestrup sogne. Det er tillige med sprogskjellet, og Rold å gjør også skjellet. Øster på fra Sorte mose går Skjeldalen. I Ræbild siger de søen, bette, nøddes (kohus). Nord på i Hornum begynder de at sige: kan for...
A pust dæ, Batel, var et udtryk, der meget brugtes, mens jeg gik i skole, når vi gjorde hinanden hastig bange. Det betyder: A pudsede dig, Bærtel. - Butdar: spise eller forrådskammerdør. Stutdør: stuedør. Bruges endnu af meget gamle folk. En mand fra Stokholm i Sale sogn, Harsyssel, havde fået høsttjeneste hos Thomas Andersen i Balling. En...
Niels Pallesen i Sonderup var en gang kommen til skårgilde hos en gårdmand i hyen. Der var mange pæne folk med, både præsten, degnen og molleren. Niels Pallesen var nu slet ikke så grumme dristig ved at komme til bords med sådanne storhanser, for han var en grådig æder. Nå, der blev opvartet med suppe og ikke skårgrød, og han hug straks los på den, men...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Til Lund marked sagde karlene til pigerne: Hwa vel do hælst ha, bette, endten en mårrowd hæller en ævvel? Karlen skulde jo give pigen en markedsgave, og begge disse to dele var den gang lige sjældne og forhandledes altså begge på markedet. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Når fiskerne har været ude at fiske, og de har haft held med fangsten, så siger de: No kommer den velsignede suel. Men når de" intet har fået, så sætter de en bette dønvt på det og siger: No kommer'dywlen regier mæ æ suel.
Studedriverne havde deres bestemte pladser at søge til, når de drev studeflokkene sonder på. De lå i Eruer-Krogård, i Jullingsholm eller Sønder-Omme, i Hovborg kro og i Foldingbro og Dover. Men de kom ikke til Grindsted eller Hulkjær mølle ved Holsted. Her til Hovborg kro var den gang 833 td. land. Der boede en mand i Lintrup, der hed Thomas Karsten, og...
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
Min bedstemoder fortalte, at mens hun var pige, drak de kaffe på bar cikorie, når konerne kom sammen, og de tog altid det tykke med. Det var for en 70 år siden. Ane Kirstine Nielsen, Speutrup.
Remse om mændene i Gjerlev. Lavst Broløs han * haste betændt, Jens Frandsen han æ rask å gesvindt, Anders Lærke han hå så stakket nå fenger, Kræn Smæj han wårer it længer, Pe Venter æ en deppeteret mand, Jakkob han sætte niesen i land, Kræn Pæjeses Jænns han æ lang å smal. Smæjen han æ flywwgal, Søren Jonsen han æ bodde tyk å drøw, Jæns Baj han æ bodde...
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
Et par gamle folk sad i et hus og gik omkring og tiggede lidt mælk i deres kande. En dag siger han: No er et gåt wæjr i måår, no ka do gjår go mæ æ krus. Hun svarer: De æ wal bæst, bette Jens, æ tar pæælflasken mæj. Skiid i pæel, Maren, ta en hal påt. Han vilde nemlig gjærne have en dram, og hun vilde også gjærne unde ham den, kanske hun vilde...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
En gammel løjerlig mand, der hed Per Stråånd og var fra Strandgårde i Vandborg, han kjorte en dag fra Lemvig. Da når en Harboorebo ham. Å, bette fåer, æ ku da wal et kom te å ååg mæ dæ en stoÆ; å æ wæj. Per Strand svarede: De ka do pinde jår. Da de nu kommer til korsvejen ved Hove kirke, hvor Harboøreboen skulde nør, og Per vester, lader han bæsterne...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
Den bette Præjst. Manet ned over det andet Led. »De æ mæ, Fåer.« Kristen Mikkelsen.
En Pige, der tjente på en Gård, skulde gå hen til en Naboby, som hedder Barmer, med nogle Penge. Nu havde der lige været en Bakker inde i Gården, og han havde set, hun havde fået Pengene. Som hun nu går, kommer hun ned igjennem en Dal, og der kommer så Rakkeren og overfalder hende. Hendes Kjæreste var netop på den samme Gård, og han kommer i Tanker om,...
Der var en Ejer af J egslr up-Gården, der hed Erik, og han har givet Lysestagerne til Tranbjærg Kirke. Der er Årstal på dem, så en kan se, fra hvad Tid de er. Om ham fortælles, at han en Gang var ude at lede efter nogle Ungkreaturer, og så kom han ind til en Mand og spurgte om dem. Så siger Manden: »Hvis Dreng er du?« Han svarte: »A æ gåt å val mi æjen...
Der var en gammel Mand, han var så gudfrygtig og gik til Kirke hver Søndag. Men han havde så langt til Kirken, te han skulde gå om Løverdagen, for ellers kunde han ikke komme der tidlig nok om Søndagen. Men så blev han så gammel, te han kunde ikke orke at gå så langt, og så gik han ude på hans Mark en Dag og gik og sørgede over det. Så kom der en til ham...
