Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Vi havde for nogle år siden en pastor Dam i Høstrup, det var sådan en tværdriver, og han kunde aldrig vise venlighed imod folk. Når de kom til ham og vilde have bryllup eller begravelse, så passede dagen ham aldrig, som de havde bestemt. En gang kom en arbejdsmand fra Rorkjær, hvis kone var død, og vilde have hende begravet, men den dag, manden ønskede...
En gårdmand i Pedersted skulde begraves. Præsten hr. Buhl skulde holde ligtalen over ham, men arvingerne var i det lude knappe med betalingen, da de bestilte den. Så sagde præsten i ligtalen: Laste ham det vil jeg ikke, og rose ham kan jeg heller ikke, for så vilde folk lettelig komme i tanker om, at jeg havde fået en rigelig betaling for ligprækenen,...
Der var nogle forsømte børn, de kaldte degnedrengene, de kunde ikke blive konfirmede, fordi de ikke kunde noget. Min bedstefader foreslog så, at de skulde have lidt privat undervisning af læreren for en lille betaling. Den skulde sognet så udrede. Men den rigeste mand vilde ikke gå med til det. Så sagde en sømand, der sad ved siden af ham: Du skal blive...
Per boede en mand i Qjelballe, som hed Terkild Hjuler, og han var jo hjuler af profession. Så snakkede han med en mand, de kaldte Gale-Dinnes, om han ikke kunde skaffe ham en egevognstjært, sådan én vilde han gjærne have. GaleDinnes kommer så en nat og trommer på vinduerne, og Terkild kommer af sengen og ud -til ham. Da havde han vognstjærten, og han...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
1816 den 2. nov. blev vedtaget, at så snart en betler indfinder sig for at betle hos nogen af Uldum byes gårdmænd, skal den første, som betleren indfinder sig hos, bortvise samme under en mulkt af 1 rbm. og nyder derfor i betaling 8 rbsk. tegn. Skulde nogen betler vise sig opsætsig og ej vil forlade byen efter anmodning, da bringes denne til sognefogden...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
Dåwwerol kaldes de største ål, som fås ved pulsvåddet. Navnet skriver sig fra den måde, hvorpå fiskere fra havegnen indkvarterer sig ved fjorden både i Ty og på Mors, hvor de (o: de 4) giver 2 eller 4 af de største ål hver morgen til værterne foruden betaling. (4 fiskere er sammen, 4 hører til et våd).
Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: Har du nu kommet vand i bræudevinet? Han svarer ja. Så siger han til en anden ; Har du kommet sand i sukkeret? Ja. Til en tredje siger han: Har du kommet vand i siruppen? Han siger...
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Til Over-mølle ved Vellev horer en stor gård foruden mollen, og den ejedes i sin tid af min faders onkel, der hed Jens Amdisen. Han har selv fortalt min fader følgende tildragelse. En gang havde han været i Randers og solgt to store læs korn og modtaget betaling for dem, og så red han hjem om aftenen. Nu havde egnen omkring Over-mølle i længere tid været...
Sønderfra smuglede de kram og brændevin og sukkerkister, nørfra kom pjalter og klude, heste og kreaturer. Klude var der størst bøde for at smugle over. En ko kostede fem daler i told, og det var mange penge, for den gang kostede koerne aldrig noget, Alle de heste og kreaturer, der var her en mils vej sonden for grændsen var brændt af toldvæsenet, og alle...
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Stenalt kjøbtes af prokurator Nygård for 60,000 rdl., og så solgte han fæstegods til fæsterne i det første år for de penge, han havde givet, Godsforvalteren kunde have kjøbt gården og betalt den ud, men han turde ikke, for de kongelige skatter skulde jo ud. Nygård fik den helt uden betaling. Storm kjøbte Rødslæt på lignende vis og håbede at kunne sælge...
Det var i fyrrerne, da skyldte Jungetgårds bonder skatter for 15000 daler. Så tilbod godsejeren, at han vilde slætte den gjæld, når de så vilde love at betale for eftertiden, men det vilde de ikke gå ind på. Så slog tiden om, så de kunde ikke vægre sig ved at betale, og da kom de fleste af pengene ind. To gårde i Hinnerup skulde svare tiende til...
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Om efteråret hen i november holdt de sildegilde, det var, når sildefiskeriet hørte op. Det holdtes, hvor der var bedst plads. Gjæsterne fik stegte sild og brændevin til, og bagefter så dandsede de. Spillemanden fik lidt før 1820 70 daler for at spille til sådant et gilde. En gang blev han fornærmet og vilde ikke spille mere for den betaling. Men fiskerne...
Voldborg aften sang de maj visen omkring majtræet, og når de var færdige med det, så hejste de en hyldegren op i træet til tegn på, at de havde været der. Pintsedag gik de omkring for at samle op. De fik lidt betaling hvert sted, for det de havde sunget, og sà havde de det at more dem for pintseaften. Det gilde kaldtes pintsegildet. Greve-Soren, Nordby.
