Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
En karl havde slået én ihjel, men det var ikke blevet bevisligt. Den dræbtes familie havde ham nok mistænkt, og så henvendte de sig til Jens Plovgård, om han kunde ikke skaffe morderen til veje. Han siger jo og ser efter, men giver den besked, at for øjeblikket kunde han ikke, for han var under æ jord. Da var han gået op på kirkegården og havde skåret...
På det gi. Jungshoved slot stod en dag en ung jomfru i vinduet og så ud på, at de pløjede med 14 plove, og hun sagde: »De plove kan jeg standse, når jeg vil, på den ene nær.« Da sagde de, som hørte derpå: »Så vis os det.« Jomfruen standsede også de 13 plove, men den 14de kunde hun ikke standse, fordi der var stål og flyvende røn i den. Da hun nu havde...
En kone kom om ved nogle karle, der gik og pløjede. Så sagde de til hende: »Du kan jo hekse.« Ja, det kunde hun også. Så spørger de om, hvad der nu skulde forrettes i dag. Ja, det vidste hun snart ikke og stod og betænkte sig lidt. Så siger hun : »A kan få jere heste til at skjenne inden aften alle sammen.« Der var en 4, 5 spænd der ude at pløje, og de...
På Lbnborg sogns kirkegård findes nogle stykker af en gammel ligsten. Under denne har Lurfanden ligget begravet, og navnet fik han således: Manden boede lidt øst for kirken, og han var så fattig, at han ikke kunde blive ved gården, men'uetop som det kneb allerværst for ham, kom Fanden og tilbød ham penge, naturligvis imod at han forskrev sin sjæl til...
Det var på den tid, da sogueskjellet skulde graves mellem Ikast og omgrændsende sogne, at der til præsten, som stod i spidsen for arbejdet, kom en mand, som havde gjort pagt med den Oude, og tilbød at udføre arbejdet næste søndag, mens præsten var på prækestolen, på den betingelse, at kunde han fuldføre det besværlige arbejde, inden præsten endte sin...
Et steds på Salling i nærheden af et markskjel havde de vejfarende ofte hørt én råbe: "Hvor må jeg sætte den?" men ingen turde svare ham. En aften, da en lille dreng fulgtes med sin fader over marken der i nærheden, og de også fik røsten at høre, bad drengen om faderens minde til at måtte svare, når der atter blev råbt. Faderen skyndte sig at i rette...
Min fader var skrædder og boede lidt vesten for Hurup kro. Der var tit dands i Hurup, og han hentede så al tid sedlen fra herredskontoret i Bælum. En aften var det blevet noget sildig for ham, og da han var gået fra Bælum og var kommen et stykke vesten for Hurup over en stenkiste, kom der en jomfru til ham i sær klædedragt, med hvide hoser på benene og...
I den skov ved Stenderup strand, som kaldes Plomgård, var der mange, som havde set en jomfru gå og trille med en tønde penge. Alle var bange for at komme der, og ingen turde plukke af de mange jordbær, som der gror. Omsider blev en bonde og en skovfoged enige om at skaffe sig jomfruens penge. Den sidste havde nemlig læst i en bog, hvordan man kan slå...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
Der var en gård, der hedder Lundergård i Hæstrup sogn, og den var fæstegård til Hæstrupgård. Manden han hed Jens og var så meget fattig ved det; men herremanden var rig. Nu kunde Jens godt gå til ham og få hjælp, og en dag, da han atter havde været der om noget, siger han: "Ja, Vorherre får betale Dem for alt det gode, De gjør mig, for a kan ikke." -...
I et sogn, der hedder Rær, to mil norden for Tisted, der var en karl, og han forlangede en pige til at gå op i kirken at hente en bog sådan i mørkningen, hun skulde få så og så meget for det. Hun var jo ikke meget for det, og dersom hun havde vidst, at de vilde forskrække hende, så havde hun vel heller ikke gjort det. Men hun vilde nu vise, at hun var...
En gang kjørte præsten hr. Wolle hjem fra Ydby ved nattetid, og da han kom ned i Ydby bakker, kunde hestene ikke trække vognen af stedet. Han gav da kusken befaling til at stå af og kaste det frahånds baghjul i vognen. Det betænkte denne sig noget på, men lystrede dog ordre. Da så han, hvilken en fæl skikkelse der sprang af vognen. Kusken satte sig op,...
Man hører tit en færgemand råbe ved Sebbersund. Det er et gjenfærd, og flere har hørt det. A har hørt det på Bislev mark, og ude på fjorden har a været efter det to gange. En aften hørte a én råbe og stod længe og betænkte mig, hvad a skulde, for a troede, det var gjenfærdet, og var ræd for at blive vildt, men så var det dog et levende menneske, der var...
Den gamle pastor Flensborg i Vellev var slem til både at bande og spillekort; ja, han bandede sådan, at man kunde tænde ild i et stykke træ ved hans gnistren og tordnen. Nu havde den gamle pastor Jensen i Hovlbjærg en ung huslærer til at læse med sin søn, der nok havde været på latinskolen, men ikke der havde kunnet følge med. Samme huslærer var...
Udi Gråmandstorpe sogn udi Nørre-Asbo herred haver boet tvende adelspersoner udi gamle dage: den ene ved navn Gråsvend eller Svend Grå, den auden hr. Thule Vognsen. Den første, som var Gråsvend, boede udi Gråmandstorp, udaf hvilken sognet og byen haver sit navn, at den kaldes Gråmandstorp. Den anden, hr. Thule Vognsen, boede udi Biersgård, som velb....
Vorgård i Vendsyssel er bygget af fru Ingeborg Skeel. Fruen skal have haft det så knapt med tiden, at når hun om søndageu kjørte til kirke, der kun ligger et lille stykke vej fra gården, havde hun sin rok hos sig i vognen. Også var hun hård mod sit tyende og plagede det ved alle lejligheder, derfor har hun ingen ro i sin grav, og ofte ser man hende sidde...
Endrupholm i Skadst herred ejedes i begyndelsen af forrige århundrede af en herremand, der var meget rig og blev adlet under navn af Ehrenfeldt. Denne mand har der på egnen ikke noget godt eftermæle. Han havde med urette frataget bønderne et stykke jord, som ban lod indgjærde, men derfor går han nu også igjen ved Omme markskjel, og kommer man der forbi...
da.etk.DS_04_0_00525
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Esbern Snare var den vigtigste mand i riget næst kongen, og han tog sig for at bygge en kirke i Kalundborg by. Så syntes han dog, det faldt ham så besværligt med den bygning, og var ved at fortryde det. Da kom der en dag en stor mand til ham og tilbød at hjælpe ham. "Ja," sagde Esbern, "det er godt nok, men det vil vist blive for dyrt." - "A nej,"...
