Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel kone på Svinhøj i Arrild sogn havde en datter ved sig. Da denne havde meget at bestille med at gå ud -på syarbejde, sad den gamle kone ene hjemme og læste da ofte om Napoleon, som var hendes samtidige og kun lidt ældre. Hun kaldte ham bestandig Bonparde. En 10, 12 år efter Napoleons død kom datteren en aften hjem med et frø, hun havde fået til...
Sten fra Herning gik en dag fra Lavlund til Snejbjærg, og så går der en dreng forved ham. Hvor er du fra?" sagde han. A er fra Kjærs mark", siger drengen, men hvor skal du hen?" A skal til Snejbjærg at bestille nogle æg for apothekeren, de skal sendes til Amerika med et skib, der ligger på Arnborg hede. De vil give en mark for snesen uden talæg, og...
Lars her i byen er en underlig fyr. Når han lægger tojet på hans stude, så rejser de halen i vejret, folde kjender ham og kan have hans kram. Så tager han tojet af og trækker dem ind igjen, idet han siger: >Hvordan vilde det gå, hvis 1 var ved en anden mand? så gik det jo ravgalt. Sådan bliver de fri for at bestille noget. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Mads Dam og hans kone og hans datter de boede i et hus i Borris. Så var det en gang, Jens Krog havde mistet en stud, og den fik de, da den havde ligget i jorden et par dage, og kastede den op og spiste den. Konen sagde, te dersom hun ikke havde været en kone i huset, te der var noget ad, så havde det gået hårdt til. En gang havde de faet et svin, der...
Gamle Vinkvist, der var velbekjendt i Nyborgs omegn, havde aldrig i sit liv bestilt andet end at tigge. Han havde kun én kjole, og ejede i lange tider kun den samme, og den stoppede han stadig p il, SU den altid var tyk og varm, men da han til at stoppe med brugte tråd af forskjellig slags, så skinnede kjolen også i alle regnbuens farver, og blev derved...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
En hellig mand, som bor i Sjørslev, havde en gang glemt, at det var søndag. Han var ude at pløje, og da kom en gammel ven forbi. Han siger så: Men hvad er det dog, du bestiller, broer? A, jeg er så mænd ude at pløje, her skulde vi have kartofler til næste år. Men, broer, det er jo søndag i dag. Sjørslevmanden slår kors for sig og siger: Men...
En kone var syg og ønskede at få sødsuppe. Men da der skulde kjøbes noget ind til den. sagde manden: Dersom a vidste, du kunde komme op igjen og bestille noget, så skulde a endda nok gå hen og kjøbe noget. J. M. Jensen. Stenum.
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
Der boede en rakker i Hule, som hed Ryy-Hans, og han havde det distrikt her omkring. Så gik han jo om og fejede skorstene og tog krikker af og tålte ikke, at nogen gik ind i hans næring. Men en gang kom der et par unge slegier her til Risgårde og vilde gjøre det samme som Ryy-Hans for den halve betaling. De får jo også noget at bestille, for hvem vilde...
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
I tyskertiden kom en feldwebel til Ørumgård for at bestille kvarter til en afdeling. Ejeren, Lars Buus, så ham komme og sagde til folkene: I skal allesammen i seng. Hvorfor det? siger konen. Det skal jeg nok sige jer, men skynd jer nu. Så kom feldwebelen, og alle døre var lukkede. Han banker på. Ja, det kan ikke hjælpe, I kommer her, vi er...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Der var en gang en ny smed, og han var så ræd for, te han skulde ingen smedegjæster få. Da der endelig kom en, som vilde have ham til at gjore noget pilleri for sig, og han var bleven færdig med det, så spørger manden jo om, hvad han så blev ham skyldig for dether. A, det skal a ikke have noget for, siger han, smeden. Ja. så skal du have så meget...
St. Hans aften skulde de unge have legestue. Når det var blevet mørkt, gik de op på den nærmeste høj, hvor et hjul var stillet op på en stage, og der tændtes da blusset. Så begyndtes opremsningen af de unges navne, par for par, og for hvert råbtes: [Jens Larsens Mads og Per Smeds Maren]! Hej, sikke dejlige blus! og hvis der var et par særlinge, blev de...
Der var to gadebasser, der blev loftet op i en legestue om efteråret, og så blev der også løftet to piger, der skulde være gådinder. Gadebasserne stod for at bestille legestue og musikantere og holde regnskab over udgifterne. Men gådinderne havde ikke med andet at gjere end at bytte nytårsgaverne ud om julen og så stå for en pigelegestue, som vi havde i...
Når folk havde fået kornet ind, havde ungdommen fridags-legestue, og den varede i 2 dage. Da blev gåådbassien løft til loftet, idet karlene på et givet tegn løb til og løftede den udvalgte op. I samme legestue byttedes gajelam. Gadebassen tog selv forst, og hun kaldtes gajinden. Dernæst tog den gamle gadebasse selv hans gadelam. Så var der 2 karle inde...
