Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Grev Bah en, der boede på....., havde også et gods ovre på Låland. Han havde så mange penge, at han kunde sige: Om jeg også satte 500 daler til om dagen, så kunde jeg ikke do fattig. De penge hovmodede han sig sådan af, og han var tillige så ustyrlig, at når han kom ind på en gjæstgivergård, kunde han ikke hl i ve loseret ind der, for ingen gj æstgi...
Der var en mand, a tjente ved, han vilde bryde Eosenørn på Nørholm. Han havde mange heste, men a skulde alligevel altid til hove med en dårlig hest og en kvie til forspand, og det skulde a kjore halvanden mil morgen og aften med. Når en en mand mødte personlig til hove, kunde han ikke kasseres, om han end ikke kunde bestille noget. Kristen Daugård, Fåborg.
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
Lav marken var bleven skift, vilde mændene fra Sneum og Tjæreborg kaste et markskjel op mellem begge sognes marker. Derover blev Wenzel Bothkirch vred og sagde: Om de manglede noget at bestille, skulde do komme op til ham, så skulde han give dem arbejde. De fik også bestilling, for der findes endnu to svære volde nordvest for Krogsgård, og dem satte han...
Pa de to sidste dage i december og i januar skal det træ, som ikke skal fordærves, enten i vandet eller over jorden, og det af sådanne personer afhugges, som ikke den nat tilforn haver haft med noget kvindfolk at bestille. Det samme kan man og gjøre di1 to sidste fredage in martio. 179 og 180, Borge P.
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
Jullingsholms vestre skjel var. forend mollen blev fraskilt, meget uregelmæssigt og gik ligefrem i siksak. Dette var gåel sådan til, at bønderne, der havde jord ind til herregårdsmarken, efterhånden stjal af den. De pløjede for nær til skjellet, Når de dyrkede op af lieden, og da det toges i mindre stykker hist og her, mens andre stykker blev liggende...
En mand kom til pastor Gjolby for at bestille en begravelse. Men han svarede: Ja, det har jeg nu ingen tid til, De får at vente, min gode mand, indtil De får nogle flere. Lærer Jenser), Årslev.
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
De havde en præst her oppe i Avlum, der hed Morsing. Han vilde give hans avlskarl en grå vædder, når han kunde trække godt med hostfolkene, det vil sige, gå rask foraf for at få dem til at skynde sig også. Men karlen havde jo aftalt med folkene, at de skulde netop ikke følge ham, de skulde komme drindt drandt, for han vidste jo nok, at gamle Morsing...
Præsten i Røgind havde været præst i Grønland. Han var ikke meget klog på landvæsenet. Han havde skrevet i hans bog, hvor mange køer han havde, og de var allesammen i tøjr. Når der så kom én løbende ind i gården, sagde han, at det var ikke hans, for den var ikke i tøjr, det stod i hans bog. De skulde have to får årlig til slagt i præstegården, men de...
Pastor Lund, der flyttede fra Levring til Serel, havde blot ét par støvler, og en tid efter at han var kommen til Sevel, var de opslidte. Så en søndag, han skulde til kirke og vilde jage fødderne i dem, gik den ene igjennem, så han kunde ikke bruge den, og han måtte da tage til kirke med én støvle og én tøffel. Da han så kom ind i kirken, var der sådan...
Pastor Vissing i Dronninghind var en dag kommen i handel med en pranger om en hest. Så sagde præsten: Ja, nu forlanger De nok 500 daler for den, men hvis den nu ikke er mere end 300 daler værd, så kalder jeg Dem en kjæltring. Dertil svarede prangeren: Jaja, men dersom a nu bestiller en ligtale hos Dem til 25 daler, og De så holder en. der ikke er en...
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand? Ja, han...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Forhen har bonden altid skullet være holdt for nar. En bonde kjørte en gang med en doktor og en prokurator; og de sad sådan og fortalte sammen om bondens dvaskhed. Han sad tavs og hørte på det altsammen, men til sidst blev de da kjede af det, og da samtalen gik i stå, tog den ene til orde: Her er jo denne gode bondemand, han må vist kunne fortælle os en...
Der blev akkorderet med en student, at han skulde have middagsmad i tre dage for at lave en gravskrift over en vis frue i Kjøbenhavn. Han kommer og går og får maden alle tre dage, men har endnu ingen gravskrift afleveret. Så den tredje dag siger de til ham, da han vil til at gå: Men gravskriften, hvad bliver det til med den? Ja, det er sandt, jeg...
