Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Niels Pedersen i Gjedved fortæller følgende: Min bedstemoder var fra Kiel og blev som barn sendt over til Kjøbenhavn at besøge en moster, der var hofdame ved kong Kristian den 5tes hof. Da hun skulde tilbage, fulgte en pige hende ned til skibet, men fik hende på et fejlt, og så var der nogle tatere, som tog hende, klædte hende i pjalter og forte hende...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
En gammel pebermø havde en overlevelsesrente, de efter hendes død vilde tilfalde kassen. Hun holdt hus for præsten og han spekulerede noget på dether og syntes, det var en skam, de penge ikke kunde få bedre anvendelse. Han foreslog hende at testamentere dem bort, imens hun var levende, men det vilde hun ingen bestemmelse tage om. Sagen var, at han vilde...
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Pastor Lund, der flyttede fra Levring til Serel, havde blot ét par støvler, og en tid efter at han var kommen til Sevel, var de opslidte. Så en søndag, han skulde til kirke og vilde jage fødderne i dem, gik den ene igjennem, så han kunde ikke bruge den, og han måtte da tage til kirke med én støvle og én tøffel. Da han så kom ind i kirken, var der sådan...
En dreng, der tjente ved en bondegård, stod i laden og skulde tærske. Så kom præsten til ham ved ladegabet og sagde: God dag min søn, hvor meget indeholder traven? 60 neg, siger drengen. Det var ikke det, jeg mente, hvor meget giver traven?* Den giver det, den har, og den får hug for mere. Så må præsten til at snakke om noget andet. Har du...
Smeden her fik en ko græsset, og så fik han 1 skp. havresæde og 1 skp. bygsæde. Hver november og hver maj fik han 1 skp. rug og 1 skp. byg og 1 læs torv af hver mand, og af somme fik han mere korn, for det var, eftersom gårdene var store til. Så skulde han gjøre al deres smedning. Men da de begyndte at lægge lundstikker af og bruge motringer for...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
Min moder har fortalt, at min oldemoder hentede nogle kartofler nede i haven i vandøsen, dem skulde så hele huset hjælpe sig med. De spiste brød til, for det var i førstningen, kartoflerne kom på gang. Siden, da der blev flere, var det bestemmelsen, at de ikke måtte begynde at tage af kartoflerne inden Borris mærkend. Dem, der ikke var til mærkend. de...
da.etk.JAH_03_0_00176
En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk student, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige bestemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jegvil spise min mad," og han...
Vilstedgård havde hele indmarken til byen, og de andre gårde i byen havde udmarken. Da Vilstedgård blev nedlagt, og der blev segs gårde af den, fik de altså hele byens indmark en tid. Der var en kone i den østerste gård i den gamle by, der bad til: Gud give, a kunde leve den dag, vi kunde få ager om ager med Vilstedgårds mænd, og hun levede også den...
Her havde de markmænd. Han havde en kjæp, og på den havde hver mand i byen sin plads. Nar hans køer gik i en andens korn, blev der skaret en skure. Mændene samledes ved Mikkelsdagstid for at gjore boderne op. De fik brændevin ind i et fad, og det gik rundt mellem dem, og de søb det ind med en ske. Så havde de jo også ager om ager. Henne i Ah var der en...
Om søndagen tog bymændene bestemmelse om, hvad de skulde udrette i den uge, når de ikke skulde til hove, og for hver uge byttede de vide, og de havde også en videpind. Når de kom ud af kirken, gav de dem til at bytte vide, og den ene havde forsyndet sig på den måde med kreaturerne, og den på en anden, og det kom tit til skjænderi der ude på gaden. Rasmus...
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
En Pige var en Aften i Besøg på den Gård, hvor min Broder han tjente, hun var fra Vojens i Salling. Så blev Bestemmelsen da, at han skulde følge med hende hjem, hvad han også gjorde, og han afleverede hende i god Behold ved hendes Dør. Da han så skulde hjem, kom han i Tanker om at gå tværs over Marken lige efter Næstild, det Strøg kjendte han meget godt...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt...
