Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Biskop Munter og en smed i Kjøbenhavn var begge store møntsamlere. Jævnlig beså de hinandens samlinger. Når smeden havde fået en ny mønt, som biskoppen ikke havde, og han stod og beså den, stak han den uforvarende i lommen. Smeden tænkte nok, hvor den var, gik til biskoppen og bad om at få den mont, han havde taget fra ham. Han satte et meget vredt...
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
Pastor Mommc i Gammelby og herredsfoged Vith i Ørum var meget gode venner og kom ofte sammen. Hver havde også sin egen pibe hængende hos den anden, og så snart den ene kom til den anden, tog han sin pibe ned. En dag, da Vith var kommen op til Momme, siger denne: Det er rigtig kjedeligt, nu har jeg fået kjøbt alt til at beså min have med undtagen...
I trediverne var kong Frederik den Sjette på rejse i Jylland og kom da også til Skagen. Han skulde nu bese de offentlige bygninger, men rådhuset og arresten derved var i et tarveligt bindingsværkshus. Da man vidste, at kongen satte stor pris på at besøge fangerne, havde de lejet en borger, der sad småt i det, til for 5 rigsdaler at agere arrestant, mens...
To håndværkssvende var på rejse fra Middelfart til Assens, og så hørte de undervejs, at der skulde være st, Knuds marked i Odense næste dag. De kom da i tanker om at ville med. Undervejs trængte de til at få noget at leve af, og da de så kom til en større landsby, spurgte de, om der ikke var en kro. Nej, der var blot en smugkro, og folk viste dem derhen....
Der var brudevielse i Søndcr-Nissum kirke, og da præsten nu spurgte brudgommen: Véd du dig fri for at have givet nogen anden kvinde o. s. v.? så svarte han nej. Datager brudgommens fader ordet han sad jo nede i kirken og sagde køjt: Svar ja, dreng, svar ja, dreng! Lærer Sand, Gjørding.
Det vedkommer enhver efter pligt og standsgebyrd flittig at opvarte sine hunde og katte og bese dem nøje, når de slikker deres bageste kompas, saml rakker riet ene bagben i vejret; ban da straks lader sine piger og drenge, enhver efter stand rengjnie" kjedler, gryder, potter, kander og andet, som kan være tjenlig, sá ingen skal have noget derpå at...
Skolelærer Niels en var i Gravlev, hvor kaldet var ledigt, for at bese dette, men fandt det ikke efter sit sind, navnlig lå marken ubekvemt. Før bortrejsen kom han ind til en mand, der spurgte, om han var gift. Nej. Da beklagede manden, at han ikke syntes om kaldet, ti den forrige skolelærer havde en datter, der ellers her kunde være bleven forsørget....
Det var, imens provst Stokholm var præst i Levring, da var der en dreng, som hed Peter Sonne Hansen1) fra Almtoft, der gik til præst hos ham. Niels Jakobsen i Vesterskov havde også en søn, som gik til præst med ham, og han hed Jakob. Han skulde en dag, han gik fra præst, gå om ad Hørup mølle efter en skjæppe malt, og han fulgtes da naturligvis med...
En gammel væver her ovre i Sabro Bjørnkjær, der før havde været gift, var henne at bejle til en pige, x) Livstykker af læder og lat o: lærred. 2) To kjøbelivstykker og to blå uldne. der lied Rikke, som opholdt sig i Bødkergården. Da han nu kom ind, sagde han: "Kunde du ikke have lyst til at ville gifte dig med mig, Rikke?" Hun svarede: "A véd et missel...
Hjortshøjlund er en herregård, der ligger en halvanden fjerdingvej her fra Todbjærg. For mange år siden ejedes den af en baron Oersdorff', og han var bekjendt for hans dumheder. Gården ligger så smukt, og da han var nu kommen for at bese hans nye ejendom og står på en høj, siger han: "Er det nu mit, alt det jeg kan overse?" Folkene svarede ja. De tænkte...
En gang blev en fattig gårdmand ordret til at sende en mand til hove. Han selv var dødsens syg og havde ingen anden at sende; ikke heller var der nogen at leje, da det var en travl tid. De stakkels bønderfolk var da meget bedrøvede, for herremanden var stræng, og hans ladefoged var værre, de vidste godt, det vilde komme dem dyrt at stå, hvis ordren ikke...
Der fortælles om heksene, at de red gjennem luften til Troms kirke hver st. Hans aften for at holde råd og forny de løfter, de havde gjort med deres bestyrere. Det var sjælden, de red på dyr; dog har jeg hørt, at hvis man bar tvivl om, at de brugte enten ét eller andet dyr, ti de kunde ride på, hvad de helst lystede, så skulde man skjære et stykke af det...
En gammel mand her i byen var ringe gangende og kuude ikke gjøre andet end at trække med en ko, der skulde græsse i vejgrøfterne. Men så vilde hun bese, og han kunde ikke godt komme af sted med hende. Så tjente der en dreng her i byen, de kaldte Potte-Niels, han er levende endnu og boer i Lcjsten, og der gik Hjord-Søren og klagede hans nød til drengen....
En gammel mand i Narre-Onsild havde lært at kaste bese og kuude gjøre det på hvad det skulde være. Så havde han en datter, der kom til at tjene en feldbereder i Hobro, men hun var kjed af at være der. Hun havde også lært af faderen at kaste bese, men havde ikke lært at stille dem igjen. Så en dag kastede hun bese på feldberederens skind, og de fløj alle...
Besekorset. Man siger følgende, så skal koen ikke kunne bese: Når jeg ser en ko, der beser over et fald agre, så beser den enten frem eller tilbage. Om aftenen skulde man løse af korset igjen og sige, at de enten beste tilbage eller frem, ellers døde de, dette måtte vi flyttehjorder huske. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Tøndense- gården var én af de voveste gårde på Vedbygårds gods. Da Hans Tøndensen døde, så kunde herskabet ikke få nogen til at tage gården i fæste, men så vidste de ikke bedre råd, end de tvang en karl til at gifte sig med en pige, som tjente herremanden og var frugtsommelig, og de måtte nu tage gården. Men det så kun mådeligt ud for de stakkels folk,...
En bonde i Harris fortaltes der om, at han kunde om søndagen stå og synge i sin kirkestol, medens hans naboer, som imidlertid var ude på marken for at se efter et og andet, kunde skinbarlig se, bvor han tæt ved dem gik og betragtede sin rug på ageren eller beså sin kvægbesætning i stalden. a. L.
Der var en præst i Egtved for mange år siden, han blev syg, og lav han lå, sagde han til hans datter, at når han nu døde, måtte de ikke byde degnen med til hans begravelse, for han og degnen var en gang bleven uklar, og kunde siden ikke godt enes, og da sagde degnen, at de nok en gang skulde komme til at hente ham. Præsten lå ikke syg så grov mange dage,...
Der var et slot, hvor intet herskab kunde være om natten for spøgelser, så snart solen var skreden ned, så rejste de derfra. Så kom der en student, der ikke havde fået hans eksamen, men var falden igjennem, og han gik til et kroer i nærheden derved og vilde være om natten. Da sad gjæsterne i kroeret og talte med hinanden om, hvor strængt det var, at det...
