Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På en kjøretur fra Grønbæk til Kristiansholt så fader et lys, der hoppede ovre på marken. Så sagde han til karlen, Jens Gammelgård: »Kan du se det lys?« »Ti stille, husbond, der hænder os noget, inden vi kommer hjem.« Da de kom til Ajt, skulde de forbi et hus, som lå tæt ved vejen, og hvor der boede en kone, de kaldte Heksen. Lige ud for hendes dør...
I Plovstrup levede en gang en heks, der blandt andet kunde skabe sig om til en hare. og da kunde ingen kugler bide på hende. Men en gang fik en mand, der nok anede, hvem det var, i sinde at skyde på hende med en sølvknap. Haren blev såret i benet og lob ind i heksens hus og op på loftet. Da manden kom der op, befandt heksen sig ganske rigtig deroppe, og...
Når de gik til en korsvej kl. 12 tre torsdag aftener efter hinanden og dér grov en tørv, skulde der findes en skruptusse, og den skulde de tage og gjemme, til kjødet gik af. Når de så tog benet af den og blæste gjennem det ind ad nøglehullet i kirkedøren ved midnatstid, så vilde der komme én og sige: "Hvadbegjærer min herre?" De skulde da sige, hvad de...
da.etk.DS_07_0_00505
Her har man brugt, når man spiste sild, at brække rygbenet, somme én gang og somme to gange, fordi de var bange for, når en heks skulde træffe en hel sildebenrad liggende på gulvet, at hun så skulde finde på at sætte kjød på benet igjen. Hvem der spiste en sådan sild, blev syg og kunde næsten aldrig mere komme sig. Der var kun ét råd til at drive det...
På Hvam hede boede en mand og en kone, og hun var en heks. Madam Kruse på Korsøgård havde taget en dreng, Hans Sørensen fra Højslev mølle, til sig, for det hun havde båret ham i kirke. Men han blev forkjælet, og så fandt han på at gå på jagt, og a skulde med. Så kom vi en hare på skud. »Vil du holde på, eller n skal?« sagde a til ham. Han stod ligesom et...
I Helsingfors boede en temmelig fattig Kone, hvis Søn har fortalt mig, at hans Moder havde en Ungdomsveninde, hvis Kjæreste havde slået hende fejl. Det blev hun så gal over, at hun vilde hævne sig på ham. Hun skaffede sig en af hans Strømper, fyldte den med Møg så højt op, at hun lige kunde binde for det øverste af den, og grov den så ned i Jorden i...
Mette Nister i Spandet var en Hegs og kunde gjøre sig om til en Hare. Min Bedstefader, Villads Nissen, var Krybskytte og gik altså meget på Jagt. En Dag havde han Sølv i Bøssen, og så skød han Benet i Stj'kker på en Hare. Men på samme Tid faldt Hegsen om der hjemme og fik hendes Ben i Stykker, og siden var hun halt. Han gik tit senere på Jagt og kunde...
Den Gang jeg var meget lille, boede der ved Engevej i Ål en Mand i et lille Hus, der hed Søren Hansen, og han kaldtes til daglig Søren Engevej. Hans Kone hed Sidsel, lille Sidsel kaldte vi hende. Hun var ilde lidt af Folk, for de troede, hun kunde hegse. Doktor Stilhoff sagde en Gang: »Jeg har hørt, at der er en Hegs i Ål Sogn, jeg vilde gjærne se den...
En Mand i Abildlorpe, der hed Kristen Jul, han skulde en Dag ud og vande Køerne i Gadekjæret på den modsatte Side af Vejen, der gik forbi Gården. Men så fik han Datteren til det, der hed Trine. Da faldt hun, lige idet hun gik over Vejen efter dem, og de måtte bære hende ind, for hun kunde ikke gå. Så måtte de have Bud efter den kloge Kone i Hunseby, og...
Jens Krænsen i LodsJwvad han kunde signe. Min fader, Jens Diget i Hvidmose, havde en ko, som var. bleven halt, og så skulde a over til Jens Krænsen med koen. Hau spørger mig så, om den havde fået skaden ude eller inde. Men det vidste a ikke. Så blev hun trukken ind i vognskjulet og skulde stå der med det halve ude og det halve inde. Han tager da ned til...
En kone havde en gris, der var bleven syg, det ene ben var dårligt på den. Så troede hun, det kunde hjælpe, den blev signet, og da hun kunde det hele selv, tog hun sin dreng med, det var sådan en bæls, og gik ind til den, idet hun formanede ham til at tie stille, ellers var det hele spildt. De tog så fat pa sagerne, og drengen holdt grisen, mens hun tog...
Der var en karl, hvor jeg tjente i Hvilested, Fredsted, Starup, han skulde en dag ud på Osteriodden at gjærde. Men der ude løb næsten alle tider en hare, og den vilde ikke vige for noget menneske. En anden karl havde skudt efter den med sølv, og det var kjendt endnu, for benet, der havde været i stykker, var blåt. Lav nu karlen gik og gjærdedo, kom haren...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
En deligencekusk kjørte fra Ålborg til Støvring, og ved at springe ned fra bukken havde han fået det ene knæ slemt forvreden, så han ikke kuude sætte sig selv på vognen igjen De måtte hjælpe ham op, da ban havde bedet i Støvring kro, og han kjørte videre med den tanke, at han vilde til doktor, så snart han kom til Hobro. Da han kom op ad bakken ved...
En gang gik en mand fra eu by til den nærmeste, det var her på egnen, og han var iført egnens daværende di agt, en gul skindtrøje, spandet (udsyet) med silke. Der kom tre sorte katte til ham, og de sprang op ad ham og rev hans tiøje helt i stykker, men han fik lige tid til at rive en sølvkoap af den og lægge den i en bøsse, han gik med. Han skød og ramte...
En afteu sendte præsten i Skyum sin karl et hastigt ærende ned til Irup. For at gjøre det hurtigt tog karlen den bedste af præstens heste, som de kaldte »Slumplykke«, og red på den. Da han var kommen midtvejs, så han en hel del harer, der var forsamlede og sprang og legede uafladelig. »Mou det også er rigtige harer«, tænkte han, »siden der er så mange...
Der boede et Kvindemenneske i Vonsild, de kaldte hende den gamle Fiskerkjælling, og hun gik omkring og handlede med Fisk og tog også Turen ned til æ Feldt. En Dag hun gik til Feldt, da kom der en Mand kj ørende med en Træblok på Vognen. Hun spurgte, om hun kunde komme op at kjøre med. Nej, han havde Læs nok. »Ja, det kan også være det samme,« siger hun,...
Jokum ovre på Als kunde dølge Blod, men når han skulde gjøre det, så var det jo om at være til Stede strags, og det kunde han jo ikke, når Blodet skulde dølges her på Helnæs. De skulde jo hente ham på en Båd, og så vilde det vare for længe. Så lærte han gamle Lars Storm ved Kirken Kunsten at dølge Blod og gav ham tydelig Besked om, hvordan han skulde...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
