Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel degn i Lyby, der hed Jakob Christensen, han sad i et godt embede der fra 1856 til 1869 og samlede en hel del penge, ligesom han og fik sine to døtre godt afsatte. Han tog så sin afsked, da han var 68 år, nærmest fordi han ikke kunde få lov til at beholde Balles lærebog, flyttede så til Skive, levede der en 3 år og faldt pludselig...
Det var en sommer i 17 hundrede og nogle og firs, der var avlet så grumme lidt, da besluttede mændene i Funder by, at de vilde ingen omgangsskole have den vinter. Vi har avlet lidt nok til os selv,u sagde de," og kan ikke evne at give noget til en lærer". Det var Anders Villumsen meget kjed af, han var den gang ungkarl og gik og holdt omgangsskole der....
En mand, der hed Per Tælling, skulde af sted efter jordemoder, hun boede nu her i Bjærggrav. Da han kom så efter Skringstrup, kommer der en kone til ham, og han holder og suakker en tid. Så siger hun endelig til ham: Hvad, hvor skal du til at hen, Per, i dagu. A skal missel efter jordemoder". A, så skal også Dæwlen regier dæ, dit smøl, du er!" Så...
da.etk.JAH_06_0_00166
Min nabo Niels's moder blev syg, og han kommer da rendende om til mig og siger det. Nu havde hun givet hendes minde til, at han måtte få gården, om jeg nu ikke vilde komme og skrive det op. Jeg kom så og spurgte den syge om hendes mening. Jo, han er jo et fælt dovent bæst, sagde hun, men han har tigget sådan for det, og én skal jo have den....
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
En gang blev en hel flok kjæltringer fangede og ført for sognefogden i Ullits. Han spurgte dem jo til om et og andet, men fik kun korte svar. og en gammel kjælling, der havde så mange ting ved sig, sagde altid, når han spurgte om, hvor hun havde fået det og det: I Balling i Salling. Det var al den besked, han fik af hende. Så skulde de føres til Hobro,...
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Peder-Jern han kunde binde både orme og snoge. Det var i den tid, betjentene vilde tage folks varer, når de glemte at give det an. Så en dag kommer han med nogle al, og han glemmer at give dem an, og de tager dem fra ham. Næste løverdag kommer han atter, men da havde ban fået både snoge og hugorme i posen. Det går som sidste gang. De råbte: Hejj, mand,...
Når der skulde være bryllup, stod der en kone i forstuen og gav hver, som kom ind, en halv kovring, og så blev de vist ind i stuen, hvor der stod smør og tilbrød. Hvad de ikke spiste af den kovring, kunde de tage med dem hjem. Anders Madsen var kusk for én af gårdtolkene, og han sagde: Nej, a spiser ikke ene brød, det får a ikke hjemme. De kunde...
Der var en lovbestemmelse for, at bønderne skulde holde bryllup under opsigt fra herregårdens side. Den lov faldt Lerkenfeldt også ind under, da den ejedes af folk, som var komne af bondestand. Så skulde der være et bryllup på gården, og der moder da sognefogden, han hed Søren Pedersen. Så kommer fruen. Hvad godt vil Søren Pedersen i dag? A kommer i...
da.etk.JAH_04_0_00138
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
Fra gammel tid har der på Sejrø været 31 gårde, og da marts har 31 dage. har hver mand sin dag. Februar bliver uddelt til konerne, men to af dem holder ingen dag, og én kun, når det er skudår. Bliver en gård delt, beholder den, der bliver i den gamle gård, formiddagen, og den på udlodden får eftermiddagen. Bet er en ære at have smukt vejr på sin dag....
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
For mange ar tilbage tjente hos herremanden på garden Irup i Hassing herred en karl, som var meget magelig af sig. Herremanden havde et stykke eng, som lå langt borte fra gården. En dag blev karlen sendt hen at slå engen, og han fik mad med for hele dagen. Da han nu kom ud til engen, vilde han hvile sig lidt, men faldt uheldigvis i søvn og vågnede ikke...
Man bruger, når man har slagtet får, at brase det ferske fårekjød: gnide det ind med salt og så tænde under det med små lyng, til saltet bliver brunt. Når det sådan er brunset, hænges det op, mens der røges under det med rigtig døv ild af hedetorv. Så beholder kjodet sin sødhed. Fredbjærg.
I en gård i Smidstrup by er et stykke af to øgsenhuse, som har stået i Refstrup. Den store lade der blev tømret i Norge og skibet her over. Men sa var der ingen her omkring, der kunde sætte den op. Nordmændene har vel ment, at folk her nok kunde samle det. men det kunde nu ikke lade sig gjøre. Sa matte de have bud efter tømmermanden i Norge, og han kom....
Ved Estvadgård skulde der bygges en ny lade. Fruen var gal over, at tommermanden sad der og tællede pinde, og det tog altfor lang tid, tykte hun, sa hun vilde ikke have ham. "Nar du vil give mig lærred til en skjorte og sy den, så vil a godt rejse." Hun kom med lærredet, og han lagde det sammen, hug et hug, og så var der alt, hvad der hører til:...
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 34 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
